Emne

kræftbehandling

Jeg vil have lov til at sige, at jeg ’kæmper’ mod kræften

Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg

Sundhedssystemet burde samarbejde mere med alternative behandlere

Alternative behandlere bliver udsat for en urimelig hetz i danske medier. Der er uden tvivl brodne kar i det alternative behandlermiljø, men behandlingerne hjælper også utroligt mange mennesker, når det konventionelle system giver op, skriver Lars Muhl i dette debatindlæg

Jeg er patient i et system, der forskelsbehandler kræftpatienter ud fra typen af kræft

Kvinder med brystkræft tilbydes en behandling, der rekonstruerer bryster. Kvinder med øjenkræft mister hårvækst på bryn, men vi får ingen hjælp. Både bryn og bryster har betydning for vores udseende og psykiske velvære, så hvorfor den forskelsbehandling, spørger Anne-Louise Bachmann i dette debatindlæg

Podcast: Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?

I fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman om dilemmaerne ved at vurdere, om sundhedsvæsenets screeninger gør mest skade eller gavn. Screeningerne kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlinger – men også føre til sygeliggørelse og overdiagnosticering

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
Forskning, der forandrer verden

Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft

Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper

En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide

Patienter med andre diagnoser end kræft kommer i anden række

Kan det virkelig passe, at vi skal håbe på at få kræft fremfor KOL, hvis vi bliver syge, spørger to sygeplejersker

Sider

Mest læste

  1. Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
  2. 40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
  3. Maria Gerhardts nye roman ’Transfervindue’ er en hardcore roman om at skulle dø
  4. 100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  5. En dansk økonomiprofessor fra et amerikansk universitet har i en artikel regnet ud, at TV 2’s HPV-dokumentar og den efterfølgende mediedækning vil resultere 93 ekstra tilfælde af livmoderhalskraft. Men det kan man ikke konkludere, siger en række danske professorer. En kalder det for ’et debatindlæg’ og understreger, at det er vigtigt, at videnskaben er i orden i en så ophedet debat
  6. Gennem et halvt år insisterede radiomanden Peter Kristiansen på at være iført mikrofon og båndoptager, når han skulle møde de læger, der til sidst afsagde dødsdommen over den kræftsyge journalist. Han prøvede at oversætte døden for sine lyttere, men det var svært for lægerne at acceptere den aktive syge beskuer, beretter en af hans nære kolleger
  7. American Cancer Society — USA’s modstykke til Kræftens Bekæmpelse — glæder sig over en svag, men støt faldende kurve i antallet af kræftdøde. Fremskridt i behandlingen og screeningsteknologien er de to vigtigste årsager til udviklingen
  8. For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig