Emne

kulturelite

Fra arkivet

Vi lever i den farligste tid for vores planet

Brexit og Trumps valgsejr må være en lektie for eliter overalt: Vi kan ikke blive ved med at ignorere den voksende ulighed, for vi har nok midlerne til at ødelægge vores verden, som vi kender den – men ikke til at flygte fra den, skriver Stephen Hawking

Elitær kronik om Trumps folkelige sprog

Læserbrev

Hvilke eliter

Et skældsords relative indhold og betydning

Jeg græder ikke over Trilles død

Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige

Elitens skyld

Pia Kjærsgaards selvsplittede Danmark

»Skellet er helt klart vokset«

»Det er i høj grad op til den økonomiske og politiske elite at lytte til, hvad der bekymrer folk og se kritisk på deres egen politik, ellers vil det skel vedblive at være der eller vokse«

Konkurrencestaten bider i kulturelitens hullede sko

Vi savner politikere med visioner, der kan hjælpe skønlitterære forfattere ind i det 21. århundreds økonomiske virkelighed. Og vi savner økonomer, der ikke bare glammer ’kulturelite’, men tør bruge deres regneark til at give en økonomisk negligeret minoritet tidssvarende levevilkår

Vi ligger i samme seng med en verden mellem os

I den hændervridende kulturelite er vi holdt op med at håbe, at vi har noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end at køre rundt i deres biler og spise flæskesteg. Vi glemmer, at det er vores egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, vi kalder idioter

Den indspiste danske elite er blevet kortlagt

To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder

Statsmagtens menneskelige ansigt

Siden 1964 har Statens Kunstfond listet penge op af borgernes lommer og drysset dem ud over kulturlivet. Ikke alene for at fremme kunsten, men også for at fremme statens image gennem kunsten. Det har været 50 år i folkelig modvind. Men hjulene på bussen kører stadig rundt

Sider

Mest læste

  1. ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  2. To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder
  3. Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
  4. Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
  5. Moderne kunst kan i forvejen virke som en lukket verden. Så hvorfor er de tekster, som burde formidle værkerne, skrevet i et sprog så højpandet, at værkerne kommer til at fremstå endnu mere elitære og navlepillende? spørger Thomas Schwartz Larsen i dette debatindlæg
  6. »Det er i høj grad op til den økonomiske og politiske elite at lytte til, hvad der bekymrer folk og se kritisk på deres egen politik, ellers vil det skel vedblive at være der eller vokse«
  7. Kultureliten var ramt af et magttab efter 00’ernes værdikamp. Men det var først i 2010’erne, at den selv begyndte at opdage det. Forfatter og skuespiller Hassan Preisler, født 1969, har som vært på Radio24syv interviewet et bredt udvalg af kultureliten, og han mener, at elitens nedtur er selvforskyldt
  8. Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan