Eksplosiv vækst i udgifterne til nye typer kræft- og gigtmedicin truer med at sprænge sundhedsbudgetterne i regionerne. Flere politikere foreslår derfor en bremse på indkøb af dyr medicin. Det vil koste menneskeliv og arbejdspladser, mener kritikerne. Men har vi råd til at lade være, hvis alternativet er yderligere nedskæringer og nedslidning af hospitalspersonalet?