Emne

kristendom

Den danske folkekirke står ved en korsvej: Forstening eller fornyelse?

Et biskop-ledet fagudvalg lægger op til at frigøre søndagsgudstjenesterne fra den stramme centralstyring af indholdet. Ellers risikerer kirken at blive uvedkommende. Men den kan også blive for hjemmelavet

Korspligt i Bayern udløser heftig debat om identitet, religion og statens neutralitet

Bayerns nye ministerpræsident Markus Söder har pålagt alle offentlige myndigheder, at de skal have det kristne kors hængende synligt. Med brugen af korset som ’valgkampslogo’ er Söder kommet i strid modvind fra både kirkelig og politisk side

Intermetzo: Det rare klenodie

Det fastslåede monopol på åndeligheden
Påskeinterview

’Mennesket er en del af en større sandhed, hvorom der aldrig kan siges det sidste ord’

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, i en ’op til påske’-samtale om troen som et kæmpe landskab at vandre rundt i, om det nyfødte barn, der åbner en glæde og et håb – og om at finde meningen i en verden, hvor der hersker megen ondskab

Eks-kristen sanger søger at formidle sin intime angst som gruopvækkende teaterkoncert

På Schultz & Forevers debutalbum bearbejdes forsangerens brud med kristendommen. Og bandet har både vilje, vokal og musikalsk flair til at fylde deres lille kapel ud med energiske horrorhits. Men nogle gange er det mere ambitiøst end, de kan bære
Anmeldelse

Øjenåbnende overblik

Keld Zeruneiths kyndige og velskrevne læsning af ’Bjovulfkvadet’ er forbilledlig forskningsformidling

Fundamentet for magtens tredeling blev lagt julenat

Hvis Gud er total i sin magt, er kun teokratiet muligt, og Guds regler vil gælde over alt i samfundet. Demokratiet kræver en Gud, der kender til magtbegrænsning og delegerer myndighed. Det gjorde han julenat for 2017 år siden

Man tager ikke skade af at gå til en gudstjeneste

Det er et rum i Danmark blandt mange rum, og vi skal minde vores lovgivere om og lære vores børn, at tolerance ikke handler om at beskytte hinanden mod det anderledes, men at man lærer at holde hinanden ud.

Moderne frihedsbegreber har rødder i den radikale reformation

Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent

Biseksuelle og højrefløjens medieordførere skal huske at se ’Herrens Veje’

’Herrens Veje’ har mistet 220.000 seere siden første afsnit. Her er bud på, hvilken slags seere DR’s trosdrama har rystet af sig, og hvem der ved sjette afsnit skulle overveje at komme tilbage

Sider

Mest læste

  1. Et biskop-ledet fagudvalg lægger op til at frigøre søndagsgudstjenesterne fra den stramme centralstyring af indholdet. Ellers risikerer kirken at blive uvedkommende. Men den kan også blive for hjemmelavet
  2. Et nationalt sprog er reelt en dialekt med hær og flåde, dvs. en dialekt, der er blevet forbundet med en stat Sprogforestilling Det middealderlige Europa var præget af en mangfoldighed af lokale sprog og dialekter...
  3. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  4. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  5. I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan
  6. Er det som religiøst folketingsmedlem muligt at adskille politik og tro? Esben Lunde Larsen mener ’ja’ eller rettere: ’Jo, på en måde.’ For man er jo ikke to mennesker, og i etiske spørgsmål taler han med sin kristendom i bagagen. Derfor, forklarer han, er også han modstander af homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken
  7. Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  8. Vi bliver ikke mere åbne og kulturforstående af at afskaffe folkekirkens særstilling. Tværtimod. Den evangelisk-lutherske tænkning har netop bidraget til, at Danmark i dag er et frit, velstående og tillidsfuldt samfund