Emne

kristendom

Baggrund
15. maj 2020

Den nye Bibel: Markusevangeliet er som en tur i Fakta og Lukasevangeliet som en velassorteret Irma

Jesus taler i Bibelen 2020 gennem evangelierne direkte til én dér, hvor man står
Jesus taler i Bibelen 2020 gennem evangelierne direkte til én dér, hvor man står
Essay
1. maj 2020

Hvad med »synden«? Hvor blev den af i nyoversættelsen af Bibelen? Og hvad med »nåden«?

Budskabet, som folkekirken er sat til at formidle, må hele tiden oversættes til tidens sprog. Gå i kødet på os og blive til levet liv. Vel at mærke med en vis langsomhed for ikke at blive overfladisk eller poppet eller ligefrem komme til at smide barnet ud med badevandet
Budskabet, som folkekirken er sat til at formidle, må hele tiden oversættes til tidens sprog. Gå i kødet på os og blive til levet liv. Vel at mærke med en vis langsomhed for ikke at blive overfladisk eller poppet eller ligefrem komme til at smide barnet ud med badevandet
Læserbrev
15. april 2020

Kvinder i Mellemøsten var langt friere før deres samfund blev islamiseret

Udbredelsen af hovedtørklædet er et biprodukt af de seneste årtiers islamisering af de mellemøstlige lande. Det er et problematisk symbol, der ikke hører hjemme i et oplyst samfund, skriver historiker Maradona Isho i dette debatindlæg
Klumme
8. april 2020

Georg Metz: Kirketrang og kønsang

Eftersom de kirkelige højtider er fastlagt ud fra andre hensyn end historiske dato- og årstalsfikserede kendsgerninger, kan tidspunktet for påskens fejring i et coronaår dybest set komme ud på det samme. En udsættelse af den spirituelle behovstilfredsstillelse på ubestemt tid betyder, at præsten ikke behøver servere håndsprittede oblater og kogt altervin
Som følge af coronavirussen holder kirkerne lukket hele påsken. »En udsættelse af den spirituelle behovstilfredsstillelse på ubestemt tid betyder, at præsten ikke behøver servere håndsprittede oblater og kogt altervin. Troen bliver i udøvelsen lige med ét en privat sag,« skriver Georg Metz. Her ses sognepræst Stine Munch afholde radiogudstjeneste i Vor Frue Kirke.
Leder
28. marts 2020

Den nye bibeloversættelse gør os klogere uden svære ord

Selv om ’spedalskhed’ i forståelighedens hellige navn bliver til det flade ’hudsygdom’, er den nye oversættelse af Bibelen et ambitiøst og nobelt projekt, der demokratiserer den høje tale og gør det utilgængelige tilgængeligt
Oversætterens arena vil til alle tider være en holdeplads for øretæver, og ikke mindst når det gælder Bibelen: For det er godt, at den er tilgængelig i et sprog, som alle kan forstå – men det er ærgerligt, hvis ikke overleveringen bærer præg af, at den netop er vandret gennem menneskeheden i hundreder af år.
Baggrund
19. marts 2020

De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib

I de mørkeste tider søger mange Bibelen, så timingen er god: Fredag udkommer den første oversættelse af hele Bibelen siden 1992. Og som noget nyt skal den kunne læses og forstås af høj som lav. Projektet har krævet mange års arbejde og en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere. Her fortæller nogle af dem om arbejdet med »at give den høje tale et lavsprog«, som forfatteren Ida Jessen, der har medvirket, formulerer det
I arbejdet med den nye oversættelse af Bibelen har der været et oversætterteam på hvert skrift: Først har hebraiskkyndig lavet førsteudkast af en oversættelse med en masse noter til, og dernæst har blandt andet skønlitterære forfattere, oversættere, journalister og retorikere bearbejdet det til nutidigt dansk, fortæller Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Og i den proces er Noas ark, her gengivet af maleren Napoleon Sarony, altså blevet til Noas skib.
Anmeldelse
6. marts 2020

Scenekunstens styrvolt

Kaj Munk dyrkede længe diktaturet og den stærke autoritet, men i ny stor litterær monografi vises hans sammensathed og uforudsigelighed
Digter og præst, Kaj Munk.
Klumme
28. februar 2020

Kristen allerførst

Et par borgerlige ord til vælige stridsmænd
»Den nærmest militante opgradering af kristendommen, eller den lutherske udgave af den, som af Knuth og Kjærsgaard betones og forlanges, er ganske foruroligende og kan give associationer til ekstreme imamer, der også ser deres egen og verdens frelse i guddommelig ensrettet, national dyrisk alvor og underdanighed.« skriver Georg Metz.
Anmeldelse
21. februar 2020

Elvirakoncilet serverer os et par dråber af kristendommens råmælk

Et lille skrift fra den tidlige kristendom gør os klogere på, hvad der gennem tiden har gjort os til dem, vi er
Anmeldelse
28. januar 2020

Genopsæt straks Vordingborgs egnsteaters ’Guds lam’ med dets brægende får og livefødsel

Egnsteatret Cantabile 2 leverer i en stilfærdig teatersal på Vordingborg Gymnasium et storslået og dybt bevægende drama med lokale aktører om det moderne menneskes eksistentielle yderpunkter – inklusive brægende får, livefødsel og sorgterapi. Forestillingen kalder på genopsætning snarest!
I ’Guds lam’ møder vi Danmarks største fåreavler, der tumler rundt med sine dejligt duftende får, som den imødekommende fårehyrde, der gerne barberer et får på scenen, mens der på skærmen bag ofres endnu et får, så blodet sprøjter og dyret skælver.

Sider

  • Anmeldelse
    18. september 2021

    Gud dukker op for enden af oplysningen i ny religionsfilosofisk bog

    Både den gamle gudstro og den ateistiske oplysning er uoplyste og må erstattes af en fornuftsfilosofi, der giver plads til Gud. Sådan argumenterer religionsfilosof Niels Grønkjær med inspiration fra Hegel i en interessant, men lige vel selvsikker bog
    Ifølge Niels Grønkjær er begrebet »bevægelse« afgørende for at forstå hele Hegels filosofi, og særligt to inspirationskilder er centrale, nemlig det kristne treenighedsdogme og Aristoteles.
  • 4. juni 1999

    Frankrigs utallige grundlove

    Franskmændene har haft mange forfatninger, der konstant revideres. Men ét punkt tages særligt alvorligt: Adskillelsen af stat og kirke FRANKRIG PARIS - Mens Danmark trofast fejrer sin Grundlov år efter år, er noget tilsvarende svært at forestille sig i Frankrig...
  • Kronik
    23. august 2019

    Både Koranen og Biblen prædiker had og hårde straffe for ’usømmelighed’

    Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
    Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
  • 8. marts 2006

    Ligestilling i islams navn

    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  • Kronik
    4. marts 2017

    Kast Luthers arv i favnen på de unge – men kald det for Guds skyld ikke kristendom

    Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på
    Den norske tv-serie ’Skam’ er den mest gennemførte udlægning af det mest enkle budskab i kristendommen – uden kristendoms omklamrende patent. Her drikker de unge sig fra sans og samling. De fejler fortrinligt. De falder. Men hver gang, hver gang samler de hinanden op igen. Så enkelt er budskabet. Den, der falder, den skal du samle op, skriver dagens kronikør.
  • 15. januar 2009

    I krisetid er kitsch-kritikken farlig

    En negativ opbyggelighed præger tidsånden. Og særligt i krisetider bliver den evigt kritiske position farlig, hvis ingen tør forsvare de vigtigste værdier, mener digteren Søren Ulrik Thomsen
    Kritiker. Digteren Søren Ulrik Thomsen, nægter at skulle være neokonservativ, men kalder sig en politisk neutral ideologikritiker.
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • 6. juni 2005

    Gud, konge og fædreland

    Gud, konge og fædreland som jungianske arketyper. De, der satiriserer over dem og med fornuftens argumenter vil have dem afskaffet, bør tænke sig bedre om, for andre vil profitere af det