Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kulkraft

Brunkulskraftværket i polske Bełchatów er Europas største CO2-udleder. Men selv i Polen er kulfesten snart slut: Kul er for dyrt. Det forpester luften. Og det bliver stadigt mere og mere upopulært. Der mangler bare en plan for afviklingen.

Al økonomisk logik siger, at kulkraften ligger for døden. Selv Polen er ved at indse det

Polen er storforbruger af kulkraft og har ikke underskrevet EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. Men under coronakrisen er det blevet klart selv for den konservative PiS-regering, at kulkraften ligger for døden. Den polske løsning er både sol, vind og atomkraft, men vejen er stadig meget lang
I 2019 deltog skolebørn, studerende og aktivister i Haag i en demonstration mod klimaforandringer.

Hollandsk ngo om klimalovpakke: »Verdens til dato største succes for klimaretsaktivisme«

Med en ny klimapakke, der reducerer brugen af kulkraft betydeligt, imødekommer den hollandske regering de klimaaktivister, der sidste år fik rettens ord for, at Holland må gøre mere for at leve op til sine internationale klimaforpligtelser
Kulindustrien i EU – her en mine i Recklinghausen i Ruhrdistriktet – har gennem det seneste tiår modtaget mindst dobbelt så meget i økonomisk tilskud som vindkraften, mener Wind Denmark, der vil have den danske regering til at arbejde for en mindstepris på CO2-udledning.

Kulkraft favoriseres stadig kraftigt i EU

Klimaomkostningerne ved kulkraftværkernes CO2-udledning tørres af på samfundet og kommende generationer. På den måde får kul en indirekte økonomisk støtte i EU, der er dobbelt så stor som støtten til vindkraft, skriver Wind Denmark i ny analyse. Danmark må arbejde for en gradvist stigende mindstepris på CO2, mener organisationen
»Al handel er væk. Frisøren, bageren, købmanden, kroen, alle. Også de unge,« siger Erhard Lehmann. Han og Hannelore Wodtke efterlyser større lokalt sammenhold.

30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været nok til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR

Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen
I alt laves hele 40 procent af den tyske strøm af brunkul og importeret stenkul, men senest i 2038 skal det definitivt være slut med den beskidte tyske fest, konkluderer den tyske kulkommission.

Det lange farvel til kulkraften: En beskeden sejr i klimakampen

Målt på klimaudfordringen virker det tyske farvel til både atom- og kulkraft inden 2038 uambitiøst. Men omstillingen er oppe imod uhyre stærke interesser, og selv hvis det lykkes, er det kun den letteste begyndelse på en ambitiøs klimapolitik
»Efter mig: syndfloden! Det er enhver kapitalists og kapitalistiske nations valgsprog,« skrev Karl Marx i 1867. I østrigske Kitzbühel ser han ud til at få ret. Her er skisæsonen netop åbnet i godt 20 graders varme med to pister, der er skabt af en blanding af kunstsne og naturlig sne, der er lagret fra sidste år. Miljøorganisationer kritiserer sæsonåbningen, men melder ikke om, hvor vidt skiløberne følte den smeltende syndflod i nakken på vej ned ad bakken.

Skisæsonen starter med 21 grader og høj sol. Kampen for klimaet fortsætter

Menneskets nuværende madvaner kan i sig selv føre til en temperaturstigning på 1,5 grader. Til gengæld sejler Trumps plan om at redde landets kulindustri
Demonstrationen Save the forest – stop coal ved Hambachskoven nær Køln i Tyskland i sidste uge.

Forhandlingsspillet om brunkullets fremtid er i fuld gang efter forbuddet mod rydningen af Hambachskoven

Det foreløbige stop for rydningen af Hambachskoven i Tyskland påfører energikoncernen RWE et milliardstort tab og miljøbevægelsen en stor sejr. Energien i det stærkt CO2-forurenende brunkul under skoven er overflødig, mener De Grønne
Energiminister Rick Perry og chef for USA’s største privatejede kulmineselskab Robert Murray omfavner hinanden på mødet hos ministeren den 29. marts 2017, hvor de sammen støbte kuglerne til en redningsindsats for kulindustrien.

Selv et bjørnekram mellem allierede kan ikke redde USA’s skrantende kulindustri

Lige siden Donald Trumps tiltræden har kulbossen Robert Murray bearbejdet USA’s regering på de indre linjer for at sikre nødhjælp til kulminerne. I mandags kuldsejlede hans plan

EU’s bidrag til Paris-aftalen er i fare

Endnu sent i aftes var EU-landene uenige om målene for vedvarende energi i 2030 og om fortsat støtte til kulkraft
Solopgang over et kulkraftværk Hohenhameln i Nordtyskland. 

Hvad med klimaet? Uge 45: USA er nu det eneste land i verden, der står udenfor Paris-aftalen

To tidligere toppolitikere skærper kampen for klimaet, mens USA’s nuværende præsident vil have mere klimaskepsis i sit system

Sider

Mest læste

  1. Al økonomisk logik siger, at kulkraften ligger for døden. Selv Polen er ved at indse det
    Polen er storforbruger af kulkraft og har ikke underskrevet EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. Men under coronakrisen er det blevet klart selv for den konservative PiS-regering, at kulkraften ligger for døden. Den polske løsning er både sol, vind og atomkraft, men vejen er stadig meget lang
  2. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger til rekordhøjde
    Den globale CO2-koncentration stiger til rekordhøjde og med stor hastighed, fortæller nye målinger. Årsagen er bl.a. et globalt voksende kulforbrug, der foruden klimaændringer giver det økonomisk trængte EU sundhedsmæssige omkostninger for et trecifret milliardbeløb om året. Kulafbrændingen må stoppe og i-landenes CO2-udledninger halveres inden 2020, siger fagfolk
  3. 30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været nok til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR
    Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen
  4. Tyskland er langt den største CO2-udleder i EU, og Merkel mangler en grøn plan
    For seks år siden satte Angela Merkel en stopper for tysk atomkraft, men den beskidte kulkraft trådte i stedet. Selv om Merkel insisterer på, at landet når sit CO2-reduktionsmål i 2020, kritiseres hun op til valget på søndag for ikke at have en pålidelig køreplan for omstillingen til grøn energi
  5. Det lange farvel til kulkraften: En beskeden sejr i klimakampen
    Målt på klimaudfordringen virker det tyske farvel til både atom- og kulkraft inden 2038 uambitiøst. Men omstillingen er oppe imod uhyre stærke interesser, og selv hvis det lykkes, er det kun den letteste begyndelse på en ambitiøs klimapolitik
  6. Politisk støtte til solenergi
    Regeringen og venstrefløjspartierne enige om at solenergi skal have bedre vilkår i energisystemet De energipolitiske ordførere fra Socialdemokratiet, De Radikale og SF går ind for mere støtte til solenergi i Danmark, både gennem forskning og udvikling, byfornyelse, bygningsreglementet, erhvervspolitik og den kommende reform af energilovgivningen...
  7. Hollandsk ngo om klimalovpakke: »Verdens til dato største succes for klimaretsaktivisme«
    Med en ny klimapakke, der reducerer brugen af kulkraft betydeligt, imødekommer den hollandske regering de klimaaktivister, der sidste år fik rettens ord for, at Holland må gøre mere for at leve op til sine internationale klimaforpligtelser
  8. Frysende pingviner i aktion mod kul
    Lørdag demonstrerede 1.200 miljøaktivister imod kulkraft, men som små frysende pingviner gik aktivisterne i stå foran politiets knipler. De unge satte kul på dagsordenen uden at lykkes i deres forsøg på at stoppe Amagerværket