Emne

kulturhistorie

’Damen i midten’ gør os klogere på mode, danmarkshistorien og kvinden

Julia Lahme beskriver ikke kun modehistorien, men analyserer dens konjunkturer og betragter den som noget, der indeholder en viden, som kan udvindes

Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix?

Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej

’Gådetale’ af Erik A. Nielsen er en appetitvækker af rang

Erik A. Nielsens fjerde bind i serieværket ’BILLED-SPROG’ leverer en kyndig indføring i ’emblemet’ som form og en åndelig vejviser til den overdådige udsmykning i en række jyske kirker

Ulven kommer!

Efter 200 års fravær skal vi nok vænne os til risikoen for at møde Europas næststørste rovdyr i de danske skove. På grund af dens rolle i mytologien, litteraturhistorien og populærkulturen vækker ulven flere følelser end noget andet dyr. Og i en tid, hvor misinformation trives, er det svært for eksperterne at få formuleret et ordentligt svar på spørgsmålet: Skal vi være bange?

Et år efter jordskælvene er Italiens småbyer truet på livet

For et år siden blev det centrale Italien ramte af det første i en serie kraftige jordskælv, som skabte omfattende ødelæggelser. Genopbygningen trækker ud, så mange ellers velfungerende lokalsamfund risikererer at uddø

X Factor gav de kloge noget at kloge sig på. Her er de bedste – og værste – højtravende analyser

X Factor var meget mere end en sangkonkurrence. I 10 år kæmpede filosoffer, præster, antropologer, forskere og lektorer om at tilbyde de mest langhårede analyser af det velfriserede show. Men nu er det slut. Denne sæson bliver den sidste, har DR meddelt, og hvilken bedre anledning til at genbesøge nogle af de mest mindeværdige fortolkninger

Habermas holder os fast på vores højeste idealer

Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
Deutschstunde

Vi tror ikke på verdensånden, men vi er alle Hegels børn i historien

Georg Wilhelm Friedrich Hegel brugte gammeldags og metafysiske begreber til at beskrive verdenshistorien, men vi må efter 200 års opgør med Hegel erkende, at det er hans historie, vi lever i, og hans tanker, vi tænker med
Deutschstunde

Vi giver jer Tyskland tilbage

Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker

Martin Heidegger viste os den verden, som filosofien og vores fordomme skjulte

Martin Heidegger er belastet af antisemitiske passager i sine notesbøger og sin fortid som nazist, men han er stadig det tyvende århundres måske mest indflydelsesrige tænker

Sider

Mest læste

  1. Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
  2. X Factor var meget mere end en sangkonkurrence. I 10 år kæmpede filosoffer, præster, antropologer, forskere og lektorer om at tilbyde de mest langhårede analyser af det velfriserede show. Men nu er det slut. Denne sæson bliver den sidste, har DR meddelt, og hvilken bedre anledning til at genbesøge nogle af de mest mindeværdige fortolkninger
  3. Efter 200 års fravær skal vi nok vænne os til risikoen for at møde Europas næststørste rovdyr i de danske skove. På grund af dens rolle i mytologien, litteraturhistorien og populærkulturen vækker ulven flere følelser end noget andet dyr. Og i en tid, hvor misinformation trives, er det svært for eksperterne at få formuleret et ordentligt svar på spørgsmålet: Skal vi være bange?
  4. Julia Lahme beskriver ikke kun modehistorien, men analyserer dens konjunkturer og betragter den som noget, der indeholder en viden, som kan udvindes
  5. Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  6. Middelalderen har ikke fortjent betegnelsen 'mørk'. Det moderne Europa har meget mere til fælles med Middelalderen end med det antikke samfund, vi så stolt fremhæver som civilisationens vugge, siger historiker Steffen Heiberg, der med sin nye bog ønsker at rehabilitere Middelalderen i populær forstand
  7. Charles Darwin kom til verden for 200 år siden. Senere på året kan vi fejre 150-årsjubilæet for udgivelsen af hans skelsættende bog: 'Arternes oprindelse'. 2009 er derfor udnævnt til internationalt Darwin-år
  8. Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie