Emne

krænkelseskultur

Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«

Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat

Man kan stadig nå at udgive den første fornuftige kritik af #MeToo på dansk

Dansklektor Marianne Stidsens bog om det, hun kalder MeToo-revolutionen, er et anklageskrift mod »de radikalfeministiske MeToo’ere«. Et anklageskrift, der i himmelråbende grad mangler den proportionssans og saglighed, det selv efterlyser

Bret Easton Ellis: »Min evne til at få millennials op at køre er vanvittig«

1980’er-litteraturens enfant terrible er nu selvudnævnt revser af offermentalitet og skandale. Her taler han om sin første bog i et årti

Generation Tøsedreng læser Bret Easton Ellis: Sorry, jeg er nødt til at ødelægge ’den gode stemning’

Racismen og sexismen gennemsyrede også det amerikanske samfund i 70’erne. Den eneste forskel er, at Bret Easton Ellis nu hører om det på Twitter. Jeg er repræsentant for det, ’American Psycho’-forfatteren kalder Generation Tøsedreng, og for mig er viden om magt og ulighed det eneste, der giver mig mulighed for at handle

Vi bør diskutere normer – ikke om man skal tage hensyn til folks krænkede følelser

Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg

FOLK

FOLK fra dagens avis

Det har sine fordele at kunne sige pyt, men ikke alt bør havne i pytkassen

»Skidt pyt« blev hurtigt mit yndlingsudtryk, da jeg kom til Danmark. Det var forbundet med tilgivelse og rummelighed. Men pytsager har det med at hobe sig op, og inden man får set sig om, står pytkassens låg på klem, skriver forfatter Sofie Jama i dette debatindlæg

Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side

Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  2. Dansklektor Marianne Stidsens bog om det, hun kalder MeToo-revolutionen, er et anklageskrift mod »de radikalfeministiske MeToo’ere«. Et anklageskrift, der i himmelråbende grad mangler den proportionssans og saglighed, det selv efterlyser
  3. Christine Cordsens opsigtsvækkende udtalelse om de 'grisefarvede' danskere har i løbet af ugen skabt stor debat. En debat der viser, at det ikke er forbeholdt identitetspolitiske aktivister på venstrefløjen at blive krænket over småting
  4. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  5. På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
  6. De små postulerede krænkelser får masser af omtale, og både venstrefløjen og Dansk Folkeparti er krænkelsesparate. Krænkelseskriteriet er hermed indføjet som gældende nyhedskriterium
  7. Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg
  8. Når ikkesager om højskolesange og kønsneutrale trafiklys fylder i mediebilledet og overskygger diskrimination af minoriteter, gør det magtfulde aktører i stand til at fremstille sig selv som ytringsfrihedens forsvarere, skriver Marie Nielsen i dette debatindlæg