Emne

krigen i Afghanistan

SF vil have de danske styrker hjem

Inden for en kortere årrække skal alle danske kampsoldater være ude af Afghanistan. Det mener SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen. Han ser de udenlandske styrker som en del af problemet i stedet for en del af løsningen og mener, at Danmark skal bruge de næste år på at træne afghanske soldater i stedet for at slås med Taleban

Oppositionen kritiserer ministers mundkurv til soldater

Flere danske formænd for soldaterforeninger såede i går tvivl om missionen i Afghanistan og krævede en klar exit-strategi. Men sådanne udtalelser kan være farlige og kan styrke Taleban, lyder kritikken fra udenrigsminister Per Stig Møller. S, R og DF mener, at en 'mundkurv' til soldaterformændene er udemokratisk

Dronerne angriber

Bag fascinationen af den teknologiske trolddom ved fjerndirigerede krigsmaskiner ligger et isnende tomrum af manglende oplysninger om deres anvendelse

Styrkechef anbefaler flere soldater til Afghanistan

Danmark bør sende flere soldater til at træne den afghanske hær, mener den netop hjemvendte chef for de danske styrker i Helmand, Frank Lissner. Flere partier er positive over for en optrapning af indsatsen, men afviser at sende flere folk

Krigen kan stadig vindes

Afghanistan er ikke noget nyt Vietnam. Tværtimod. Det er stadig muligt at vinde krigen og etablere et levedygtigt alternativ til Taleban. Det mener oberst Frank Lissner, der netop er kommet hjem efter seks måneder som chef for den danske Afghanistan-styrke. Han forudser, at krigslykken vender inden for et år - i hvert fald i Helmand

De danske amazoner

I Irak og Afghanistan har danske kvinder for første gang været i aktiv kamp. De har været med helt ude i forreste linje, sat livet på spil og kæmpet side om side med deres mandlige kolleger. Alligevel er der lang vej til ligestilling i det danske forsvar

Afghanistan-krigens tre fejlslutninger

Skal alle de store forhåbninger til Barack Obamas regeringstid ende i en blodig afghansk grøft fyldt med lig?

Flere tropper vender ikke krigslykken

Vi må indse, at det ikke kan lade sig gøre at få kontrol over hele Afghanistan og koncentrere os om det mere beskedne mål: at udelukke al-Qaeda fra igen at vinde fodfæste i landet

'Vesten har allerede spildt otte år i Afghanistan'

Da Danmark sendte kamptropper til Afghanistan, var det for at tage det 'lange seje træk'. Men nu, tre år efter, diskuterer generaler og regeringsledere allerede, hvad vi egentlig kæmper for, og om krigen overhovedet kan vindes. Vesten er langsomt ved at erkende, at der er grænser for, hvilke problemer man kan løse ved at sende flere soldater. Oprørskrig er ikke et af dem

Det er på tide, vi forlader Afghanistan

Afghanistans ufattelige lidelser gennem tre årtiers uafbrudte krige gør befolkningen desperat

Sider

Mest læste

  1. Billedkunstneren Mathilde Fenger har fået en opgave fra Det Nationalhistoriske Museum. Hun skal skildre de danske styrkers indsats i Afghanistan. I ét maleri. Den krig finskytten Jimmy Solgaard har været med i. Nu står de to sammen på museet og betragter krigen gennem maleriet
  2. At den afghanske hær har opgivet byen Musa Qala til Taleban, som nu også rykker ind i Gereshk, er endnu et søm i kisten for veteraner som mig. Hvorfor har det været så svært for Danmark at påtage sig ansvaret som krigsførende nation?
  3. »Hvor nogen i ’Armadillo’ så død, ødelæggelse og meningsløshed, var der andre, der så spænding, fællesskab og det godes kamp mod det onde. Og måske er den virkelige tragedie, at unge mænd – selv om de ser volden og døden – alligevel synes, at det ville være fedt at prøve at komme i krig.« Instruktøren Janus Metz stiller i anledning af tiåret for sin prisbelønnede film spørgsmålet: Hvad lærte vi af den glemte krig i Afghanistan?
  4. Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  5. Trods et militært engagement i Afghanistan, der nu går ind i sit ellevte år, er vores opfattelse af det krigshærgede land stadig domineret af en række populære myter. En mangeårig Afghanistan-kender forsøger at udrede trådene
  6. Biden bekræfter, at tidsfristen den 1. maj for tilbagetrækningen af USA’s og NATO’s styrker fra Afghanistan vil blive overskredet. En snarlig hjemsendelse vil koste USA indflydelse over fredsforhandlingerne mellem Taleban og Kabul-regeringen. Det rigtige ville være inddragelse af andre stormagter og en FN-mægler i en politisk løsning på konflikten
  7. Forstod vi danske soldater afghanernes kultur? Næ. I mange tilfælde bumlede vi rundt og skabte unødige fjender og blev blandet ind i lokale stammefejder. Det er helt reelt at kritisere hæren for manglende forberedelse, men det er lidt for nemt at kritisere den menige soldat, der stod med lorten. Især når kritikerne sad derhjemme i tryg fingerpegningsafstand
  8. Afghanistan var, ud over død og lidelse, også et liv med formål og et intenst fællesskab. Vi levede som de første mennesker i små tætte grupper. Sov sammen, spiste sammen og sked i huller sammen. Da vi kom hjem, var der fred, men intet fællesskab. Måske er det derfor, veteraner går til grunde?