Emne

kræftbehandling

kræftforskning
22. november 2022

Ny forskning: Gærceller kan demokratisere landes adgang til kræftmedicin

I et nyt forskningsprojekt fra DTU har et internationalt hold af forskere påvist, at man kan producere kræftmedicinen vinblastin ved hjælp af gærceller. De håber, det kan skabe en bedre forsyningssikkerhed i fremtiden
I et nyt forskningsprojekt fra DTU har et internationalt hold af forskere påvist, at man kan producere kræftmedicinen vinblastin ved hjælp af gærceller. De håber, det kan skabe en bedre forsyningssikkerhed i fremtiden
Læserbrev
21. juni 2022

Skrækhistorier om kræft sætter sig i patienter og pårørende. Husk også de gode historier

Da min mor fik kræft, hørte jeg frygtelige historier om tilbagefald og død over det hele. Men nu er hun faktisk rask, og jeg ville ønske, at folk havde snakket lidt mere om de gode historier også. For der er brug for noget at tro på i den situation, skriver statskundskabsstuderende Jeppe Kjærgaard i dette debatindlæg
Kronik
2. april 2022

I Danmark dør kvinder af æggestokkræft, fordi behandlingen ikke prioriteres

Ulighed i sundhed er et stigende problem, og det gælder også for kræftbehandling. I tilfældet æggestokkræft er Medicinrådet direkte med til at øge uligheden ved at afvise dyr medicin, som så kun bliver de mest velhavende forundt, skriver medlemmer af patientforeningen Kræft i Underlivet Lotte Holck og Birthe Lemley i denne kronik
Ulighed i sundhed er et stigende problem, og det gælder også for kræftbehandling. I tilfældet æggestokkræft er Medicinrådet direkte med til at øge uligheden ved at afvise dyr medicin, som så kun bliver de mest velhavende forundt, skriver medlemmer af patientforeningen Kræft i Underlivet Lotte Holck og Birthe Lemley i denne kronik
Læserbrev
2. marts 2022

For op mod 10 procent af kvinderne er mammografi en utilstrækkelig screening for brystkræft

Der er stor forskel på, hvor effektiv mammografi er til at opdage kræft alt efter kvindens brystvæv, og det får man ikke noget at vide om. Jeg har selv oplevet, at man overså to knuder, og mener, at man bør opdatere informationsmaterialet og tilbyde flere ultralydsscanninger, skriver speciallæge Birgit Arentoft i dette debatindlæg
Kronik
8. maj 2021

Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej

I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
Kronik
1. maj 2021

Tanken om, at vores mentalitet og sprog kan redde os fra kræft, kan blive et fængsel

Spørgsmålet om, hvilket sprog man bruger til at beskrive kræftforløb, handler ikke kun om, hvilke metaforer der er passende eller upassende, men også om, hvorvidt man kan tænke sig til et bedre helbred, og om man tør konfrontere døden som en virkelig mulighed, skriver psykoterapeut og forfatter Marianne Davidsen-Nielsen i denne kronik
At tabe kampen til en kræftsygdom er en metafor, som ikke blot er et meningsløst udsagn, men en upassende hentydning til, at man bliver en taber, fordi man ikke har den nødvendige sjælsstyrke til at vinde kampen mod kræften.
Kronik
17. april 2021

Kræftens sprog har mange dialekter. Fælles for dem alle er håbet

Er det passende at beskrive kræftforløb som en kamp? Eller måske snarere som en rejse? Måden, vi taler om sygdommen, påvirker, hvordan vi oplever den, og hvilke ressourcer vi kan mobilisere. Det rette sprog er dog helt forskelligt fra patient til patient, skriver stifter af Sustainia og tidligere kræftpatient Erik Rasmussen
Erik Rasmussen er grundlægger og bestyrelsesformand i bæredygtighedstænketanken Sustainia. Han grundlagde i 1989 Mandag Morgen, som han var administrerende direktør i frem til 2016.
Kronik
25. marts 2021

Jeg vil have lov til at sige, at jeg ’kæmper’ mod kræften

Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
»Det lyder enkelt: Spis sundt og dyrk motion. Men når munden er tør, fyldt af sår og blister, og når det gør ondt at synke, så er hver bid en kamp,« skriver Arne Notkin i denne kronik.
Kronik
2. september 2020

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
Nyere forskning viser, at sundhedspersonalets brug af patienters sociale informationer om eksempelvis depression og alkoholmisbrug i forbindelse med kræftbehandling har stor betydning for, hvor godt patienterne klarer sig efterfølgende, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i kronikken. Her er vi til en kræftbehandling på Odense Universiteteshospital.
Læserbrev
13. december 2019

Sundhedssystemet burde samarbejde mere med alternative behandlere

Alternative behandlere bliver udsat for en urimelig hetz i danske medier. Der er uden tvivl brodne kar i det alternative behandlermiljø, men behandlingerne hjælper også utroligt mange mennesker, når det konventionelle system giver op, skriver Lars Muhl i dette debatindlæg

Sider

  • kræftforskning
    22. november 2022

    Ny forskning: Gærceller kan demokratisere landes adgang til kræftmedicin

    I et nyt forskningsprojekt fra DTU har et internationalt hold af forskere påvist, at man kan producere kræftmedicinen vinblastin ved hjælp af gærceller. De håber, det kan skabe en bedre forsyningssikkerhed i fremtiden
    I et nyt forskningsprojekt fra DTU har et internationalt hold af forskere påvist, at man kan producere kræftmedicinen vinblastin ved hjælp af gærceller. De håber, det kan skabe en bedre forsyningssikkerhed i fremtiden
  • Kronik
    2. april 2022

    I Danmark dør kvinder af æggestokkræft, fordi behandlingen ikke prioriteres

    Ulighed i sundhed er et stigende problem, og det gælder også for kræftbehandling. I tilfældet æggestokkræft er Medicinrådet direkte med til at øge uligheden ved at afvise dyr medicin, som så kun bliver de mest velhavende forundt, skriver medlemmer af patientforeningen Kræft i Underlivet Lotte Holck og Birthe Lemley i denne kronik
    Ulighed i sundhed er et stigende problem, og det gælder også for kræftbehandling. I tilfældet æggestokkræft er Medicinrådet direkte med til at øge uligheden ved at afvise dyr medicin, som så kun bliver de mest velhavende forundt, skriver medlemmer af patientforeningen Kræft i Underlivet Lotte Holck og Birthe Lemley i denne kronik
  • Kronik
    17. april 2021

    Kræftens sprog har mange dialekter. Fælles for dem alle er håbet

    Er det passende at beskrive kræftforløb som en kamp? Eller måske snarere som en rejse? Måden, vi taler om sygdommen, påvirker, hvordan vi oplever den, og hvilke ressourcer vi kan mobilisere. Det rette sprog er dog helt forskelligt fra patient til patient, skriver stifter af Sustainia og tidligere kræftpatient Erik Rasmussen
    Erik Rasmussen er grundlægger og bestyrelsesformand i bæredygtighedstænketanken Sustainia. Han grundlagde i 1989 Mandag Morgen, som han var administrerende direktør i frem til 2016.
  • Kronik
    2. april 2002

    Det bliver 100 kroner, tak!

    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  • Interview
    1. april 2016

    Han fanger den store mandedræber

    Ved hjælp af en særligt præcis MR-scanner kan Lars Boesen med stor sikkerhed identificere ondartet prostatakræft. 1.200 mænd dør hvert år af kræftsygdommen, men flere af dem kan reddes, hvis kræften opdages i tide. Flere hospitaler er begyndt at tage den nye teknik i brug
    Måden, man i dag undersøger for prostatakræft, svarer ifølge Ph.d. Cup-finalist Lars Boesen til, at en kvinde med formodet brystkræft lod sit bryst gennemstikke med 10-12 vævsprøvenåle, hvorefter lægerne så laver billeddiagnostik for at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at tage nye prøver.
  • Læserbrev
    21. juni 2022

    Skrækhistorier om kræft sætter sig i patienter og pårørende. Husk også de gode historier

    Da min mor fik kræft, hørte jeg frygtelige historier om tilbagefald og død over det hele. Men nu er hun faktisk rask, og jeg ville ønske, at folk havde snakket lidt mere om de gode historier også. For der er brug for noget at tro på i den situation, skriver statskundskabsstuderende Jeppe Kjærgaard i dette debatindlæg
  • Feature
    19. januar 2019

    Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
    Poul Erik Andersen overlevede en aggressiv form for prostatakræft, fordi hans læge ikke fulgte Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger og gav ham en såkaldt PSA-test (en usikker screeningsmetode for prostatakræft), selv om han ikke havde symptomer.
  • Nyhed
    6. februar 2018

    Sundhedsplatformen har stort potentiale – men den er også ramt af store problemer

    Der var store forventninger til Region Hovedstaden og Region Sjællands nye it-system Sundhedsplatformen. Borgerne ville få bedre adgang til information om egen behandling, og hospitalerne kunne udnytte statistik bedre. Men systemet er blevet ramt af den ene skandale efter den anden. Information gennemgår fire problemer med Sundhedsplatformen
    Sundhedsplatformen har blandt andet medført forlængede behandlingstider, og det har haft konsekvenser for kræftpatienter, hvis sygdom er blevet forværret på grund af udskudt behandling.