Emne

kræftbehandling

Podcast: Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?

I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
Forskning, der forandrer verden

Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft

Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper

En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide

Patienter med andre diagnoser end kræft kommer i anden række

Kan det virkelig passe, at vi skal håbe på at få kræft fremfor KOL, hvis vi bliver syge, spørger to sygeplejersker

Afvisning af kølehættebehandling viser et endimensionelt syn på sygdom

Naturligvis er hårtab ikke det vigtigste i forbindelse med en kræftsygdom, men hvis man for omkring 1.400 kroner kan sikre et bedre sygdomsforløb for patienterne – hvis man kan gøre, så kvinderne ikke bliver mindet om deres sygdom konstant og måske ligefrem føler sig mindre syge – ja, så er det måske ikke så dumt givet ud endda

Regionspolitikere er positive over for kølehættebehandling, der kan forhindre hårtab ved kemo

To kvinder har sat sig for at udbrede kølehættebehandling, der kan forhindre hårtab ved kemoterapi, til hospitaler i Danmark. Læger er skeptiske, fordi det fjerner fokus og ressourcer fra kræftbehandlingen, men regionsrådspolitikere ser positivt på tilbuddet. Vi skal også prioritere den mentale sundhed, lyder det

I Nordsjælland får kræftpatienter en chance for at beholde håret – to kvinder vil gøre behandlingen landsdækkende

Folkesygdommen kræft er forbundet med hårtab. Men faktisk er der en behandling, der gør det muligt at bevare håret for nogle patienter. I Danmark tilbydes den kun på Nordsjællands Hospital, men nu vil to kvinder have den udbredt til hele landet. Deres mission har dog vist sig at være sværere end ventet

Social slagside: Kortuddannede kvinder testes sjældnere for livmoderhalskræft

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at særligt kvinder med en kort uddannelse, immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme ikke bliver screenet for livmoderhalskræft. Der er behov for handling, siger sundhedsministeren

Sider

Mest læste

  1. Et nært familiemedlems kræftsygdom fik mureren Mogens til at begynde at fremstille medicinsk cannabis. I dag foregår den illegale produktion næsten industrielt i en stald på en landejendom på Vestsjælland. Og cannabisolien kan fås med og uden chokoladesmag
  2. 40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
  3. Folkesygdommen kræft er forbundet med hårtab. Men faktisk er der en behandling, der gør det muligt at bevare håret for nogle patienter. I Danmark tilbydes den kun på Nordsjællands Hospital, men nu vil to kvinder have den udbredt til hele landet. Deres mission har dog vist sig at være sværere end ventet
  4. Regionerne bruger stadig større milliardbeløb på dyr sygehusmedicin, mens forskere i billig kræftbehandling har svære kår. På Herlev Hospital bekæmper de kræft med kalk og elektriske stød. Men selv om behandlingen er billig og effektiv, kender få kræftlæger til den
  5. I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering
  6. I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  7. Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper
  8. For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig