Emne

kulturelite

Anmeldelse
12. november 2021

I den tankevækkende podcast ’Mord i kultureliten’ støder sorg sammen med kulturradikalismens fordring om munterhed

Den rørende DR-podcast ’Mord i kultureliten’ viser gennem historien om drabet på to små drenge og den danske kulturelites mangelfulde håndtering af sorgen, at det altid er nemmere at prædike forandringer end at leve i dem
Den rørende DR-podcast ’Mord i kultureliten’ viser gennem historien om drabet på to små drenge og den danske kulturelites mangelfulde håndtering af sorgen, at det altid er nemmere at prædike forandringer end at leve i dem
Kronik
12. juni 2020

Populismen vil ikke omfordele den kulturelle kapital, men devaluere dens værdi fuldstændigt

Samfundets uddannelsesforskelle har altid skabt ulighed og oprør mod ’de lærdes tyranni’. Men med vor tids populisme er kampen gået fra at ville omfordele uddannelse og kulturel kapital til at ville undergrave værdien af ekspertviden, hvilket er dødelig alvor i en coronakrise, skriver forfatter Kristian Thorup i denne kronik
’Populisterne ønsker grundlæggende at undergrave uddannelseshierarkiet ved at fjerne den værdi, vi tildeler ekspertviden og lange uddannelser. Når vi hører Trump udbryde »I love the poorly educated!«, er det ikke en opfordring til, at samfundets bund skal uddannes bedre, men til at dem med korte uddannelser skal have en plads ved bordet, og at eksperterne skal stikke piben ind,’ skriver Kristian Thorup i denne kronik.
Interview
28. december 2019

Hassan Preisler: »Den kulturelle elite endte med at blive alt det, den ikke ville være«

Kultureliten var ramt af et magttab efter 00’ernes værdikamp. Men det var først i 2010’erne, at den selv begyndte at opdage det. Forfatter og skuespiller Hassan Preisler, født 1969, har som vært på Radio24syv interviewet et bredt udvalg af kultureliten, og han mener, at elitens nedtur er selvforskyldt
Mange af gæsterne i Hassan Preislers radioprogrammer har været fra kultureliten. Fælles for dem er, ifølge Preisler, at de gerne vil ses som gode, retfærdige, selvreflekterede og inkluderende. Og de vil gerne skjule, at de er lige så onde som alle andre.
Klumme
13. december 2019

Georg Metz: Uden elitær dyrkelse af talenter får vi ingen eller ringere kunst

Når kunstens institutioner ofres. Det er blevet tid til denne uges Intermetzo
»De magtbærende partier i Folketinget var i det store og hele enige om, at det også kunne blive for meget af det gode med friheden og 24syv. Kulturen ude omkring skulle ikke længere dikteres af de elitære, der sad centralt og lavede ting og sager, hvor det ikke var til at vide hvor kunsten endte og begyndte,« skriver Georg Metz.
Kronik
7. oktober 2019

Hvorfor skal moderne kunst pakkes ind i et selvhøjtideligt og komplet uforståeligt sprog?

Moderne kunst kan i forvejen virke som en lukket verden. Så hvorfor er de tekster, som burde formidle værkerne, skrevet i et sprog så højpandet, at værkerne kommer til at fremstå endnu mere elitære og navlepillende? spørger Thomas Schwartz Larsen i dette debatindlæg
Som museumsgæst forfalder man ofte til at vurdere den moderne kunst på den klassiske kunsts præmisser. Man forsøger at vurdere, om et værk er smukt, eller om det er udført med en overlegen og imponerende teknik. Hvis det ikke umiddelbart er tilfældet, er det let at forfalde til den onkelkonklusion, at man selv eller ens datter på 13 da også sagtens kunne have malet Mark Rothkos orange og gule firkant, skriver dagens klummeskribent.
Anmeldelse
23. august 2019

’Mellem linjerne’ er et ikke helt godt forsøg på en komedie om kulturelitens frygt for fremtiden

Tweets eller digtsamlinger? Hardback eller iPad? Både unge og gamle får et drag over nakken i Olivier Assayas’ knap vellykkede forsøg på at lave en snakkekomedie ud af den franske kulturelites oplevelse af sammenstødet mellem i forgårs normer og de forvirrende, nye tider
Den fløjlsjakkeklædte forlægger Alain (Guillaume Carnet) ser sig selv fanget mellem en digital omstillings-optimisme og en tro på, at bøger stadig har deres plads i verden. Tweets er den nye haiku, bliver der rent faktisk sagt i den forbindelse.
Klumme
22. august 2019

Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Lalandia (hvor billedet er fra) er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås. Det er tankevækkende, at begrebet 'prol' overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«. 
Kommentar
2. august 2018

Kunst er ikke en konkurrence

Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan
Kaffekultur
6. januar 2018

I dag drikker selv DF’s kernevælgere caffe latte rundt om i provinsbyerne

Da caffe latten kom til Danmark blev den hurtigt synonym med Det Radikale Venstre og den kreative klasse. Det var kaffen for den storbysmarte elite, som troede på Richard Floridas tanker om, at innovation og kreativitet skulle sikre den økonomiske fremtid. Men latten blev hurtigt et skældsord – og en del af kulturkampen. I dag er den flyttet til provinsen og i storbyerne er man videre til nye kaffetyper – og teorier
I 00’erne var caffe latten definerende for ny politisk klasse og en ny politisk kultur. Den styrke har den nu mistet.
Baggrund
9. februar 2017

Der er fire forklaringer på højrepopulismen – oprør mod eliten er nummer to

Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to
Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to

Sider

  • Klumme
    22. august 2019

    Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

    ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
    Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Lalandia (hvor billedet er fra) er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås. Det er tankevækkende, at begrebet 'prol' overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«. 
  • Baggrund
    26. september 2014

    Finkultur har mistet værdi som klassemarkør

    Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
    Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved  at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
  • Baggrund
    14. februar 2015

    Den indspiste danske elite er blevet kortlagt

    To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder
    Konsensus. Man skal ligne de andre, mene ca. det samme som dem, og anerkende hinandens ret til at sidde på magten for at blive indlemmet i Danmarks elite. Derfor er f.eks. tidligere forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, en del af inderkredsen, mens FOA’s formand Dennis Christensen ikke er det.
  • Anmeldelse
    12. november 2021

    I den tankevækkende podcast ’Mord i kultureliten’ støder sorg sammen med kulturradikalismens fordring om munterhed

    Den rørende DR-podcast ’Mord i kultureliten’ viser gennem historien om drabet på to små drenge og den danske kulturelites mangelfulde håndtering af sorgen, at det altid er nemmere at prædike forandringer end at leve i dem
    Den rørende DR-podcast ’Mord i kultureliten’ viser gennem historien om drabet på to små drenge og den danske kulturelites mangelfulde håndtering af sorgen, at det altid er nemmere at prædike forandringer end at leve i dem
  • Klumme
    25. oktober 2016

    Jeg græder ikke over Trilles død

    Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
    Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
  • Kaffekultur
    6. januar 2018

    I dag drikker selv DF’s kernevælgere caffe latte rundt om i provinsbyerne

    Da caffe latten kom til Danmark blev den hurtigt synonym med Det Radikale Venstre og den kreative klasse. Det var kaffen for den storbysmarte elite, som troede på Richard Floridas tanker om, at innovation og kreativitet skulle sikre den økonomiske fremtid. Men latten blev hurtigt et skældsord – og en del af kulturkampen. I dag er den flyttet til provinsen og i storbyerne er man videre til nye kaffetyper – og teorier
    I 00’erne var caffe latten definerende for ny politisk klasse og en ny politisk kultur. Den styrke har den nu mistet.
  • Interview
    18. marts 2006

    Blåbærtærten havnede i den gale hals

    Martin Kongstad var over 30 år, da han begyndte at tænke over livet. Da havde han gennemlevet 70’erne med de kulturadikale i Kartoffelrækkerne, 80’ernes nætter med sortklædte desperadoer og lalleglade popdrenge – og brugt 90’erne på at finde ind i mediebranchen...
  • Baggrund
    9. februar 2017

    Der er fire forklaringer på højrepopulismen – oprør mod eliten er nummer to

    Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to
    Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to