Emne

kontanthjælp

Sådan går det med fattigdommen i Danmark

Fattigdommen og den økonomiske ulighed stiger i Danmark og har gjort det længe. Flere har svært ved at få pengene til at slå til, mens de rigeste i samfundet har fået langt flere penge mellem hænderne

Regeringen åbner for revision af 225-timersreglen

Regeringen har imødekommet et ønske fra Dansk Folkeparti om at gennemgå uhensigtsmæssige konsekvenser af 225-timersreglen. Partiet er blandt andet utilfreds med, at ledige med stærkt begrænset arbejdsevne er omfattet af reglen

’Fattig eller forkælet’ er en hån

Læserbrev

Minister: Kommuner skal dobbelttjekke kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesministeren vil kopiere Odenses succes med at få syge kontanthjælpsmodtagere gjort ’jobparate’

Straf hjælper ikke indvandrerkvinder

Læserbrev

Mit sociale sikkerhedsnet er væk

Læserbrev

For lavt kontanthjælpsloft

Læserbrev

De svageste har sværest ved at få førtidspension

Kravene for at få en førtidspension er blevet så stramme og kræver så fyldig dokumentation, at mange af de allerdårligst stillede hjemløse og misbrugere aldrig får ydelsen. Paradoksalt, at samfundets mest svageste og mest syge ikke får den hjælp, de burde, lyder det fra flere sider

Kontanthjælp og integrationsydelse er ofte ikke nok til at leve et beskedent liv

En ny undersøgelse angiver de minimumsbeløb, som skal til for at kunne leve et yderst sparsommeligt, men dog sundt liv. Barnløse modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse ligger op til flere tusinde kroner under minimumsbeløbet, mens børnefamilier på overførselsindkomst gerne ligger lige på eller over

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist

Det er tilsyneladende svært at argumentere for regeringens kontanthjælpsstramninger. Argumenterne for reformen holder ikke til et kritisk eftersyn

Sider

Mest læste

  1. Hvis man har garanteret over for den danske stat, at man vil forsørge en familiesammenført person, når vedkommende kommer til Danmark, gælder det kun, indtil vedkommende får en permanent opholdstilladelse. Det viser en aktuel dom i Højesteret. Kommunerne er nu nødt til at gennemgå tidligere sager og skal muligvis betale millioner af kroner tilbage, vurderer advokat Eddie Khawaja
  2. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  3. Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling
  4. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  5. Det er selvfølgelig absurd at påstå, at 73 procent i dag er venstreorienterede - ikke mindst fordi de påståede venstreorienterede holdninger deles af alle partierne på den borgerlige fløj måske med undtagelse af de konservative. Det siger noget om denne analyseforms uformåenhed og den klassiske højre-venstre akses dalende betydning i forhold til at analysere politiske strømninger. Men det siger også noget om, hvor meget det politiske landskab har flyttet sig alene siden 2001, og hvor meget det betyder, at der ikke længere findes noget parti i Folketinget til helhjertet at artikulere klassiske borgerlige holdninger på det fordelingspolitiske plan
  6. En familie på starthjælp har kun 81 kroner at købe mad for hver dag. Beløbet udgør mindre end halvdelen af det, Forbrugerstyrelsen i 2005 angav som et "rimeligt" dagligt madforbrug for en familie på fire, og siden 2005 er madpriserne steget voldsomt
  7. Fattigdommen og den økonomiske ulighed stiger i Danmark og har gjort det længe. Flere har svært ved at få pengene til at slå til, mens de rigeste i samfundet har fået langt flere penge mellem hænderne
  8. Flere borgere føler sig så utrygge ved den kommunale praksis, at de har behov for at hyre en privatpraktiserende socialrådgiver. Det er en bekymrende skævvridning af systemet – og dyrt for borgerne