Menu
Log ind

Emne

krænkelseskultur

Da det nye hold værnepligtige begyndte på Gardehusarkaserne i Slagelse i begyndelsen af februar, handlede en del af deres introduktion om grænser og krænkelser.

På kasernen i Slagelse er ’sig fra’-kulturen mod krænkelser en fast del af nye værnepligtiges introduktion

Det seneste år har mediesager og en undersøgelse vist, at Forsvaret stadig kæmper med krænkende og grænseoverskridende adfærd. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den gamle militærdiciplin med kæft, trit og retning har en bagside. På Gardehusarkaserne i Slagelse arbejder man aktivt for at sikre en ordentlig kultur
Debatten om krisecentre for udsatte kvinder peger på det ubekvemme forhold, at selv en institution som krisecentre er sårbar over for at blive udnyttet af strategiske aktører i en ufin magtkamp, skriver Philip Larsen.

Idédebat: Selv ædle institutioner er ikke fredede for ufine aktører

Det er ubekvemt, men også vigtigt at huske, at institutioner kan misbruges. Det gælder især, når vi diskuterer, om de institutioner, der skal beskytte samfundets udsatte, fungerer optimalt
Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. Hvert spørgsmål får to svar. Her handler det om krænkelse og anerkendelse

Brevkassen: Får kvinders fornemmelser for krænkelser aldrig ende?

Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. Hvert spørgsmål får to svar. Her handler det om krænkelse og anerkendelse
Da Jørgen Leth i 2005 udgav første bind af sin selvbiografi Det uperfekte menneske, havde få næppe forudset, at de knap 400 sider med scener fra cykelkommentatoren, journalisten, filminstruktøren og konsulens foreløbige liv skulle blive en af de mest omdiskuterede danske bøger i det 21. århundrede

Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«

Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg
Professor Mette Sandbye oplever dagligt i sit arbejde som institutleder, at hidtil fasttømrede forestillinger bliver udfordret.

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
Bogens analytiske lavpunkt (og komiske højdepunkt) er, når Marianne Stidsen begynder at associere frit ud fra den nu afgåede sekretær for Det Svenske Akademi Sara Danius’ påklædning.

Man kan stadig nå at udgive den første fornuftige kritik af #MeToo på dansk

Dansklektor Marianne Stidsens bog om det, hun kalder MeToo-revolutionen, er et anklageskrift mod »de radikalfeministiske MeToo’ere«. Et anklageskrift, der i himmelråbende grad mangler den proportionssans og saglighed, det selv efterlyser
1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti

Bret Easton Ellis: »Min evne til at få millennials op at køre er vanvittig«

1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti
Bret Easton Ellis, manden bag ’American Psycho’, har de seneste år mærket en irritation komme snigende. Manden, der tidligere var ligeglad, er nu blevet indigneret: Han er træt af, at de unge ’millenials’ er oversensitive og hele tiden brokker sig. Mille Breyen Hauschildt er repræsentant for det, Ellis kalder Generation Tøsedreng, og for hende er viden om magt og ulighed det eneste, der giver hende mulighed for at handle.

Generation Tøsedreng læser Bret Easton Ellis: Sorry, jeg er nødt til at ødelægge ’den gode stemning’

Racismen og sexismen gennemsyrede også det amerikanske samfund i 70’erne. Den eneste forskel er, at Bret Easton Ellis nu hører om det på Twitter. Jeg er repræsentant for det, ’American Psycho’-forfatteren kalder Generation Tøsedreng, og for mig er viden om magt og ulighed det eneste, der giver mig mulighed for at handle

Vi bør diskutere normer – ikke om man skal tage hensyn til folks krænkede følelser

Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side
    Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  2. Grisefarvet-debatten må være højrefløjens version af ’ytringsfrihed, men ... ’
    Christine Cordsens opsigtsvækkende udtalelse om de 'grisefarvede' danskere har i løbet af ugen skabt stor debat. En debat der viser, at det ikke er forbeholdt identitetspolitiske aktivister på venstrefløjen at blive krænket over småting
  3. Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«
    Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  4. Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information
    Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  5. Vi bør diskutere normer – ikke om man skal tage hensyn til folks krænkede følelser
    Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg
  6. Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«
    På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
  7. Mulle Skouboe fra ’Danmarks lækreste spasser’: Slap nu af, det er bare et ord
    Unge med handicap skal have nogen at spejle sig i, og derfor kan det ikke være rigtigt, at der aldrig har været en handicappet model i danske modeblade. Det mener Mulle Skouboe, der selv er spastisk lammet, og som har skabt debat om ordet ’spasser’ i sit nye program på DR
  8. På kasernen i Slagelse er ’sig fra’-kulturen mod krænkelser en fast del af nye værnepligtiges introduktion
    Det seneste år har mediesager og en undersøgelse vist, at Forsvaret stadig kæmper med krænkende og grænseoverskridende adfærd. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den gamle militærdiciplin med kæft, trit og retning har en bagside. På Gardehusarkaserne i Slagelse arbejder man aktivt for at sikre en ordentlig kultur