Emne

kultur

Artikler
Kommentar
17. juni 2022

Det Kongelige Teater har truffet en forkert beslutning om at aflyse ’Othello’. Nu tier de ovenikøbet om den

Balletten ’Othello’ er blevet fjernet fra repertoiret, fordi danserne føler, at bevægelserne er racistiske. Men beslutningen er forkert. For ’Othello’ er netop en antiracistisk ballet
 
Anmeldelse
17. juni 2022

Jeannette Ehlers’ rå og sorgfulde kunst fortæller os om kolonitidens hjemsøgelser dengang og nu

På Kunsthal Charlottenborg arbejder den dansk-caribiske kunstner Jeannette Ehlers i sin nye soloudstilling med oversete fortællinger fra den sorte diaspora. Helingen findes – hvis vi kan holde til, at den også rummer et mørke
Soloudstillingen ’Archives in the Tongue: A Litany of Freedoms’ viser Jeannette Ehlers’ utrolig brede repertoire. Den samler stilsikkert tråde fra hele hendes oeuvre og synes overbevisende kurateret i sin markante enkelhed.
fertilitet
3. juni 2022

En »fertilitetstsunami« i kunsten gør op med et tabu

Tidens film og bøger bugner af fortællinger om skyld, skam og håb om at få et barn med kunstig befrugtning. Her fortæller blandt andet den aktuelle forfatter Tine Høeg og serieskaber Nikolaj Feifer om deres personlige oplevelser, og om hvorfor de omsætter følelserne til fiktion
Tidens film og bøger bugner af fortællinger om skyld, skam og håb om at få et barn med kunstig befrugtning. Her fortæller blandt andet den aktuelle forfatter Tine Høeg og serieskaber Nikolaj Feifer om deres personlige oplevelser, og om hvorfor de omsætter følelserne til fiktion
Nekrolog
3. juni 2022

Prosapioneren, dramafornyeren og teaterpædagogen Ulla Ryum er død

Ulla Ryum er død, 85 år gammel. Hun efterlader sig et for tusinder ukendt prosaforfatterskab og en underopført dramatisk produktion. En unik kunstner, men af den art, der sjældent når det store, brede publikum
Ulla Ryum er død, 85 år gammel. Hun efterlader sig et for tusinder ukendt prosaforfatterskab og en underopført dramatisk produktion. En unik kunstner, men af den art, der sjældent når det store, brede publikum
Kronik
14. maj 2022

Grønlandske kunstnere eksotiseres, når fokus er på grønlandsk kultur frem for på deres kunst

Når danskere betragter grønlandske kunstneres værker som udtryk for en særlig grønlandsk kultur, er det en videreførelse af en kolonial tankegang. Vi beder jo ikke danske kunstnere om hele tiden at forholde sig til deres værkers relation til dansk kultur, skriver tidligere museumsinspektør ved Nuuk Kunstmuseum Stine Lundberg Hansen i denne kronik
Ofte kommer samtaler om kunst fra Grønland til at handle om grønlandsk kultur og bliver derved mere en fortælling om Grønland end om selve kunsten. På billedet ses et værk af den grønlandske kunstner Pia Arke, som netop nu udstiller på Kunstmuseum Brandts.
Læserbrev
10. maj 2022

Tech-startups hyldes også, når de kikser. Hvorfor gælder det ikke kulturiværksætteri?

En virksomhed, der skaber en festival, bliver ofte taget for non-profit eller en hobby. Der mangler en anerkendelse af kulturiværksætterne som ægte virksomheder, der investerer penge, tager en risiko og måske mislykkes. Det skader kulturlivet, skriver Frederik Kjærgaard, medstifter af AiaSound, i dette debatindlæg
Ugen på kulturgangen
6. maj 2022

Nye job til ukrainske sopraner og Inger Støjberg – og en undskyldning, der kommer lidt for sent

Kulturredaktionen har i denne uge været underholdt af endnu et afsnit af farcen om det originale Radio24syv. Ren morsomhed var til gengæld ikke på menuen ved årets White House Correspondents Dinner
Kulturredaktionen har i denne uge været underholdt af endnu et afsnit af farcen om det originale Radio24syv. Ren morsomhed var til gengæld ikke på menuen ved årets White House Correspondents Dinner
Kronik
5. maj 2022

Operaen ’Næsen’ fortæller os om den nye sovjetstats høje kulturelle ambitioner

Før ’Næsen’ blev uropført i 1930, måtte den unge komponist Sjostakovitj spille musikken for arbejderne for at demonstrere, at de var vilde med den. Man håbede inderligt, at det ville blive den første revolutionære sovjetopera, der kunne matche vestlig kultur, skriver forfatter Mikkel Thrane Lassen i denne kronik
Før ’Næsen’ blev uropført i 1930, måtte den unge komponist Sjostakovitj spille musikken for arbejderne for at demonstrere, at de var vilde med den. Man håbede inderligt, at det ville blive den første revolutionære sovjetopera, der kunne matche vestlig kultur, skriver forfatter Mikkel Thrane Lassen i denne kronik
Læserbrev
26. april 2022

Selvfølgelig skal folkekirken forvalte kulturen. For Gud åbenbarer sig, når vi bevæges

For at begribe sig selv som kristen, må man først begribe sig selv som menneske – og det kan kulturen hjælpe os med. Derfor er det en misforståelse at tale om kulturlivet i kirken som adskilt fra kristendommen. Kunsten baner derimod vejen for troen, skriver teologistuderende Clara Elisabeth Nybo i denne replik
Klumme
22. april 2022

Folkekirken er et fordyrende mellemled mellem statskassen og kulturlivet

Hvis folkekirkens primære eksistensberettigelse i dag er dens bidrag til kulturlivet, burde vi give ressourcerne direkte til kulturen og ikke lade inkompetente menighedsråd klatte pengene væk på arbejdsmiljøkonsulenter, unødvendigt vedligehold og musikalsk middelmådighed, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme
Hvis folkekirkens primære samfundsrolle i dag består i dens bidrag til det verdslige kulturliv, så er den bedre forvaltet af professionelle koncertchefer, foredragsarrangører og kuratorer end af en flok lægpersoner udpeget ved fredsvalg med for få kandidater, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme.

Sider