De seneste år har skandinaviske kriminalromaner i stigende grad inddraget historiske perioder og virkelige mord som bagtæppe for blodige historier. Dermed er de med til at forme vores kollektive erindring. Men er krimierne dermed ansvarlige for, hvor korrekt de beskriver historien, og hvor langt kan forfatterne gå, når de sammenblander historisk fakta med fiktion?