Emne

kultur

Kultur fylder sjældent noget i en valgkamp. Andre emner er ganske enkelt vigtigere

Som sædvanlig tyder intet på, at kulturpolitik når at præge dagsordenen i denne valgkamp. Det er der ifølge kulturforsker Stig Jarl fra Københavns Universitet en simpel forklaring på: Andre emner er ganske enkelt vigtigere, siger han. Og så kommer vi for nemt til at gøre kulturbegrebet synonymt med kunstbegrebet

Kultur skal ikke bare kunne samle mange, Tesfaye

Mattias Tesfaye (S) har ret i, at kultur må skabe fællesskab. Men finkulturen er en del af det store fællesskab og giver mulighed for en fordybelse og søgen, populærkulturen ikke tilbyder, skriver Tyge Salvig i dette debatindlæg

De underkendte følelser

Neuroforsker Antonio Damasio vil rehabilitere følelserne i kulturbiologien

Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet

Kunstoplevelser er vidunderlige og individuelle og svære at sætte på formel

De seneste seks uger har Information afdækket det fremadstormende felt, ‘Kultur og sundhed’. At kunsten gør noget godt, har vi hele tiden vidst, men nu ved vi også, at det kan være gavnligt for patienter – i hvert fald i nogle tilfælde. Og I, kære læsere, har gjort os klogere undervejs

Kulturordførere på kunstbesøg på Rigshospitalet: »Jeg tror ikke, de skulpturer glæder nogen«

Skal man politisk prioritere det nye fremadstormende felt kultur og sundhed, som Information de seneste uger har afdækket? Vi har inviteret kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (AL) på kunstbesøg på Rigshospitalet. De var ikke helt enige om svaret – dog var de enige om, at alle nye sygehusbyggerier skal sætte penge af til kunst

»‘Kultur på recept’ lyder forfærdeligt, jeg ville ikke bryde mig om, at man fik ordineret en af mine bøger som levertran«

Det er ikke uden modstand, at kunst- og kulturaktiviteter er rykket ind på sundhedsområdet. Information har talt med en forfatter, en direktør, en musiker og en dekan, som alle er kritiske over for at definere kunsten ud fra sin nytteværdi

De har fået ironien ind med modermælken, nu bruger de den seriøst

Var Kidds drengerøvshiphop for sjov? Var Gulddrengs pophits en parodi? Og gør digterdebutanten Veronika Katinka Martzen grin med tidens digtere, med sig selv eller slet ikke nogen? Fiktive karakterer har bragt ironien tilbage i en ny form, der ikke nødvendigvis står i modsætning til det oprigtige. De nye kunstnere giver ironien et seriøst formål, siger hollandske forskere

Velkommen til en tid, hvor man overdriver sig selv med parodi eller inderlighed

Er vi danskere bundet til ironien og forlegne over inderligheden? Tidens parodier som Gulddreng og Veronika Katinka Martzen virker netop til at ville lidt mere end ren prutterut. Og ligesom dem de parodierer, vinder de genklang gennem overdrivelsen

Skeptisk videnskabsjournalist går i fem ugers intensiv kulturterapi

Informations videnskabsjournalist er datter af en læge og en farmaceut og opdraget med, at naturvidenskaben har patent på sundhed. Nu går hun i fem ugers intensiv kulturterapi for at se, om litteratur, musik, kunst og dans kan gøre hende til et gladere og sundere menneske

Sider

Mest læste

  1. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  2. Som sædvanlig tyder intet på, at kulturpolitik når at præge dagsordenen i denne valgkamp. Det er der ifølge kulturforsker Stig Jarl fra Københavns Universitet en simpel forklaring på: Andre emner er ganske enkelt vigtigere, siger han. Og så kommer vi for nemt til at gøre kulturbegrebet synonymt med kunstbegrebet
  3. I dag er Norges nationaldag. Bag det stigende antal folkedragter gemmer sig en intensiveret søgen efter norske rødder - men hvilken dragt skal man klæde de nye nordmænd i?
  4. Flere og flere reklamer er forsynet med lyd og billeder, der bevæger sig. Uanset om vi vil det eller ej, sniger de sig ind i vores hjerner, som fra urtiden er programmeret til at reagere på den slags sansepåvirkning. Fred er blevet en luksus, kun de færreste har adgang til
  5. I det øjeblik mennesket træder ud af paradiset, starter livet. Først med syndefaldet bliver den menneskelige historie til. En historie, hvor kvinden er den drivende, men også skyldbelagte kraft skriver svensk littera-turhistoriker i en eksi-stentiel fortolkning af myten om syndefaldet Tro & Filosofi Efter Skabelsen Syndefaldet...
  6. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  7. Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  8. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?