Når kommunerne erklærer psykiatriske patienter for uddannelsesparate og sætter deres kontanthjælp ned, er det ikke et udtryk for et kommunalt svigt af tidens bærende beskæftigelsespolitiske ideer. Tværtimod
I ly af SF’s kaos erkendte beskæftigelsesministeren, at kontanthjælpsreformen har et alvorligt retssikkerhedsproblem og kan blive et meget stort socialpolitisk problem. Nu mangler hun bare at indrømme sin egen skyld i fadæsen
Pyt med at de rige er blevet endnu rigere, problemet er, at den fattigste tiendedel er blevet fattigere de seneste ti år. Det er ikke bare synd for dem, men for os alle sammen
Mediernes evige reference til Fattig-Carina og Dovne-Robert har tegnet et billede af kontanthjælpsmodtagere som kalkulerende, nyttemaksimerende individer uden arbejdsmoral. Det har skabt bred opbakning til den historisk hårde kontanthjælpsreform, der træder i kraft fra nytår
Kontanthjælpsreformens princip om gensidig forsørgerpligt tvinger mig til enten at flytte fra min kæreste eller leve med en økonomi, hvor hver en 50-øre skal vendes. Jeg vælger naturligvis det sidste. Men konsekvensen bliver, at min datter kommer til at vokse op på smalkost – en grum gentagelse af egen barndom
Med kontanthjælpsreformen triller vi ind en tid, hvor vi selvretfærdigt står med pisken i hånden og taktfast nikker til hinanden uden for alvor at fatte ironien i det mantra, vi gentager: ’Vi stiller kun krav til de, der kan selv. Og det kan alle!’
Regeringens nyligt vedtagne kontanthjælpsreform vil betyde fattigdom, splittede familier og boligmangel. Derudover vil den nærmest være umulig at administrere for kommunerne
Den politiske ambition om at presse unge fra kontanthjælp til SU har fordoblet antallet af unge på voksenuddannelses- centre (VUC) og skabt store problemer med frafald. Ledere og lærere ser betalingen for kurserne som den største forhindring for at få nogle af de svageste ungeind på en uddannelse
Mens gruppen af udsatte unge vokser, forsøger regeringen med sin kommende kontanthjælpsreform at slå endnu et slag for en mere koordineret hjælp til den enkelte. Og det er der brug for, mener både socialrådgiverne og de unge selv. Men reformen risikerer at spænde ben for sine egne ambitioner, lyder advarslen
Der er fejl i op til 95 procent af sanktionerne, når kontanthjælpen stoppes. Det er rystende tal og tyder på, at borgernes retssikkerhed halter. Derfor kan skærpelserne af kontanthjælpen ikke stå alene
Reformer af dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sociale sikkerhedsnet. Antallet af personer, som er overladt til sig selv uden indkomst eller forsørges af familien, er vokset. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge den meget velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel
Mediernes evige reference til Fattig-Carina og Dovne-Robert har tegnet et billede af kontanthjælpsmodtagere som kalkulerende, nyttemaksimerende individer uden arbejdsmoral. Det har skabt bred opbakning til den historisk hårde kontanthjælpsreform, der træder i kraft fra nytår
Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling
Resocialisering af marginaliserede personer og samfundsgrupper er dyrt og ressourcekrævende. Ikke desto mindre er det en kollektiv opgave, vi må løfte som samfund
Både højre og venstre er vilde med nytteaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere. Men af vidt forskellige grunde. Kampen mellem politiske programmer er reduceret til en kamp om retten til at fortælle sandheden om det, der allerede eksisterer
Når kommunerne erklærer psykiatriske patienter for uddannelsesparate og sætter deres kontanthjælp ned, er det ikke et udtryk for et kommunalt svigt af tidens bærende beskæftigelsespolitiske ideer. Tværtimod
Vi står uden for fællesskabet. Vi dræner statskassen, forstår vi. Som udspekulerede sofapampere griner vi hele vejen til jobcentret og hjem igen med lommer, der bugner af lønmodtagernes hårdt tjente skattekroner
