Emne: kultur

Seneste artikler
Hvis man vil forstå verdens ulighed, må man ifølge økonomen Ha-Joon Chang både tage historiske, geografiske, demografiske og især politiske faktorer i betragtning.

Engang talte man også om tyskere som dovne og tyvagtige

At bruge kulturforskelle til at forklare global ulighed er at vende op og ned på årsag og virkning, siger den sydkoreanske stjerneøkonom Ha-Joon Chang. Det er bedre materielle forhold, der ændrer vores kultur – ikke omvendt
Den moderne jakkesætsversion af ’Jeppe på Bjerget’ – alias Giuseppe Bonifati fra det ellers så ukuelige Kunstpartiet – taber i borgmestervalget til kvinden i citrongult i den muntre anarkiforestilling Wild Cards under Holstebro Festuge 2017.

Der er festugelogik i det vilde vesten Holstebro

Holstebro Festuge er en sansefest. Med en unik blanding af professionelle kunstnere og borgere, der længes efter særlige øjeblikke. Fra flygtningesangerens runkne stemme til pizzaworkshoppens brændte skorper – og hestekvindens kys

Det er muligt at gøre den samfundsundergravende heks attråværdig

Hvis det er muligt at fremmane et skræmmebillede af kvinden som den potentielt samfundsundergravende heks, så er det også muligt at vende dette billede på hovedet og gøre den samfundsundergravende heks attråværdig

Den franske kultur findes ikke

Ifølge filosoffen François Jullien er der slet ikke sådan noget som ‘kulturel identitet’. Nybrud i tænkningen sker først i det øjeblik, man erstatter kålhøgen klassifikationstrang med nysgerrig søgen efter ’det rebelske universelle’
Kronik
Umm Kulthum ankommer i lufthavnen i Paris i 1967.

Den arabiske identitet er meget mere end bare islam

Vestlige medier har sammen med nydanske debattører travlt med at tale om Mellemøsten via islam. Jeg sidder tilbage med en fornemmelsen af, at det er umuligt at beskæftige sig med Mellemøsten, uden at islam kommer til at dominere. Men sådan burde det ikke være

»Jeg ved jo ikke noget om flintesten på det niveau, som man ved noget om flintesten på Nationalmuseet«

To nye råd bestående af repræsentanter for det kulturelle liv i Danmark er blevet nedsat til at rådgive Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Præcis hvad rådet skal rådgive om, er ikke åbenlyst. Tine Smedegaard Andersen, direktør for DR kultur og formand for Nationalmuseets museumsråd, giver svar på tiltale
Udviklingspolitik uden kultur
Majka Elan vandt World Press Photo for sin tabubrydende serie om homoseksualitet i Vietnam. Danmark støttede hendes arbejde. Nu dropper regeringen støtten til kultur i udviklingslande
Majka Elan vandt World Press Photo for sin tabubrydende serie om homoseksualitet i Vietnam. Danmark støttede hendes arbejde. Nu dropper regeringen støtten til kultur i udviklingslande
Teenagere er både latterlige og hjerteskærende. De befinder sig i mellemstadiet, hvor man svæver mellem at være barn og voksen. Dette stadie har gennem fiktionens verden ført mange triste skæbner med sig, som Information i denne artikel giver fem eksempler på

Hvis der er noget, der er patosfyldt og tragisk, så er det teenagere

Teenagere er både latterlige og hjerteskærende. De befinder sig i mellemstadiet, hvor man svæver mellem at være barn og voksen. Dette stadie har gennem fiktionens verden ført mange triste skæbner med sig, som Information i denne artikel giver fem eksempler på

Anbefalet: Anna von Sperling

Ahhh ... Vi har en beklagelig meddelelse: Det sker zero, nada, niente, absolutely nothing, som i zip, ing-en-ting i byen den første weekend efter nytår. Og tænk lige over, hvor fedt det egentlig er
Kulturminister Mette Bock (LA) lægger op til en reform af mediestøtten for trykte medier ogfor støtten på en række andre områder, for eksempel musik- eller museumsområdet.

’Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Der kommer ikke flere penge på det her område’

Kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret en række store ændringer på sit område. Hun vil give flere penge til eliten og mindre til mainstreamen. Hun vil give mere til private producenter og mindre til Danmarks Radio. Ændringerne handler grundlæggende om det samme: Hendes kamp mod ’statsliggørelsen’ af kulturen

Sider

Mest læste

  1. Det er et ungdomssprog, der afspejler en ghettoattitude og rå maskulinitet. Perkerdansk vinder frem, og selv pæredanske unge holder sig ikke tilbage med at lave sjov med udtryk som 'wallah' og 'jalla'. Men dem der ikke kan zappe væk fra den særlige dialekt risikerer at blive siet fra i alle samfundets aspekter
  2. Vestlige medier har sammen med nydanske debattører travlt med at tale om Mellemøsten via islam. Jeg sidder tilbage med en fornemmelsen af, at det er umuligt at beskæftige sig med Mellemøsten, uden at islam kommer til at dominere. Men sådan burde det ikke være
  3. At bruge kulturforskelle til at forklare global ulighed er at vende op og ned på årsag og virkning, siger den sydkoreanske stjerneøkonom Ha-Joon Chang. Det er bedre materielle forhold, der ændrer vores kultur – ikke omvendt
  4. Peter Bastian tror ikke på en ydre skabergud, men taler alligevel om Gud. Vi kan ikke undvære en betegnelse for det største, forklarer den 68-årige musiker og fysiker
  5. Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  6. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  7. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  8. Hvordan indrettes et uddannelsessystem med læseplaner og pædagogiske metoder i et samfund under konstant forandring? Pædagogik har traditionelt været bygget op omkring en verdens-opfattelse præget af det konstante og ønsket om at bringe kulturen videre til næste generation. Men hvad er der at viderebringe? Og kan de bruge den ældre generations tankegods og værdier?