Emne

kristendom

Biskop: Hvis vi ved, at verden går under i morgen, skal vi plante et træ

Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, ser gerne, at folkekirkens aktører deltager mere i samfundsdebatten. Det kan tilføre et poetisk-religiøst perspektiv, mener han: Kirkens sprog kan udvide horisonten

FOLK

FOLK fra dagens avis

Systemet Luther

Tre nye danske udgivelser om Martin Luther i anledning af 500 året for Reformationen gør på forskellig vis op med et par sejlivede myter om den store tysker

Kommer aborterede børn i himlen?

Trump har sat abort på dagsordenen, men det vækker ikke jubel på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, selv om halvdelen af eleverne er abortmodstandere
Kristne gymnasier

’Det er blevet så almindeligt i Danmark, at tingene går op i druk og sex’

I 2018 åbner et kristent gymnasium i København. I Ringkøbing, hvor der allerede ligger et kristent gymnasium, er eleverne glade for, at de kan gå i gymnasiet og stadig være i deres ’kristne boble’

Kast Luthers arv i favnen på de unge – men kald det for Guds skyld ikke kristendom

Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på

Lutheråret: Med Augustin bliver kravet om lydighed absolut

En af Luthers inspirationskilder var Augustin. Han mente, at Gud er god og skaber gode ting, mens synden opstår i kraft af den onde vilje. Mennesker handler frit, men alligevel kender Gud udfaldet, så friheden skyldes mangel på indsigt i de kræfter, som styrer viljen

Ole Thyssen tager fejl om Paulus

Læserbrev

Sørine Gotfredsen: Stjernfelts Luther-forståelse er selektiv og tendentiøs

Ja, man kan nemt finde eksempler på, at Luther krænker vor tids idé om frisind, religionsfrihed og menneskerettigheder, men er det så voldsomt interessant, når vi taler om en mand fra 1500-tallet? Professor Frederik Stjernfelt overser reformatorens tidløse ærinde: At befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab

Folkeskolens undervisning i Luther er overfladisk – og det skal den også være

I anledning af reformationsjubilæet i år er debatten om, hvorvidt Martin Luther var en art forløber for moderne frihed og demokrati eller en autoritær hykler, der gik ind for henrettelse af anderledes tænkende, brudt ud. Igen. Men hvilken Luther er det egentlig, børnene i den danske folkeskole lærer at kende?

Sider

Mest læste

  1. Den norske forfatter og journalist Alf van der Hagen kommer tæt på Suzanne Brøgger i en ny enestående samtalebog, hvori Suzanne Brøgger igen markerer sig som et tidsvidne, der spejler sin tid gennem sit eget liv. Dog bliver det sidste slør hængende
  2. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  3. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  4. Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
  5. Mere end 40 procent af sangene i Højskolesangbogen er religiøse og cirka en tredjedel har fædrelandet og modersmålet som tema. Det er på høje tid at droppe sangbogen, der vil have folk til at dreje nakken af led for hele tiden at kigge tilbage, skriver højskoleforstander Kurt Finsten i dette debatindlæg
  6. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  7. I 32 år har Jens Johansen været præst i Mariakirken i den hårde ende af Istedgade. Han kom til et nedslidt og ildelugtende Vesterbro, som siden har udviklet sig. Men der er stadig masser af hjemløse og stofafhængige, som har brug for hjælp. Nu går han på pension – og skriver sig ind i rækken af københavnske præster, som ser embedet som mere end gudstjenester, bryllupper og begravelser
  8. Tegnekunst. Det handler om alt fra ungdommelig kærlighed til noir og kynisk melankoli i de nye tegneserier, der har action og genrebevidsthed for alle pengene