Emne

kultur

En ny økonomi kræver et opgør med vores kulturelle fællesforståelser

Den eksisterende økonomiske struktur er indlejret i vores sprog, i populærkulturen – fra computerspil til radiohits – og i vores sociale omgangsformer. Selve vores kollektive udsyn er farvet af profitmotivet og den evindelige hunger efter økonomisk vækst. Ønsker vi en anderledes økonomi, må vi derfor udvikle nye sociale og kulturelle mønstre

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser

Mette Bock: Vi knægter ikke armslængdeprincippet

Det er de folkevalgte politikeres opgave at prioritere fællesskabets ressourcer på folkets vegne. Derfor bliver der indgået rammeaftaler, public service-kontrakter og lignede, så vi aftaler, hvad der skal leveres til fællesskabet for den økonomi, der stilles til rådighed
Dansk Håndtryksforening

»Indvandrere er faktisk nogle af de bedste til at bruge håndtrykket. De er bedre end danskerne«

I Schweiz har et muslimsk par fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab, fordi de ikke ville give hånd til personer af det modsatte køn. Herhjemme kræver flere partier i Folketinget, at håndtryk skal være et krav for at få statsborgerskab. Ifølge formand for Dansk Håndtryksforening, Niels Nørgaard, burde det være naturligt at give hånd, men det er samtidig lidt sølle at lovgive om det

Det ville være dejligt at slippe for at skulle agere fromhedsskuespillerinder, når vi er på tinderdates

Vi har med #MeToo for alvor sat seksuelle grænser, samtykke og seksuelt krænkende adfærd på skemaet, og det er godt. Men hvor vi lærer børnene at sige nej, bør vi i samme ombæring lære dem at sige ja. Derfor bør piger, og drenge for den sags skyld, i en tidlig alder og via seksualundervisning blive skolet i, at der ikke er noget galt i have appetit på sex.

Heksen er en heltinde i vor #MeToo tidsalder

Heksefiguren har igennem århundreder fungeret som en karikeret arketype, man har brugt til at fastholde kvinden i den position, man – mænd – anså for mest formålstjenstlig: Et børneædende seksuelt kaotisk væsen. Men nu har tiden ændret sig. Og med #MeToo vokser en ny og positiv heksefigur ud af flammerne

Alle burde gå mere i teateret – det er sundt for sindet

Skid hul i, at sidemanden har set 11 forskellige opførelser af ’Rigoletto’. Det gør ikke vedkommende til en bedre tilskuer end dig. For det handler om at blive klogere på sig selv
Morten Hesseldahl

»Jeg er trods alt så meget en bisse, at jeg godt kan levere en uren tackling – men jeg forsøger at undgå det«

Den mest magtfulde skikkelse i dansk litteratur er en mand af modsætninger. Han ligner en ufarlig papirnusser, men er en benhård kulturrevser. En købmand, der vil brede litteraturen ud til folket og bekæmpe snobberi, men som ikke kan forstå, at folk læser Dan Brown. Krimiforfatter Morten Hesseldahl er ny direktør for Gyldendal. Vi har fulgt ham den første måned på pinden

Det er en falliterklæring, at Cepos og Enhedslisten er enige om økonomiens forrang

Noget af det vigtigste, vi kan lære af debatten om regnemodellerne er, at ikke alt kan eller skal reduceres til økonomi. Hvis vi glemmer det, har den finansministerielle logik vundet

Horace Engdahl er inkarnationen af den ånd, der har hersket i Det Svenske Akademi gennem flere hundrede år

Der findes i svensk højkultur en særlig sammenblanding af litteratur, status og selskabsliv, der efterstræber at holde de samme dyder som hos det hedengangne aristokrati i hævd. De har fundet en ny form og trives i bedste velgående i Det Svenske Akademi. Tilsyneladende – for nye tider truer den hæderkronede institution

Sider

Mest læste

  1. Fyre bliver belønnet med highfives, når de scorer. Kvinder bliver kaldt ludere. Der er brug for mere gennemgribende metoder end hashtags som #over 10, hvis vi skal ændre på det
  2. I Schweiz har et muslimsk par fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab, fordi de ikke ville give hånd til personer af det modsatte køn. Herhjemme kræver flere partier i Folketinget, at håndtryk skal være et krav for at få statsborgerskab. Ifølge formand for Dansk Håndtryksforening, Niels Nørgaard, burde det være naturligt at give hånd, men det er samtidig lidt sølle at lovgive om det
  3. Håndtrykket blev i 1200-tallets ægteskabsritual en af kvindens første rettigheder. Siden har det stærke, kulturelle ritual også været seksuelt ladet i mødet mellem kvinde og mand. I dag kan det næsten virke uhøfligt ikke at give en krammer i stedet
  4. Den eksisterende økonomiske struktur er indlejret i vores sprog, i populærkulturen – fra computerspil til radiohits – og i vores sociale omgangsformer. Selve vores kollektive udsyn er farvet af profitmotivet og den evindelige hunger efter økonomisk vækst. Ønsker vi en anderledes økonomi, må vi derfor udvikle nye sociale og kulturelle mønstre
  5. - og deres tro revsere. To udgivelser sætter fokus på lægestanden NYE BØGER Hvordan er det, vi bliver behandlet som patienter? Det er der lige udkommet to vidt forskellige og tankevækkende bøger om...
  6. FOIE GRAS er kejseren blandt konger inden for delikatesser. Mange tror fejlagtigt, at der er tale om gåseleverpostej. Det er der ikke, men om ren, fed lever fra and eller gås, typisk serveret i skiver på et leje af sky eller toast efter at være blevet let forarbejdet og efter f...
  7. Der findes ikke én kultur for voldtægt i denne verden, men mange. Såvel kristne som buddhistiske og muslimske lande er alle repræsenteret i toppen af statistikkerne over seksuel vold mod kvinder
  8. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker