DET, der hverken er dårlig stil eller forkælelse, er, at så mange velstillede borgere markerer forskellen på velstandsstat og velfærdssamfund: Idealet for velfærdsstaten var og bliver, at velstand skaber muligheder for demokratisk deltagelse. Kontraktpolitik og skattestop handler om at reducere velfærd til tilfredsstillelse af den enkelt borger privatøkonomisk, men de seneste ugers protester afslører det nærmest pinligt banale: Man kan faktisk få fladskærme og friværdi nok. Demokratiet kulminerer ikke med tilfredsstillelse af materielle behov. De forkælede borgere er ikke dem, der protesterer, men derimod dem, som bekræfter rædselsscenarierne for forbrugersamfundet, hvor tilfredsstillede entreprenører sidder passive tilbage efter en lang dag og ser fladskærmsfjernsyn eller dyrker fitness. Som Villy Sørensen præcist sagde, og det gælder både politisk, psykologisk, intellektuelt og socialt:
"Hvad det først og fremmest gælder om at tage afstand fra, er vor egen bekvemmelighed."