Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kræftbehandling

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Feature
19. januar 2019

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
Poul Erik Andersen overlevede en aggressiv form for prostatakræft, fordi hans læge ikke fulgte Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger og gav ham en såkaldt PSA-test (en usikker screeningsmetode for prostatakræft), selv om han ikke havde symptomer.
Interview
19. januar 2019

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
Baggrund
19. januar 2019

Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft

Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper
Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper
Interview
19. januar 2019

En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide
Hanne opdagede, at hun havde tarmkræft på grund af det nationale screeningsprogram. Hun fortæller om forløbet og om den afføringsprøve, som mange finder grænseoverskridende at tage - men som reddede hendes liv.
Læserbrev
7. november 2018

Patienter med andre diagnoser end kræft kommer i anden række

Kan det virkelig passe, at vi skal håbe på at få kræft fremfor KOL, hvis vi bliver syge, spørger to sygeplejersker
Leder
27. oktober 2018

Afvisning af kølehættebehandling viser et endimensionelt syn på sygdom

Naturligvis er hårtab ikke det vigtigste i forbindelse med en kræftsygdom, men hvis man for omkring 1.400 kroner kan sikre et bedre sygdomsforløb for patienterne – hvis man kan gøre, så kvinderne ikke bliver mindet om deres sygdom konstant og måske ligefrem føler sig mindre syge – ja, så er det måske ikke så dumt givet ud endda
Med kølehættebehandling vil flere opleve at kunne beholde deres hår efter kemobehandling.
Nyhed
24. oktober 2018

Regionspolitikere er positive over for kølehættebehandling, der kan forhindre hårtab ved kemo

To kvinder har sat sig for at udbrede kølehættebehandling, der kan forhindre hårtab ved kemoterapi, til hospitaler i Danmark. Læger er skeptiske, fordi det fjerner fokus og ressourcer fra kræftbehandlingen, men regionsrådspolitikere ser positivt på tilbuddet. Vi skal også prioritere den mentale sundhed, lyder det
Anette Benedikte Paisol fik tilbudt kølehættebehandling mod hårtab, da hun var kræftpatient på Nordsjællands Hospital. For hende betød det rigtig meget, at hun kunne beholde sit hår, og derfor har hun sammen med to andre kvinder startet en gruppe, der har til formål at udbrede behandlingen til flere hospitaler.
Feature
22. oktober 2018

I Nordsjælland får kræftpatienter en chance for at beholde håret – to kvinder vil gøre behandlingen landsdækkende

Folkesygdommen kræft er forbundet med hårtab. Men faktisk er der en behandling, der gør det muligt at bevare håret for nogle patienter. I Danmark tilbydes den kun på Nordsjællands Hospital, men nu vil to kvinder have den udbredt til hele landet. Deres mission har dog vist sig at være sværere end ventet
Da Tina Borum skulle modtage kemoterapi fyldte det ventede hårtab rigtig meget. Derfor spurgte hun flerer gange før kemoterapien, om der var mulighed for, at hun kunne prøve behandlingen med kølehætter af, men hun blev affejet.
Nyhed
30. april 2018

Social slagside: Kortuddannede kvinder testes sjældnere for livmoderhalskræft

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at særligt kvinder med en kort uddannelse, immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme ikke bliver screenet for livmoderhalskræft. Der er behov for handling, siger sundhedsministeren
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at særligt kvinder med en kort uddannelse, immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme ikke bliver screenet for livmoderhalskræft. Der er behov for handling, siger sundhedsministeren
Baggrund
10. marts 2018

Medicinere skyder professors beregninger ned: Man kan ikke sige, at mediernes HPV-dækning er skyld i 93 kræfttilfælde

En dansk økonomiprofessor fra et amerikansk universitet har i en artikel regnet ud, at TV 2’s HPV-dokumentar og den efterfølgende mediedækning vil resultere 93 ekstra tilfælde af livmoderhalskraft. Men det kan man ikke konkludere, siger en række danske professorer. En kalder det for ’et debatindlæg’ og understreger, at det er vigtigt, at videnskaben er i orden i en så ophedet debat
Det er fejlagtigt, når professor konkluderer, at en dokumentar på TV 2 alene har fået mange piger til at fravælge vaccination og dermed er skyld i 93 kræfttilfælde, lyder det fra en række eksperter.

Sider

  • Kronik
    2. april 2022

    I Danmark dør kvinder af æggestokkræft, fordi behandlingen ikke prioriteres

    Ulighed i sundhed er et stigende problem, og det gælder også for kræftbehandling. I tilfældet æggestokkræft er Medicinrådet direkte med til at øge uligheden ved at afvise dyr medicin, som så kun bliver de mest velhavende forundt, skriver medlemmer af patientforeningen Kræft i Underlivet Lotte Holck og Birthe Lemley i denne kronik
    Ulighed i sundhed er et stigende problem, og det gælder også for kræftbehandling. I tilfældet æggestokkræft er Medicinrådet direkte med til at øge uligheden ved at afvise dyr medicin, som så kun bliver de mest velhavende forundt, skriver medlemmer af patientforeningen Kræft i Underlivet Lotte Holck og Birthe Lemley i denne kronik
  • Anmeldelse
    11. marts 2017

    Hun klamrer sig til skønheden

    Maria Gerhardts nye roman ’Transfervindue’ er en hardcore roman om at skulle dø
    ’Transfervindue’ skildrer i et forløb af korte tekster livet som terminal kræftpatient i en makaber drøm af et overdimensioneret hospiceland, hvor alt er skønt og sundt. Maria Gerhardt er selv terminal kræftpatient.
  • Nyhed
    20. februar 2012

    Hvad må et liv koste?

    40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
    Line Marschall Augustesen kunne for kort tid siden fejre sin 40-års-fødselsdag. Hvis det ikke have været for en dyr og omdiskuteret medicin mod fremskreden modermærke-kræft, ville hun sandsynligvis have været død i dag
  • Nyhed
    24. februar 2012

    Politikere vil have åbenhed om prioriteringer

    Sundhedsordførere fra begge fløje er klar til at tale åbent om, hvordan man bedst prioriterer sundhedsvæsnets begrænsede midler f.eks. ved at oprette et nationalt prioriteringsinstitut på sundhedsområdet. Eksperter bakker op
    Samtlige sundhedsordførere på Christiansborg mener, at der bør være åbenhed om prioriteringer i sundhedsvæsnet, og flertallet ser positivt på ideen om at oprette et prioriteringsinstitut efter udenlandsk forbillede .
  • Kronik
    2. april 2002

    Det bliver 100 kroner, tak!

    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  • Interview
    19. januar 2019

    Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

    For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
    For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
  • Interview
    19. januar 2019

    En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

    Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide
    Hanne opdagede, at hun havde tarmkræft på grund af det nationale screeningsprogram. Hun fortæller om forløbet og om den afføringsprøve, som mange finder grænseoverskridende at tage - men som reddede hendes liv.
  • Baggrund
    31. august 2015

    Mogens laver medicinsk cannabis i stor målestok

    Et nært familiemedlems kræftsygdom fik mureren Mogens til at begynde at fremstille medicinsk cannabis. I dag foregår den illegale produktion næsten industrielt i en stald på en landejendom på Vestsjælland. Og cannabisolien kan fås med og uden chokoladesmag
    ’Der er stor efterspørgsel og derfor også store penge i det her marked. Det er endnu en grund til, at cannabisolie bør legaliseres, så olien kan fremstilles billigere, bedre og mere ensartet,’ siger Mogens, der illegalt producerer store mængder cannabisolie til medicinsk behandling.