Emne

krop

Der er jo nogle, man godt kan undvære

I samfundet råder en naturlov kaldet nødvendighedens politik. Vores kroppe er blevet den enhed, alle forbedringsforsøg retter sig imod

Ulydige kvindekroppe

Kan usminkede ansigter og nøgne, ikke-manipulerede kroppe være vejen til et mere mangfoldigt kvindeideal? En ny tendens vinder frem internationalt og herhjemme

’Sikke en smuk lille tissemand, du har’

Forleden blev to otteårige drenge bortvist fra deres skole for at vise deres tissemænd til en jævnaldrende pige. Inden da var en mor og søns puslebordsleg, der forargede. Information tog med til et debatarrangement, der spurgte, om danskerne er blevet kropsforskrækkede, eller om vi blot er blevet bedre til at beskytte vores børn?

Markedet er klar til den store røv

Den store røv har indtaget populærkulturen med et feministisk statement om, at kvinden tager magten over sin egen seksualitet. Men i USA, hvor den fyldige bagdel traditionelt har været forbundet med sorte kvinder – og er blevet nedgjort i stor stil – vækker den nyudråbte trend harme

Berlins misfostre

Konserverede menneskelige misfostre fra museet ved Charité-hospitalet i Berlin optræder hyppigt i tysk litteratur efter murens fald som central metafor for dannelsen af et nyt Berlin

Har jeg eller er jeg en krop?

Adskillelsen af personer og ting er det implicitte grundlag for næsten al argumentation, men kroppen falder uden for kategori. Derfor er kroppens status vor tids vigtigste spørgsmål, mener filosoffen Roberto Esposito

Nallerne væk fra andre kvinders kroppe

– Også dem, der tilhører de damer, der ikke har hang til det naturlige, og som har pengene til at gå andre veje

Transkønnede får det sværere

Transkønnede vil kunne se frem til at skulle svare på både meget intime og fuldstændigt irrelevante spørgsmål, for at det kan vurderes, om de er ’egnede’

Menstruation ud over det hele

Selv om kropsvæsker som tis, lort og mensesblod længe har været brugt af kunstnere i forhold til at undersøge og overskride grænser, er menstruationen stadig stærkt tabuiseret. Men hvorfor er den det? Information tager et kig på menstruationens kulturhistorie

Må jeg se din diller?

Da Informations fotopraktikant ville portrættere tolv tissemænd, viste det sig at være en ganske vanskelig opgave at finde modeller. Danskernes forhold til kroppen har ændret sig siden de glade 70’ere. Intimgrænserne flyder, og det skaber mere blufærdighed – men også mere mangfoldighed

Sider

Mest læste

  1. Klitoris, kønskrans og konstruktion var flittigt brugte ord, da KVINFO afholdt Tabusalon #4 om ’Kussens hemmeligheder’ i et fyldt LiteraturHaus på Nørrebro i København
  2. At forvise H&M+-afdelingerne til internettet sender et signal til en hel befolkningsgruppe om, at vi ikke er ønskede i H&M’s butikker. Med mere og mere offentlig fokus på tykpositivisme må det næsten være en fejl, skriver Zille Gellert i dette debatindlæg
  3. Hvorfor er overvægtige kroppe primetime tv-underholdning, mens undervægtige kroppe er seriøse temaprogrammer? Jo oftere, der bliver gjort grin med overvægt, desto mere legalt bliver det at råbe ’fede svin’ efter en klassekammerat eller en fremmed – for eksempel mig – på gaden
  4. Piger og drenge kommer stadig tidligere i puberteten, og forskerne er i vildrede: Skyldes det kostforandringer? Kemiske påvirkninger? En mere stresset livsform? Og hvilke særlige psykologiske udfordringer følger med tidlig pubertet?
  5. Som mand tilbringer jeg en god del af min tid med at diskutere kvinder med andre mænd. Og efter utallige samtaler må jeg indrømme, at jeg har svært ved at se, at idealet om papirstynde kvinder med symmetriske C-skålsbryster skulle stamme fra os
  6. Kan man ikke klemme sin kvindekrop ned i en størrelse 42, gør modebranchen, hvad den kan, for at man føler sig uvelkommen
  7. Når ungerne gnubber sig mellem benene eller smider tøjet for at lege doktorleg med vennerne, går mange forældre og pædagoger i panik. Berøringsangsten og frygten for pædofili har siden 90’erne overskygget det væsentlige faktum, at børn faktisk har en seksualitet. Og nej, de voksne må ikke deltage i den
  8. Kvinder holder sig tilbage i klasseværelser, sociale relationer og på arbejdspladsen af frygt for at lede opmærksomheden hen på deres udseende, viser en britisk undersøgelse af kvinders selvbillede ikke bare i Storbritannien men hele verden. Konsekvensen er færre kvindelige ledere og iværksættere. Helt op til 40.000 færre alene i Storbritannien i 2050