Hvis man gik og troede, at det faste udstyr i en krimi var en hårdkogt politiinspektør i cottoncoat eller et sofistikeret mord i Skandinavien, så kan man godt så småt begynde at justere sine forventninger. Vestens monopol på krimigenren er ved at blive afløst af en stigende appel i blandt andet Indien og det øvrige Sydasien, hvor krimiforfattere som Vikram Chandra, Anita Nair, Shamini Flint og Abir Mukherjee er blevet meget populære. Både i den indiske befolkning, men også i andre dele af verden