Menu
Log ind

Emne

kræftbehandling

Det er fejlagtigt, når professor konkluderer, at en dokumentar på TV 2 alene har fået mange piger til at fravælge vaccination og dermed er skyld i 93 kræfttilfælde, lyder det fra en række eksperter.

Medicinere skyder professors beregninger ned: Man kan ikke sige, at mediernes HPV-dækning er skyld i 93 kræfttilfælde

En dansk økonomiprofessor fra et amerikansk universitet har i en artikel regnet ud, at TV 2’s HPV-dokumentar og den efterfølgende mediedækning vil resultere 93 ekstra tilfælde af livmoderhalskraft. Men det kan man ikke konkludere, siger en række danske professorer. En kalder det for ’et debatindlæg’ og understreger, at det er vigtigt, at videnskaben er i orden i en så ophedet debat
Sundhedsplatformen har blandt andet medført forlængede behandlingstider, og det har haft konsekvenser for kræftpatienter, hvis sygdom er blevet forværret på grund af udskudt behandling.

Sundhedsplatformen har stort potentiale – men den er også ramt af store problemer

Der var store forventninger til Region Hovedstaden og Region Sjællands nye it-system Sundhedsplatformen. Borgerne ville få bedre adgang til information om egen behandling, og hospitalerne kunne udnytte statistik bedre. Men systemet er blevet ramt af den ene skandale efter den anden. Information gennemgår fire problemer med Sundhedsplatformen

Tilgiv lægernes menneskelige fejl

Læserbrev
Reservelæge Nicolai Grønne Dahlager Jørgensen og sygeplejeske Trine Brandbyge undersøger en ny vaccine til T-celle-cancerterapi på patient Jens Peter Holm Sørensen

Gebyrer på 300 procent truer succesfuld kræftforskning

Sundhedsministeriet vil tredoble gebyrer på forsøg med nye lægemidler og behandling. Det vil overlade forskningen til medicinalindustrien, lyder kritikken fra regioner og forskere. Forskning, der har øget chancen for at overleve modermærkekræft markant, risikerer at lukke ned
Anmeldelse
’Transfervindue’ skildrer i et forløb af korte tekster livet som terminal kræftpatient i en makaber drøm af et overdimensioneret hospiceland, hvor alt er skønt og sundt. Maria Gerhardt er selv terminal kræftpatient.

Hun klamrer sig til skønheden

Maria Gerhardts nye roman ’Transfervindue’ er en hardcore roman om at skulle dø
Døden i velfærdsstaten
Selv om også hjertepatienter, kronisk lungesyge og demente har brug for støtte og lindring af fysiske og eksistentielle problemer hen mod døden, går hjælpen næsten udelukkende til kræftsyge. ’Der er kæmpe lidelser, som ikke bliver mødt,’ siger overlæge

Professionel lindring hen mod døden går stort set kun til kræftpatienter

Selv om også hjertepatienter, kronisk lungesyge og demente har brug for støtte og lindring af fysiske og eksistentielle problemer hen mod døden, går hjælpen næsten udelukkende til kræftsyge. ’Der er kæmpe lidelser, som ikke bliver mødt,’ siger overlæge
»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje

Politikere: Alle døende har krav på lindrende indsats

»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje
Døden i velfærdsstaten
Også i udlandet er det et kendt fænomen, at yngre, veluddannede og velstående har nemmere adgang til palliation. Her medarbejdere fra palliativ afdeling på Farsø Sygehus

Der står ’lige adgang’ i Sundhedsloven, men uligheden følger os ind i døden

Er man ung, har man en videregående uddannelse eller en høj indkomst, er der større chance for, at man som kræftpatient får et tilbud om specialiseret indsats og lindring frem mod døden. ’Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset,’ siger professor

Brevkassen: Jeg vil være ung og uvidende om kræft

På det seneste har langt de fleste, der har kontaktet Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling, været interesseret i at høre om cannabis i forhold til kræftsygdomme.

’Tre ud af fire vil høre om medicinsk cannabis’

Interessen for medicinsk cannabis er stigende. Det mærker Berit Wheler, leder af Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling, som Region Midtjylland står bag. Hun er nu begyndt at gøre patienter opmærksomme på, at deres egen læge kan udskrive recept på cannabismedicin

Sider

Mest læste

  1. Det bliver 100 kroner, tak!
    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  2. Mogens laver medicinsk cannabis i stor målestok
    Et nært familiemedlems kræftsygdom fik mureren Mogens til at begynde at fremstille medicinsk cannabis. I dag foregår den illegale produktion næsten industrielt i en stald på en landejendom på Vestsjælland. Og cannabisolien kan fås med og uden chokoladesmag
  3. Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft
    Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper
  4. Hvad må et liv koste?
    40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
  5. Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  6. Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet
    For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
  7. ’Jeg fik at vide, jeg skulle skynde mig at skrive et testamente til mine børn’
    På to måneder gik Mette Møller fra at være uhelbredelig syg med kræft og have smerter i hele kroppen til at være fri fra både smerter og store dele af kræften. Oven i den normale behandling medicinerer hun sig selv med cannabisolie
  8. En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent
    Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide