Susanne Staun er aktuel med en anmelderrost bog, der fortæller om, hvordan medierne usynliggør vold i højkonfliktfyldte skilsmissesager. Men blandt flere er forfatteren kendt for sin indignerede og vrede debatstil, der har fået flere mænd til at politianmelde og true hende. Information tegner et portræt af krigeren Susanne Staun
Bedsteforældre og sandkage, seksuelt misbrug og barsk natur. To nye krimier, hvor plottet udspiller sig i Grønland, frembringer både lys og mørke i skildringen af det moderne arktiske samfund
Anne Mette Hancock gjorde sine katastrofetanker til fiktion. Til april debuterer hun med ’Ligblomsten’ – en nervepirrende psykologisk fortælling om udspekuleret hævn, retfærdighed og den svære tilgivelse
Med Flaubert og Freud i baglommen og bevidstheden om, at kriminalromaner er metaforer for sindets dybeste kræfter, fører Jean-Christophe Grangé med påtaget kynisme læseren frem mod det, der tager sig ud som en løsning
Malin Persson Giolito er overvældet over at have vundet den prestigefyldte svenske pris for årets krimi i 2016 og har knap nok tid til at skrive på en ny roman i al postyret
Hun har været skøjtetalent og skuespiller, deltaget i Dansk Melodi Grand Prix, været radiovært og er forfatter til thrilleren ’Sleep stalker’, der netop er udkommet. For Sanne Gottlieb forfølger sine drømme
Skygger. Kerstin Ekmans seneste bog, 'Mordets praksis', går i intens dialog med Hjalmar Söderbergs mesterværk 'Doktor Glas'. Gyldendal har valgt at genudgive Söderberg samtidig med Ekman, og det er en herlig pakke
Nogle krimilæsere er mere indsigtsfulde end andre, f.eks. dem, der er kolleger til krimiernes helte. Vi har spurgt en privatdetektiv, en tidligere drabschef, en kriminaltekniker og en retsmediciner om, hvordan krimigenren ser ud set gennem ekspertbriller
Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
I de populære, virkelige kriminalhistorier, der genoptages og præsenteres til publikum som underholdning, fylder journalisternes arbejdsproces meget. Men hvor stor en rolle bør fortælleren fylde i historien? Er det interessant for lytteren, og gør det noget vigtigt for historien at høre om processen og arbejdet med sagen?
Anne Mette Hancock gjorde sine katastrofetanker til fiktion. Til april debuterer hun med ’Ligblomsten’ – en nervepirrende psykologisk fortælling om udspekuleret hævn, retfærdighed og den svære tilgivelse
