Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kulturelite

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Baggrund
20. oktober 2014

Statsmagtens menneskelige ansigt

Siden 1964 har Statens Kunstfond listet penge op af borgernes lommer og drysset dem ud over kulturlivet. Ikke alene for at fremme kunsten, men også for at fremme statens image gennem kunsten. Det har været 50 år i folkelig modvind. Men hjulene på bussen kører stadig rundt
Deltagerne på en af Statens Kunstfonds gratis busture besigtiger Elmgreen og Dragsets skulptur ’Han’ på havnen i Helsingør
Interview
13. oktober 2014

Hassan Preisler: ’Jeg vil være whistleblower i forhold til kultureliten’

Først talte han sig ud af rollen som ’den evige indvandrer’ og ind i rollen som ’kulturradikal elitedreng’. Nu vil han gøre op med det, han kalder ’kulturelitens dobbeltmoral’. Samtidig har Hassan Preislers selvbiografiske skuespil, ’Brun mands byrde’, premiere i København
’Vi tilslutter os i princippet forestillingen om en mangfoldig verden, som er tolerant og inkluderende, men vi lever selv de mest ekskluderende liv af alle,’ siger Hassan Preisler om den danske kulturelite.
Baggrund
26. september 2014

Finkultur har mistet værdi som klassemarkør

Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
Interview
18. marts 2006

Blåbærtærten havnede i den gale hals

Martin Kongstad var over 30 år, da han begyndte at tænke over livet. Da havde han gennemlevet 70’erne med de kulturadikale i Kartoffelrækkerne, 80’ernes nætter med sortklædte desperadoer og lalleglade popdrenge – og brugt 90’erne på at finde ind i mediebranchen...

Sider

  • Klumme
    22. august 2019

    Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

    ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
    Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Lalandia (hvor billedet er fra) er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås. Det er tankevækkende, at begrebet 'prol' overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«. 
  • Baggrund
    14. februar 2015

    Den indspiste danske elite er blevet kortlagt

    To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder
    Konsensus. Man skal ligne de andre, mene ca. det samme som dem, og anerkende hinandens ret til at sidde på magten for at blive indlemmet i Danmarks elite. Derfor er f.eks. tidligere forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, en del af inderkredsen, mens FOA’s formand Dennis Christensen ikke er det.
  • Kronik
    7. oktober 2019

    Hvorfor skal moderne kunst pakkes ind i et selvhøjtideligt og komplet uforståeligt sprog?

    Moderne kunst kan i forvejen virke som en lukket verden. Så hvorfor er de tekster, som burde formidle værkerne, skrevet i et sprog så højpandet, at værkerne kommer til at fremstå endnu mere elitære og navlepillende? spørger Thomas Schwartz Larsen i dette debatindlæg
    Som museumsgæst forfalder man ofte til at vurdere den moderne kunst på den klassiske kunsts præmisser. Man forsøger at vurdere, om et værk er smukt, eller om det er udført med en overlegen og imponerende teknik. Hvis det ikke umiddelbart er tilfældet, er det let at forfalde til den onkelkonklusion, at man selv eller ens datter på 13 da også sagtens kunne have malet Mark Rothkos orange og gule firkant, skriver dagens klummeskribent.
  • Baggrund
    26. september 2014

    Finkultur har mistet værdi som klassemarkør

    Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
    Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
  • Anmeldelse
    12. november 2021

    I den tankevækkende podcast ’Mord i kultureliten’ støder sorg sammen med kulturradikalismens fordring om munterhed

    Den rørende DR-podcast ’Mord i kultureliten’ viser gennem historien om drabet på to små drenge og den danske kulturelites mangelfulde håndtering af sorgen, at det altid er nemmere at prædike forandringer end at leve i dem
    Den rørende DR-podcast ’Mord i kultureliten’ viser gennem historien om drabet på to små drenge og den danske kulturelites mangelfulde håndtering af sorgen, at det altid er nemmere at prædike forandringer end at leve i dem
  • Klumme
    25. oktober 2016

    Jeg græder ikke over Trilles død

    Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
    Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
  • Kaffekultur
    6. januar 2018

    I dag drikker selv DF’s kernevælgere caffe latte rundt om i provinsbyerne

    Da caffe latten kom til Danmark blev den hurtigt synonym med Det Radikale Venstre og den kreative klasse. Det var kaffen for den storbysmarte elite, som troede på Richard Floridas tanker om, at innovation og kreativitet skulle sikre den økonomiske fremtid. Men latten blev hurtigt et skældsord – og en del af kulturkampen. I dag er den flyttet til provinsen og i storbyerne er man videre til nye kaffetyper – og teorier
    I 00’erne var caffe latten definerende for ny politisk klasse og en ny politisk kultur. Den styrke har den nu mistet.
  • Kronik
    12. juni 2020

    Populismen vil ikke omfordele den kulturelle kapital, men devaluere dens værdi fuldstændigt

    Samfundets uddannelsesforskelle har altid skabt ulighed og oprør mod ’de lærdes tyranni’. Men med vor tids populisme er kampen gået fra at ville omfordele uddannelse og kulturel kapital til at ville undergrave værdien af ekspertviden, hvilket er dødelig alvor i en coronakrise, skriver forfatter Kristian Thorup i denne kronik
    ’Populisterne ønsker grundlæggende at undergrave uddannelseshierarkiet ved at fjerne den værdi, vi tildeler ekspertviden og lange uddannelser. Når vi hører Trump udbryde »I love the poorly educated!«, er det ikke en opfordring til, at samfundets bund skal uddannes bedre, men til at dem med korte uddannelser skal have en plads ved bordet, og at eksperterne skal stikke piben ind,’ skriver Kristian Thorup i denne kronik.