Emne

kræftbehandling

Kronik
8. maj 2021

Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej

I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
Kronik
1. maj 2021

Tanken om, at vores mentalitet og sprog kan redde os fra kræft, kan blive et fængsel

Spørgsmålet om, hvilket sprog man bruger til at beskrive kræftforløb, handler ikke kun om, hvilke metaforer der er passende eller upassende, men også om, hvorvidt man kan tænke sig til et bedre helbred, og om man tør konfrontere døden som en virkelig mulighed, skriver psykoterapeut og forfatter Marianne Davidsen-Nielsen i denne kronik
At tabe kampen til en kræftsygdom er en metafor, som ikke blot er et meningsløst udsagn, men en upassende hentydning til, at man bliver en taber, fordi man ikke har den nødvendige sjælsstyrke til at vinde kampen mod kræften.
Kronik
17. april 2021

Kræftens sprog har mange dialekter. Fælles for dem alle er håbet

Er det passende at beskrive kræftforløb som en kamp? Eller måske snarere som en rejse? Måden, vi taler om sygdommen, påvirker, hvordan vi oplever den, og hvilke ressourcer vi kan mobilisere. Det rette sprog er dog helt forskelligt fra patient til patient, skriver stifter af Sustainia og tidligere kræftpatient Erik Rasmussen
Erik Rasmussen er grundlægger og bestyrelsesformand i bæredygtighedstænketanken Sustainia. Han grundlagde i 1989 Mandag Morgen, som han var administrerende direktør i frem til 2016.
Kronik
25. marts 2021

Jeg vil have lov til at sige, at jeg ’kæmper’ mod kræften

Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
»Det lyder enkelt: Spis sundt og dyrk motion. Men når munden er tør, fyldt af sår og blister, og når det gør ondt at synke, så er hver bid en kamp,« skriver Arne Notkin i denne kronik.
Kronik
2. september 2020

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
Nyere forskning viser, at sundhedspersonalets brug af patienters sociale informationer om eksempelvis depression og alkoholmisbrug i forbindelse med kræftbehandling har stor betydning for, hvor godt patienterne klarer sig efterfølgende, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i kronikken. Her er vi til en kræftbehandling på Odense Universiteteshospital.
Læserbrev
13. december 2019

Sundhedssystemet burde samarbejde mere med alternative behandlere

Alternative behandlere bliver udsat for en urimelig hetz i danske medier. Der er uden tvivl brodne kar i det alternative behandlermiljø, men behandlingerne hjælper også utroligt mange mennesker, når det konventionelle system giver op, skriver Lars Muhl i dette debatindlæg
Læserbrev
22. oktober 2019

Jeg er patient i et system, der forskelsbehandler kræftpatienter ud fra typen af kræft

Kvinder med brystkræft tilbydes en behandling, der rekonstruerer bryster. Kvinder med øjenkræft mister hårvækst på bryn, men vi får ingen hjælp. Både bryn og bryster har betydning for vores udseende og psykiske velvære, så hvorfor den forskelsbehandling, spørger Anne-Louise Bachmann i dette debatindlæg
Podcast
3. juli 2019

Podcast: Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?

I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering
I Informations nye podcastserie fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med.
Feature
19. januar 2019

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
Poul Erik Andersen overlevede en aggressiv form for prostatakræft, fordi hans læge ikke fulgte Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger og gav ham en såkaldt PSA-test (en usikker screeningsmetode for prostatakræft), selv om han ikke havde symptomer.
Interview
19. januar 2019

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig

Sider

  • Nyhed
    20. februar 2012

    Hvad må et liv koste?

    40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
    Line Marschall Augustesen kunne for kort tid siden fejre sin 40-års-fødselsdag. Hvis det ikke have været for en dyr og omdiskuteret medicin mod fremskreden modermærke-kræft, ville hun sandsynligvis have været død i dag
  • Feature
    22. oktober 2018

    I Nordsjælland får kræftpatienter en chance for at beholde håret – to kvinder vil gøre behandlingen landsdækkende

    Folkesygdommen kræft er forbundet med hårtab. Men faktisk er der en behandling, der gør det muligt at bevare håret for nogle patienter. I Danmark tilbydes den kun på Nordsjællands Hospital, men nu vil to kvinder have den udbredt til hele landet. Deres mission har dog vist sig at være sværere end ventet
    Da Tina Borum skulle modtage kemoterapi fyldte det ventede hårtab rigtig meget. Derfor spurgte hun flerer gange før kemoterapien, om der var mulighed for, at hun kunne prøve behandlingen med kølehætter af, men hun blev affejet.
  • Podcast
    3. juli 2019

    Podcast: Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?

    I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering
    I Informations nye podcastserie fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med.
  • Kronik
    2. april 2002

    Det bliver 100 kroner, tak!

    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  • 4. marts 2017

    Professionel lindring hen mod døden går stort set kun til kræftpatienter

    Selv om også hjertepatienter, kronisk lungesyge og demente har brug for støtte og lindring af fysiske og eksistentielle problemer hen mod døden, går hjælpen næsten udelukkende til kræftsyge. ’Der er kæmpe lidelser, som ikke bliver mødt,’ siger overlæge
    Selv om også hjertepatienter, kronisk lungesyge og demente har brug for støtte og lindring af fysiske og eksistentielle problemer hen mod døden, går hjælpen næsten udelukkende til kræftsyge. ’Der er kæmpe lidelser, som ikke bliver mødt,’ siger overlæge
  • Kronik
    2. september 2020

    Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

    Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
    Nyere forskning viser, at sundhedspersonalets brug af patienters sociale informationer om eksempelvis depression og alkoholmisbrug i forbindelse med kræftbehandling har stor betydning for, hvor godt patienterne klarer sig efterfølgende, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i kronikken. Her er vi til en kræftbehandling på Odense Universiteteshospital.
  • Kronik
    8. maj 2021

    Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej

    I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
    I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
  • Nyhed
    6. februar 2018

    Sundhedsplatformen har stort potentiale – men den er også ramt af store problemer

    Der var store forventninger til Region Hovedstaden og Region Sjællands nye it-system Sundhedsplatformen. Borgerne ville få bedre adgang til information om egen behandling, og hospitalerne kunne udnytte statistik bedre. Men systemet er blevet ramt af den ene skandale efter den anden. Information gennemgår fire problemer med Sundhedsplatformen
    Sundhedsplatformen har blandt andet medført forlængede behandlingstider, og det har haft konsekvenser for kræftpatienter, hvis sygdom er blevet forværret på grund af udskudt behandling.