Emne

krænkelseskultur

Judith Butlers bog om hadtale er en lise for sjælen i debatten om sproglige krænkelser

Omsider findes på dansk Judith Butlers epokegørende værk om ordenes vold

På kasernen i Slagelse er ’sig fra’-kulturen mod krænkelser en fast del af nye værnepligtiges introduktion

Det seneste år har mediesager og en undersøgelse vist, at Forsvaret stadig kæmper med krænkende og grænseoverskridende adfærd. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den gamle militærdiciplin med kæft, trit og retning har en bagside. På Gardehusarkaserne i Slagelse arbejder man aktivt for at sikre en ordentlig kultur

Idédebat: Selv ædle institutioner er ikke fredede for ufine aktører

Det er ubekvemt, men også vigtigt at huske, at institutioner kan misbruges. Det gælder især, når vi diskuterer, om de institutioner, der skal beskytte samfundets udsatte, fungerer optimalt

Brevkassen: Får kvinders fornemmelser for krænkelser aldrig ende?

Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. Hvert spørgsmål får to svar. Her handler det om krænkelse og anerkendelse

Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«

Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat

Man kan stadig nå at udgive den første fornuftige kritik af #MeToo på dansk

Dansklektor Marianne Stidsens bog om det, hun kalder MeToo-revolutionen, er et anklageskrift mod »de radikalfeministiske MeToo’ere«. Et anklageskrift, der i himmelråbende grad mangler den proportionssans og saglighed, det selv efterlyser

Bret Easton Ellis: »Min evne til at få millennials op at køre er vanvittig«

1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti

Generation Tøsedreng læser Bret Easton Ellis: Sorry, jeg er nødt til at ødelægge ’den gode stemning’

Racismen og sexismen gennemsyrede også det amerikanske samfund i 70’erne. Den eneste forskel er, at Bret Easton Ellis nu hører om det på Twitter. Jeg er repræsentant for det, ’American Psycho’-forfatteren kalder Generation Tøsedreng, og for mig er viden om magt og ulighed det eneste, der giver mig mulighed for at handle

Sider

Mest læste

  1. Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  2. Omsider findes på dansk Judith Butlers epokegørende værk om ordenes vold
  3. Unge med handicap skal have nogen at spejle sig i, og derfor kan det ikke være rigtigt, at der aldrig har været en handicappet model i danske modeblade. Det mener Mulle Skouboe, der selv er spastisk lammet, og som har skabt debat om ordet ’spasser’ i sit nye program på DR
  4. Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  5. Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. Hvert spørgsmål får to svar. Her handler det om krænkelse og anerkendelse
  6. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  7. På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
  8. Dansklektor Marianne Stidsens bog om det, hun kalder MeToo-revolutionen, er et anklageskrift mod »de radikalfeministiske MeToo’ere«. Et anklageskrift, der i himmelråbende grad mangler den proportionssans og saglighed, det selv efterlyser