Emne

krænkelsespolitik

Kinas fornærmelse over Jyllands-Postens tegning er en afledningsmanøvre fra det reelle problem

Når det kinesiske styre raser over en satiretegning i et dansk dagblad, så er det ikke udtryk for en spontan, følelsesladet forargelse. I stedet er der tale om en taktisk fornærmelse, som er et af kommunistpartiets hyppigst brugte værktøjer

Videnskaben må ikke begrænses af krænkede følelser og politisk korrekthed

Galilei var tæt på at blive brændt på bålet, fordi han undsagde kirkens verdensbillede, hvor jorden var i centrum. I dag risikerer forskere repressalier, hvis de opdeler statistikker i mænd og kvinder. Dengang som nu må videnskaben ikke lade sig begrænse af frygt for upopularitet, skriver Niels Fleckner Hansen i dette debatindlæg

Har #MeToo ændret Danmark?

Vi har skrevet spalte op og spalte ned om #MeToo på Dagbladet Information. Men fylder bevægelsen kun på redaktionsmøder, i kulturverdenen og blandt dem, der var overbeviste i forvejen? Eller har den ændret vores måde at omgås hinanden på? Jeg gik på jagt efter et svar i Nyhavn, på et advokatkontor, på en højskole og på mit gamle gymnasium

Vær velkommen, pebersprayens år

Nytårshilsen til en nation af krænkede krænkere

Brevkassen: Identitetspolitik gør mig rasende

Af alverdens uretfærdighed er der nærmest intet, der kan gøre mig mere rasende end identitetspolitik

»Man får ikke udleveret Maos lille røde i det øjeblik, man kommer ind på humanistisk fakultet«

Krænkelsesdebatten ruller på uddannelsesinstitutionerne. Københavns Universitet har stoppet en mexicansk udklædningsfest, en lektor er blevet suspenderet for mangel på sensitivitet, og en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund på CBS har følt sig krænket af en højskolesang. Information har spurgt en humaniorastuderende, hvordan hun oplever debatten

Debatmøde om krænkelsespolitik på Københavns Universitet: »Nultolerance er et farligt ord«

På Københavns Universitet var der torsdag debatmøde om deres nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd i kølvandet på sager i medierne. Både studerende og undervisere udtrykte kritik af nultolerancepolitikken, som de mener truer forsknings- og ytringsfriheden. Nu åbner ledelsen for at ændre den

Mest læste

  1. Når det kinesiske styre raser over en satiretegning i et dansk dagblad, så er det ikke udtryk for en spontan, følelsesladet forargelse. I stedet er der tale om en taktisk fornærmelse, som er et af kommunistpartiets hyppigst brugte værktøjer
  2. Nytårshilsen til en nation af krænkede krænkere
  3. Galilei var tæt på at blive brændt på bålet, fordi han undsagde kirkens verdensbillede, hvor jorden var i centrum. I dag risikerer forskere repressalier, hvis de opdeler statistikker i mænd og kvinder. Dengang som nu må videnskaben ikke lade sig begrænse af frygt for upopularitet, skriver Niels Fleckner Hansen i dette debatindlæg
  4. Krænkelsesdebatten ruller på uddannelsesinstitutionerne. Københavns Universitet har stoppet en mexicansk udklædningsfest, en lektor er blevet suspenderet for mangel på sensitivitet, og en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund på CBS har følt sig krænket af en højskolesang. Information har spurgt en humaniorastuderende, hvordan hun oplever debatten
  5. Vi har skrevet spalte op og spalte ned om #MeToo på Dagbladet Information. Men fylder bevægelsen kun på redaktionsmøder, i kulturverdenen og blandt dem, der var overbeviste i forvejen? Eller har den ændret vores måde at omgås hinanden på? Jeg gik på jagt efter et svar i Nyhavn, på et advokatkontor, på en højskole og på mit gamle gymnasium