Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kulturelite

’Vi tilslutter os i princippet forestillingen om en mangfoldig verden, som er tolerant og inkluderende, men vi lever selv de mest ekskluderende liv af alle,’ siger Hassan Preisler om den danske kulturelite.

Hassan Preisler: ’Jeg vil være whistleblower i forhold til kultureliten’

Først talte han sig ud af rollen som ’den evige indvandrer’ og ind i rollen som ’kulturradikal elitedreng’. Nu vil han gøre op med det, han kalder ’kulturelitens dobbeltmoral’. Samtidig har Hassan Preislers selvbiografiske skuespil, ’Brun mands byrde’, premiere i København
Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte

Finkultur har mistet værdi som klassemarkør

Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte

Blåbærtærten havnede i den gale hals

Martin Kongstad var over 30 år, da han begyndte at tænke over livet. Da havde han gennemlevet 70’erne med de kulturadikale i Kartoffelrækkerne, 80’ernes nætter med sortklædte desperadoer og lalleglade popdrenge – og brugt 90’erne på at finde ind i mediebranchen...

Sider

Mest læste

  1. Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme
    ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  2. Den indspiste danske elite er blevet kortlagt
    To sociologer har i over tre år kortlagt den danske elites netværk. De har indhentet data om bestyrelser i fonde og virksomheder og analyseret oplysninger om 37.000 personer og deres netværk. Målet er at udvikle en holdbar metode, der kan identificere, hvem magteliten er, så vi på baggrund af fakta kan diskutere, hvorfor så meget magt er koncentreret på så få hænder
  3. Finkultur har mistet værdi som klassemarkør
    Som dannet menneske er det i dag vigtigere at have en mening om Britney Spears end om Richard Strauss. Den kulturelle overklasses smag er ikke længere ’fin’. I stedet markerer eliten sig ved at intellektualisere over sit brede kulturforbrug. Klassesamfundet lever stadig i bedste velgående – nu bare i det skjulte
  4. Jeg græder ikke over Trilles død
    Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
  5. Hvorfor skal moderne kunst pakkes ind i et selvhøjtideligt og komplet uforståeligt sprog?
    Moderne kunst kan i forvejen virke som en lukket verden. Så hvorfor er de tekster, som burde formidle værkerne, skrevet i et sprog så højpandet, at værkerne kommer til at fremstå endnu mere elitære og navlepillende? spørger Thomas Schwartz Larsen i dette debatindlæg
  6. »Skellet er helt klart vokset«
    »Det er i høj grad op til den økonomiske og politiske elite at lytte til, hvad der bekymrer folk og se kritisk på deres egen politik, ellers vil det skel vedblive at være der eller vokse«
  7. Hassan Preisler: »Den kulturelle elite endte med at blive alt det, den ikke ville være«
    Kultureliten var ramt af et magttab efter 00’ernes værdikamp. Men det var først i 2010’erne, at den selv begyndte at opdage det. Forfatter og skuespiller Hassan Preisler, født 1969, har som vært på Radio24syv interviewet et bredt udvalg af kultureliten, og han mener, at elitens nedtur er selvforskyldt
  8. Kunst er ikke en konkurrence
    Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan