Emne

kulturelite

Populismen vil ikke omfordele den kulturelle kapital, men devaluere dens værdi fuldstændigt

Samfundets uddannelsesforskelle har altid skabt ulighed og oprør mod ’de lærdes tyranni’. Men med vor tids populisme er kampen gået fra at ville omfordele uddannelse og kulturel kapital til at ville undergrave værdien af ekspertviden, hvilket er dødelig alvor i en coronakrise, skriver forfatter Kristian Thorup i denne kronik
Farvel til 10’erne

Hassan Preisler: »Den kulturelle elite endte med at blive alt det, den ikke ville være«

Kultureliten var ramt af et magttab efter 00’ernes værdikamp. Men det var først i 2010’erne, at den selv begyndte at opdage det. Forfatter og skuespiller Hassan Preisler, født 1969, har som vært på Radio24syv interviewet et bredt udvalg af kultureliten, og han mener, at elitens nedtur er selvforskyldt

Georg Metz: Uden elitær dyrkelse af talenter får vi ingen eller ringere kunst

Når kunstens institutioner ofres. Det er blevet tid til denne uges Intermetzo

Hvorfor skal moderne kunst pakkes ind i et selvhøjtideligt og komplet uforståeligt sprog?

Moderne kunst kan i forvejen virke som en lukket verden. Så hvorfor er de tekster, som burde formidle værkerne, skrevet i et sprog så højpandet, at værkerne kommer til at fremstå endnu mere elitære og navlepillende? spørger Thomas Schwartz Larsen i dette debatindlæg

’Mellem linjerne’ er et ikke helt godt forsøg på en komedie om kulturelitens frygt for fremtiden

Tweets eller digtsamlinger? Hardback eller iPad? Både unge og gamle får et drag over nakken i Olivier Assayas’ knap vellykkede forsøg på at lave en snakkekomedie ud af den franske kulturelites oplevelse af sammenstødet mellem i forgårs normer og de forvirrende, nye tider

Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Kunst er ikke en konkurrence

Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan

I dag drikker selv DF’s kernevælgere caffe latte rundt om i provinsbyerne

Da caffe latten kom til Danmark blev den hurtigt synonym med Det Radikale Venstre og den kreative klasse. Det var kaffen for den storbysmarte elite, som troede på Richard Floridas tanker om, at innovation og kreativitet skulle sikre den økonomiske fremtid. Men latten blev hurtigt et skældsord – og en del af kulturkampen. I dag er den flyttet til provinsen og i storbyerne er man videre til nye kaffetyper – og teorier

Der er fire forklaringer på højrepopulismen – oprør mod eliten er nummer to

Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to

Desværre, vi bliver nok nødt til at fortsætte med at tale om eliten

For få år siden var det moderne at forstå magt som ansigtsløse strukturer. Men på det seneste er det blevet klart, at magt besiddes af mennesker. At eliten ikke bare er mennesker, der drikker kaffe med meget mælk, men mennesker, der bestemmer samfundets udvikling

Sider

Mest læste

  1. ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  2. Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
  3. Kultureliten var ramt af et magttab efter 00’ernes værdikamp. Men det var først i 2010’erne, at den selv begyndte at opdage det. Forfatter og skuespiller Hassan Preisler, født 1969, har som vært på Radio24syv interviewet et bredt udvalg af kultureliten, og han mener, at elitens nedtur er selvforskyldt
  4. Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
  5. Tweets eller digtsamlinger? Hardback eller iPad? Både unge og gamle får et drag over nakken i Olivier Assayas’ knap vellykkede forsøg på at lave en snakkekomedie ud af den franske kulturelites oplevelse af sammenstødet mellem i forgårs normer og de forvirrende, nye tider
  6. Moderne kunst kan i forvejen virke som en lukket verden. Så hvorfor er de tekster, som burde formidle værkerne, skrevet i et sprog så højpandet, at værkerne kommer til at fremstå endnu mere elitære og navlepillende? spørger Thomas Schwartz Larsen i dette debatindlæg
  7. To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder
  8. Vi savner politikere med visioner, der kan hjælpe skønlitterære forfattere ind i det 21. århundreds økonomiske virkelighed. Og vi savner økonomer, der ikke bare glammer ’kulturelite’, men tør bruge deres regneark til at give en økonomisk negligeret minoritet tidssvarende levevilkår