Regeringen vil flytte 14.000 mennesker fra kontanthjælp over på det, der før hed integrationsydelse. Det møder nu skarp kritik: Man fattiggør endnu flere mennesker, fordi ydelsen er så lav, og det kan have store konsekvenser, vurderer interesseorganisationer og ekspert
SHO-ydelse, som den gamle integrationsydelse hedder i dag, rammer også etniske danskere, der har boet i udlandet. 53-årige Martin Gibskov Bruun er en af dem, og han kan godt mærke, at han har fået færre penge mellem hænderne
Det er på tide, at vi afskaffer den sociale ulighed i tandsundheden. Dårlige tænder er stigmatiserende og kan være en stopklods for at komme ind på arbejdsmarkedet. Problemet er strukturelt og politisk og skal først og fremmest løses der
Med afsæt i mine erfaringer som sagsbehandler, embedsmand, chef og forsker har jeg et bud på fire principper, som kan gøre beskæftigelsesindsatsen billigere og bedre. Grundlæggende skal vi kræve, at systemet tilpasser sig borgeren, ikke omvendt.
Venstre forsøger at gøre kampen mod kontanthjælpsmodtagere til et afgørende samfundsanliggende. Ifølge de nyeste tal retter partiets kampagne sig imidlertid kun imod 295 par
Der er tårnhøj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, men alligevel står kontanthjælpsfamilier uden arbejde. Det er måske på tide at gentænke den sikkert nøje udvalgte vinkel, hvor man sparker til dem, der ligger ned, for det får dem ikke i arbejde
Med kontanthjælpsaftalen har vi formået at hjælpe 40.000 børn, mindske gini-koefficienten og hæve arbejdsudbuddet. Og så er den et godt billede på, at denne regering har et stærkt blik for både den økonomiske virkelighed og for livet i de danske hjem, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Støttepartierne har forspildt en historisk chance for at gøre op med et system, der fastholder flygtninge og udsatte i fattigdom. For eksempel kunne de have afskaffet integrationsydelsen og indført et system som i Sverige, skriver tidligere sagsbehandler og folketingskandidat for Frie Grønne Rajesh Holmen i dette debatindlæg
Den nye kontanthjælpsaftale er da bedre end ingenting, men så heller ikke mere. Man har lappet på et system, der skal ændres radikalt, hvis man skal forhindre, at børn vokser op i armod, og at syge mennesker dør på en ydelse, der skulle være midlertidig, skriver socialrådgiver Puk Sabber
Med en socialdemokratisk regering og dens røde støttepartier var der momentum for at gøre op med bønefattigdom. Men den nye kontanthjælpsaftale er i høj grad en videreførelse af en logik i beskæftigelsessystemet, som handler om, at det først og fremmest skal kunne betale sig at arbejde
Regeringen vil flytte 14.000 mennesker fra kontanthjælp over på det, der før hed integrationsydelse. Det møder nu skarp kritik: Man fattiggør endnu flere mennesker, fordi ydelsen er så lav, og det kan have store konsekvenser, vurderer interesseorganisationer og ekspert
Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at der findes syge borgere. I stedet bliver de syge behandlet som raske og erklæret ’aktivitetsparate’ i et system, der kun bidrager til at bringe dem endnu længere ned, skriver tidligere syg på kontanthjælp Amalie Hyllested
Som socialpædagog mødte jeg hver dag ind til vold og trusler. Arbejdet gav mig PTSD, men alligevel mener kommunen, at jeg nu hører til på kontanthjælp. Tænk, at jeg troede, der i Danmark var et sikkerhedsnet til arbejdsskadede, skriver Jennifer Garnett i dette debatindlæg
Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
Hvis du er uden job, er det selvforskyldt. Det er dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig og holde op med at ryge. Som kontanthjælpsmodtager starter man med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet
Regeringen har i sit nye store reformudspil fremlagt et forslag om arbejdspligt for indvandrere på kontanthjælp. Forslaget er endnu et eksempel på forringelse af sikkerhedsnettet for indvandrere, uden at det ser ud til at få nævneværdig effekt på beskæftigelsen
Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling
