Emne

kropsidealer

Det er, som om vi rører ved hinanden uden at ville det

Jeg vender for enden af bassinet, sparker fra på kanten. Jeg tænker på svømmeres kroppe. På om jeg med tiden vil få en overdrevent muskuløs overkrop, hvis jeg bliver ved med at svømme

Replik til fængselspræst Jesper Birkler

Læserbrev

Fedme er et sundhedspolitisk problem. Men det er fedmekurven, der skal knækkes, og ikke de tykke mennesker

Hånden på hjertet: Den massive misbilligelse, det had, som tykke mennesker mødes med, kan ikke forklares med sundhedsmæssig bekymring, og den sociale fordømmelse har ikke rod i omsorg

Twerk løs, 4.-generationsfeminister! Men husk, at nøgenhed ikke er alles privilegium

Når vi er færdige med at befri den veldrejede kvindekrop med de store bryster fra snærende tøj, kunne vi måske kaste os over en femte bølge af feminismen og befri børnene og de gamle kroppe for kravet om indpakning?

’Vi er begyndt at se vores kroppe med andres øjne’

Psykoterapeuter og behandlere er i dag vidner til en kulturel ødelæggelse, siger den engelske psykoterapeut og forfatter Susie Orbach i et interview med den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud om globaliseret kropshad

Kultur sætter altid spor på børns kroppe

Ramaskriget over jøders og muslimers omskæring af drenge lyder igen og igen. Men alle kulturer griber ind over for barnekroppen. F.eks. opererer vi stritører eller deformiteter på kroppen, for at forebygge mobning, som i sig selv har rod i kulturelle kropsidealer

En syg sjæl i et sundt legeme?

Danskerne er blevet ’spornoseksuelle’ – blandingen af sporty og porno er det ny ideal for menneskekroppen, som konstant affotograferes og udleveres på de sociale medier. Men vores kropsfiksering gør os ulykkelige og skaber et giftigt politisk klima, hvor vi ser ned på de svage, de grimme og de dovne, der ikke lever op til samfundets krav om perfektion

Markedet er klar til den store røv

Den store røv har indtaget populærkulturen med et feministisk statement om, at kvinden tager magten over sin egen seksualitet. Men i USA, hvor den fyldige bagdel traditionelt har været forbundet med sorte kvinder – og er blevet nedgjort i stor stil – vækker den nyudråbte trend harme

Sider

Mest læste

  1. Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.
  2. Hvis jeg så Paradise Hotel, ville jeg sidde med en følelse af, at drenge går mere op i hvordan jeg ser ud end hvordan min personlighed er
  3. Jeg begriber simpelthen ikke, hvordan overeksponeringen af ekstremt sexede og veldrejede kroppe skal afhjælpe virkelighedens ofre for kropsidealernes tyranni eller skabe ligestilling, skriver Anne Katrine Harders i dette debatindlæg
  4. Alle kroppe er lige smukke og gode, og de bør alle sammen kunne blive set og anerkendt, uanset deres former, farver og så videre. Men behøver vi virkelig at elske vores kroppe?
  5. Særligt indenfor popmusikken udfordres skønhedsidealet for tiden. I anledning af den nye danske dokumentarfilm om kropsaktivisme ’Fat Front’ giver musikredaktør Ralf Christensen her tre eksempler på hyldede kvindelige stjerner, der alle er blevet kaldt eller kalder sig tykke, og som på hver sin måde skubber til grænserne for, hvordan man er kvindelig popstjerne i 2019
  6. Danskerne er blevet ’spornoseksuelle’ – blandingen af sporty og porno er det ny ideal for menneskekroppen, som konstant affotograferes og udleveres på de sociale medier. Men vores kropsfiksering gør os ulykkelige og skaber et giftigt politisk klima, hvor vi ser ned på de svage, de grimme og de dovne, der ikke lever op til samfundets krav om perfektion
  7. Psykoterapeuter og behandlere er i dag vidner til en kulturel ødelæggelse, siger den engelske psykoterapeut og forfatter Susie Orbach i et interview med den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud om globaliseret kropshad
  8. På Facebook og Instagram bliver unge udsat for reklamer for hårfjerning og billeder af meget slanke kvinder, som sætter normerne for, hvordan en kvindekrop skal se ud. De sociale medier har et ansvar for at vise et alsidigt billede af kroppen, skriver Sofie Risager Villadsen i dette debatindlæg