Menu
Log ind

Emne

krænkelseskultur

1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti

Bret Easton Ellis: »Min evne til at få millennials op at køre er vanvittig«

1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti
Bret Easton Ellis, manden bag ’American Psycho’, har de seneste år mærket en irritation komme snigende. Manden, der tidligere var ligeglad, er nu blevet indigneret: Han er træt af, at de unge ’millenials’ er oversensitive og hele tiden brokker sig. Mille Breyen Hauschildt er repræsentant for det, Ellis kalder Generation Tøsedreng, og for hende er viden om magt og ulighed det eneste, der giver hende mulighed for at handle.

Generation Tøsedreng læser Bret Easton Ellis: Sorry, jeg er nødt til at ødelægge ’den gode stemning’

Racismen og sexismen gennemsyrede også det amerikanske samfund i 70’erne. Den eneste forskel er, at Bret Easton Ellis nu hører om det på Twitter. Jeg er repræsentant for det, ’American Psycho’-forfatteren kalder Generation Tøsedreng, og for mig er viden om magt og ulighed det eneste, der giver mig mulighed for at handle

Vi bør diskutere normer – ikke om man skal tage hensyn til folks krænkede følelser

Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg

FOLK

FOLK fra dagens avis

Det har sine fordele at kunne sige pyt, men ikke alt bør havne i pytkassen

»Skidt pyt« blev hurtigt mit yndlingsudtryk, da jeg kom til Danmark. Det var forbundet med tilgivelse og rummelighed. Men pytsager har det med at hobe sig op, og inden man får set sig om, står pytkassens låg på klem, skriver forfatter Sofie Jama i dette debatindlæg

Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side

Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg

Manden, der ikke kunne væltes

Medrivende roman om samtykke og privilegiemisbrug
For nylig vakte en artikel om kønsrepræsentationer på lyskurve stor debat i diverse medier. Men ingen andre en Kristeligt Dagblad selv havde problematiseret emnet. Den slags ikkehistorier skygger for den krænkelse, som faktisk finder sted.

Feminist: Krænkelser bagatelliseres af mediers fokus på trafiklys og højskolesange

Når ikkesager om højskolesange og kønsneutrale trafiklys fylder i mediebilledet og overskygger diskrimination af minoriteter, gør det magtfulde aktører i stand til at fremstille sig selv som ytringsfrihedens forsvarere, skriver Marie Nielsen i dette debatindlæg

God musik bliver ikke dårligere af, at musikeren er en klam stodder

Hvis jeg i mit job som dj skulle pakke plader efter, hvem der blev stødt af dem, ville jeg få noget mindre at slæbe på. Men det ville også være en kunstnerisk falliterklæring
Hvis der sidder en 14-årig pige med et handicap derude, så har hun ikke nogen at spejle sig i, når hun kigger i modebladene. Det husker jeg, at jeg selv følte, siger Mulle Skouboe.

Mulle Skouboe fra ’Danmarks lækreste spasser’: Slap nu af, det er bare et ord

Unge med handicap skal have nogen at spejle sig i, og derfor kan det ikke være rigtigt, at der aldrig har været en handicappet model i danske modeblade. Det mener Mulle Skouboe, der selv er spastisk lammet, og som har skabt debat om ordet ’spasser’ i sit nye program på DR

Sider

Mest læste

  1. Generation Tøsedreng læser Bret Easton Ellis: Sorry, jeg er nødt til at ødelægge ’den gode stemning’
    Racismen og sexismen gennemsyrede også det amerikanske samfund i 70’erne. Den eneste forskel er, at Bret Easton Ellis nu hører om det på Twitter. Jeg er repræsentant for det, ’American Psycho’-forfatteren kalder Generation Tøsedreng, og for mig er viden om magt og ulighed det eneste, der giver mig mulighed for at handle
  2. Bret Easton Ellis: »Min evne til at få millennials op at køre er vanvittig«
    1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti
  3. Grisefarvet-debatten må være højrefløjens version af ’ytringsfrihed, men ... ’
    Christine Cordsens opsigtsvækkende udtalelse om de 'grisefarvede' danskere har i løbet af ugen skabt stor debat. En debat der viser, at det ikke er forbeholdt identitetspolitiske aktivister på venstrefløjen at blive krænket over småting
  4. Krænkelseskriteriet: Hvis bare man postulerer at være krænket, kommer man i medierne
    De små postulerede krænkelser får masser af omtale, og både venstrefløjen og Dansk Folkeparti er krænkelsesparate. Krænkelseskriteriet er hermed indføjet som gældende nyhedskriterium
  5. Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side
    Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  6. Vi bør diskutere normer – ikke om man skal tage hensyn til folks krænkede følelser
    Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg
  7. Mulle Skouboe fra ’Danmarks lækreste spasser’: Slap nu af, det er bare et ord
    Unge med handicap skal have nogen at spejle sig i, og derfor kan det ikke være rigtigt, at der aldrig har været en handicappet model i danske modeblade. Det mener Mulle Skouboe, der selv er spastisk lammet, og som har skabt debat om ordet ’spasser’ i sit nye program på DR
  8. Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information
    Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet