Menu
Log ind

Emne

kræftbehandling

’Vi tager skarp afstand fra, at man tænker et menneskeliv i kroner og ører. Hvis du som borger i Danmark ikke kan stole på, at du som patient får den bedst mulige behandling på sygehuset, er det et afgørende svigt i det sundhedssystem, vi kender og har tillid til,’ siger Lars Engberg, der er formand for Danske Patienter.

Kan man prissætte et menneskeliv?

Eksplosiv vækst i udgifterne til nye typer kræft- og gigtmedicin truer med at sprænge sundhedsbudgetterne i regionerne. Flere politikere foreslår derfor en bremse på indkøb af dyr medicin. Det vil koste menneskeliv og arbejdspladser, mener kritikerne. Men har vi råd til at lade være, hvis alternativet er yderligere nedskæringer og nedslidning af hospitalspersonalet?

Min appetit er strålende for tiden trods kræften

Jeg føler med dem, der oplever svigt i sundhedsvæsenet. Men min oplevelse er en anden: Fantastiske, engagerede mennesker har gjort alt for at gøre min kræftbehandling tålelig
Om 10 år vil der være 30 procent flere kræfttilfælde end i dag, muligvis fordi danskerne lever mere usundt end andre skandinaver. Det vil uundgåeligt udløse et stort ekstra behov for kapacitet, skriver kronikørerne.

God kræftbehandling skal blive endnu bedre

Hvert år dør 2.000 flere kræftpatienter i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det er et helt uacceptabelt højt antal patienter, der ikke overlever deres sygdom, alene fordi de bor i Danmark og ikke i Sverige eller Norge. Opsporing, behandling og forebyggelse skal forbedres

Smertelindrende behandling går overvejende til kræftpatienter

Smertelindrende behandling til patienter med livstruende sygdomme bliver i altovervejende grad givet til kræftsyge. Andre patientgrupper får stort set ikke tilbudt behandlingen. Et stort problem, mener Danske Regioner
67-årige Jens Thorman er kræftpatient og har siden den 27. august været indlagt på Palliativ Enhed på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.

’Jeg ved jo godt, at jeg ikke bliver rask’

Uhelbredelig sygdom er en betingelse for at få en seng på Palliativ Enhed i Frederikssund, som lindrer fysiske og mentale smerter hos kræftpatienter som Jens Thorman
[Boguddrag] Maria Gerhardt, også kendt som DJ Djuna Barnes, krydsklipper mellem sit behandlingsforløb for brystkræft og erindringsglimt fra det københavnske natteliv i sin nye bog, som samtidig er en lang kærlighedserklæring til hendes kæreste og deres søn

En helt almindelig tirsdag

[Boguddrag] Maria Gerhardt, også kendt som DJ Djuna Barnes, krydsklipper mellem sit behandlingsforløb for brystkræft og erindringsglimt fra det københavnske natteliv i sin nye bog, som samtidig er en lang kærlighedserklæring til hendes kæreste og deres søn
På to måneder gik Mette Møller fra at være uhelbredelig syg med kræft og have smerter i hele kroppen til at være fri fra både smerter og store dele af kræften. Oven i den normale behandling medicinerer hun sig selv med cannabisolie

’Jeg fik at vide, jeg skulle skynde mig at skrive et testamente til mine børn’

På to måneder gik Mette Møller fra at være uhelbredelig syg med kræft og have smerter i hele kroppen til at være fri fra både smerter og store dele af kræften. Oven i den normale behandling medicinerer hun sig selv med cannabisolie
Samtlige sundhedsordførere på Christiansborg mener, at der bør være åbenhed om prioriteringer i sundhedsvæsnet, og flertallet ser positivt på ideen om at oprette et prioriteringsinstitut efter udenlandsk forbillede .

Politikere vil have åbenhed om prioriteringer

Sundhedsordførere fra begge fløje er klar til at tale åbent om, hvordan man bedst prioriterer sundhedsvæsnets begrænsede midler f.eks. ved at oprette et nationalt prioriteringsinstitut på sundhedsområdet. Eksperter bakker op

Bløde patienter nedprioriteres

Kræftområdet har fået markant flere penge til behandling over de seneste ti år end alle andre sygdomsgrupper, viser opgørelse fra Sundhedsministeriet. Men væksten er væk, og det vil syge uden kræft mærke, lyder det fra sundhedsøkonomer
Line Marschall Augustesen kunne for kort tid siden fejre sin 40-års-fødselsdag. Hvis det ikke have været for en dyr og omdiskuteret medicin mod fremskreden modermærke-kræft, ville hun sandsynligvis have været død i dag

Hvad må et liv koste?

40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet

Sider

Mest læste

  1. Hvad må et liv koste?
    40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
  2. Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser
    Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
  3. ’Jeg ved jo godt, at jeg ikke bliver rask’
    Uhelbredelig sygdom er en betingelse for at få en seng på Palliativ Enhed i Frederikssund, som lindrer fysiske og mentale smerter hos kræftpatienter som Jens Thorman
  4. Mogens laver medicinsk cannabis i stor målestok
    Et nært familiemedlems kræftsygdom fik mureren Mogens til at begynde at fremstille medicinsk cannabis. I dag foregår den illegale produktion næsten industrielt i en stald på en landejendom på Vestsjælland. Og cannabisolien kan fås med og uden chokoladesmag
  5. Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet
    For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
  6. Det bliver 100 kroner, tak!
    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  7. En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent
    Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide
  8. ’Jeg fik at vide, jeg skulle skynde mig at skrive et testamente til mine børn’
    På to måneder gik Mette Møller fra at være uhelbredelig syg med kræft og have smerter i hele kroppen til at være fri fra både smerter og store dele af kræften. Oven i den normale behandling medicinerer hun sig selv med cannabisolie