Menu
Log ind

Emne

kulturhistorie

Fra begyndelsen af 1700-tallet organiseres de engelske landskabshaver således med udgangspunkt i det engelske, bakkede landskab, man søger genius loci, stedets ånd. Også i Danmark dukker haver op, der er anlagt efter dette princip, eksempelvis Liselund på Møn.

Kæmpeværk fortæller havens kulturhistorie og demokratiseringsproces

Vil man forstå, hvor meget haven har betydet og betyder for udvidelsen af såvel vores kulturlige som vores naturlige opfattelse af verden, er der virkelig meget at hente i Karin Esmann Knudsens kæmpeværk ’Paradis på jord’
Jean-Jacques Rousseaus erindringsværk, ’Bekendelser’, er det nøgne, følsomme og forfængelige hjertes manifest for sig selv som konstant, nødvendig civilisationskritik.

Kære unge studerende: Her er de værker, du skal læse, hvis du vil gøre dig fri af den hvide mand

Du skal forstå de systemer, du vil smadre, hvis du vil gøre det ordentligt. Her er Informations kanon over den hvide mands kulturhistorie, som du bør læse, før du går i gang med nedrivningen
Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt

Vi er en lille smule jaloux alle sammen

Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt
Ingmar Bergman ville være fyldt 100 år lørdag den 14. juli.

Bergmans liv endte på lærredet

Ingmar Bergman både omskrev de gamle kapitler og føjede nye kapitler til den store filmkunstneriske håndbog. Det er grunden til, at hans 100-årsdag skal fejres
Ny serie
Sverige er måske det største og mest radikale politiske eksperiment i verden. De har i forhold til forsvar, pengepolitik, ligestilling mellem kønnene, multikulturalisme, åbenhed og miljø valgt deres helt egen vej i verden. For nogle er Sverige et strålende forbillede, for andre et alarmerende rædselsscenario. Men det suveræne Sverige, den særlige svenske vej i verden er presset indefra og udefra. Og det svenske rigsdagsvalg i september bliver et skæbnevalg for den svenske exceptionalisme

Sverige er sin egen civilisation, sin egen vej i verden

Sverige er måske det største og mest radikale politiske eksperiment i verden. De har i forhold til forsvar, pengepolitik, ligestilling mellem kønnene, multikulturalisme, åbenhed og miljø valgt deres helt egen vej i verden. For nogle er Sverige et strålende forbillede, for andre et alarmerende rædselsscenario. Men det suveræne Sverige, den særlige svenske vej i verden er presset indefra og udefra. Og det svenske rigsdagsvalg i september bliver et skæbnevalg for den svenske exceptionalisme
Julia Lahme har med ’Damen i midten’ skrevet en yderst anbefalelsesværdig bog, der både skildrer modens historie gennem et stormagasin og gør denne til en prisme, som man kan betragte moden, danmarkshistorien og ikke mindst kvinderne igennem.

’Damen i midten’ gør os klogere på mode, danmarkshistorien og kvinden

Julia Lahme beskriver ikke kun modehistorien, men analyserer dens konjunkturer og betragter den som noget, der indeholder en viden, som kan udvindes
I politik er udkanten et problem, i kunsten har den potentiale.

Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix?

Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
Erik A. Nielsens fjerde bind i serieværket ’BILLED-SPROG’ leverer en kyndig indføring i ’emblemet’ som form og en åndelig vejviser til den overdådige udsmykning i en række jyske kirker

’Gådetale’ af Erik A. Nielsen er en appetitvækker af rang

Erik A. Nielsens fjerde bind i serieværket ’BILLED-SPROG’ leverer en kyndig indføring i ’emblemet’ som form og en åndelig vejviser til den overdådige udsmykning i en række jyske kirker
Ulven er nok verdens mest mytologiserede dyr. Litteraturhistorien er fyldt med historier om ulven: Den lille Rødhætte, Tre små grise, Peter og ulven, Ulven kommer! ... Der er forklædte ulve alle vegne, og i film fra Ringenes Herre til talrige Disney-produktioner er ulve portrætteret som glubske væsener, der angriber for at angribe.

Ulven kommer!

Efter 200 års fravær skal vi nok vænne os til risikoen for at møde Europas næststørste rovdyr i de danske skove. På grund af dens rolle i mytologien, litteraturhistorien og populærkulturen vækker ulven flere følelser end noget andet dyr. Og i en tid, hvor misinformation trives, er det svært for eksperterne at få formuleret et ordentligt svar på spørgsmålet: Skal vi være bange?
Således ser der ud i den lille italienske by Amatrice knap et år efter jordskælvet. Også i andre småbyer halter genopbygningen gevaldigt.

Et år efter jordskælvene er Italiens småbyer truet på livet

For et år siden blev det centrale Italien ramte af det første i en serie kraftige jordskælv, som skabte omfattende ødelæggelser. Genopbygningen trækker ud, så mange ellers velfungerende lokalsamfund risikererer at uddø

Sider

Mest læste

  1. Vi skylder middelalderen meget
    Middelalderen har ikke fortjent betegnelsen 'mørk'. Det moderne Europa har meget mere til fælles med Middelalderen end med det antikke samfund, vi så stolt fremhæver som civilisationens vugge, siger historiker Steffen Heiberg, der med sin nye bog ønsker at rehabilitere Middelalderen i populær forstand
  2. ’Den store Gatsby’ er stadig den vigtigste roman om den amerikanske psyke
    En nyfilmatisering af Scott Fitzgeralds berømte kærlighedsfortælling fra jazzalderen er på vej, men romanen om smugleren og sydstatsskønheden har altid fungeret dårligt på film, for dens vigtigste appel beror ikke på fortællingens intrige
  3. Den perfekte kvinde
    Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  4. Habermas holder os fast på vores højeste idealer
    Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
  5. Kærlighed er en drift, der har meget lidt med sex at gøre
    Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  6. Vi kan ikke gå tilbage til Kant, for vi er aldrig kommet videre
    Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri
  7. Vi tror ikke på verdensånden, men vi er alle Hegels børn i historien
    Georg Wilhelm Friedrich Hegel brugte gammeldags og metafysiske begreber til at beskrive verdenshistorien, men vi må efter 200 års opgør med Hegel erkende, at det er hans historie, vi lever i, og hans tanker, vi tænker med
  8. Darwin på godt og ondt
    Charles Darwin kom til verden for 200 år siden. Senere på året kan vi fejre 150-årsjubilæet for udgivelsen af hans skelsættende bog: 'Arternes oprindelse'. 2009 er derfor udnævnt til internationalt Darwin-år