Mehman Shah har skiftet side mange gange i den afghanske konflikt. Ikke fordi han er opportunist eller upålidelig, men fordi hans vigtigste opgave er at passe på sin landsby. Det kan han hverken overlade til Kabul-regeringen eller til Taleban
Uden en fredsaftale med Taleban er risikoen for en borgerkrig overhængende, når de internationale styrker forlader Afghanistan. Det mener flere vestlige Afghanistan-eksperter. De efterlyser indrømmelser fra USA og et dansk initiativ for at få gang i forhandlingerne
Det synes magtpåliggende for regeringen at foregive, at de danske styrker forlader et Afghanistan i en god forfatning. Derfor bliver det en politisk nødvendighed at træffe en moralsk forkastelig beslutning
Islamistiske militser betragter tolke som forrædere, der skal slås ihjel, siger forhenværende irakisk tolk. Sådan var det i Irak, og hvis ikke den danske regering kan garantere, at forholdene er helt anderledes i Afghanistan, vil de danske styrker i landet efterlade de lokale tolke i stor fare
De internationale styrker vil have uddannet de afghanske myndigheder til at sikre tolke og andre borgere, inden de udenlandske soldater forlader landet, forudser forsvarsministeren
Da Information i 2008 kunne fortælle om en ung afghansk tolk i dansk tjeneste, der levede med risiko for at blive forfulgt, krævede Socialdemokraterne og SF beskyttelse til de afghanske tolke efter en dansk tilbagetrækning. Fem år senere er tilbagetrækningen undervejs, men Farad og hans kolleger må klare sig selv
De vestlige tropper forstår ganske enkelt ikke Afghanistan og har aldrig rigtig haft en chance, mener dokumentaristen Nagieb Khaja, der i en film viser et andet billede af Afghanistan
Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
»Hvor nogen i ’Armadillo’ så død, ødelæggelse og meningsløshed, var der andre, der så spænding, fællesskab og det godes kamp mod det onde. Og måske er den virkelige tragedie, at unge mænd – selv om de ser volden og døden – alligevel synes, at det ville være fedt at prøve at komme i krig.« Instruktøren Janus Metz stiller i anledning af tiåret for sin prisbelønnede film spørgsmålet: Hvad lærte vi af den glemte krig i Afghanistan?
Billedkunstneren Mathilde Fenger har fået en opgave fra Det Nationalhistoriske Museum. Hun skal skildre de danske styrkers indsats i Afghanistan. I ét maleri. Den krig finskytten Jimmy Solgaard har været med i. Nu står de to sammen på museet og betragter krigen gennem maleriet
Om tre uger går afghanerne til præsidentvalg for anden gang, siden Taleban blev væltet. Men i mellemtiden er demokrati blevet et fyord i USA's Afghanistan-politik
Gennem de hvidvaskede penges hovedstad, Dubai, til krigens horrorkabinet i Kabul, indleder forfatter Carsten Jensen sin rejse tilbage til det Afghanistan, han sidst besøgte, mens de udenlandske tropper stadig var i landet. Dengang var Kabul endnu fredelig
Forstod vi danske soldater afghanernes kultur? Næ. I mange tilfælde bumlede vi rundt og skabte unødige fjender og blev blandet ind i lokale stammefejder. Det er helt reelt at kritisere hæren for manglende forberedelse, men det er lidt for nemt at kritisere den menige soldat, der stod med lorten. Især når kritikerne sad derhjemme i tryg fingerpegningsafstand
’Det er nu, at man kan se, hvad det betyder, at Danmark har været i krig i Irak og Afghanistan,’ siger boghandler Frits Kristensen. Soldaternes personlige beretninger ændrer befolkningens opfattelse af krigen
