Emne

kulturhistorie

Kafka gik rundt og var forelsket

Hvad lavede Thomas Mann, Sigmund Freud, Gabrielle ’Coco’ Chanel, Josef Stalin, Albert Einstein og Franz Kafka på samme tid i 1913? Det spørger den tyske forfatter og kunsthistoriker Florian Illies om i sin nye bog ’1913. Århundredets sommer’, der er et tværsnit gennem det skæbnesvangre år før Første Verdenskrig. En forklaring på denne bogs enorme succes er ifølge forfatteren selv, at den måde at beskrive historien i dens samtidighed ligner vores egen fragmenterede tid

Detroit – kulturhistoriske ikoner på katastrofens rand

Detroit er meget andet end en skrumpende metropol af forladte huse og en sammenbrudt økonomi. Byen har leveret kulturelle ikoner på stribe, og bankerotten fortæller også historien om en amerikansk kultur, der snart ikke er længere

Selvfølgelighedens moderne fortælling

Nils Gunder Hansens fremstilling af dansk kulturel og politisk debat fra 1940 og fremefter virker tør på den fede, dvs. saglige måde

Den episke fordring

Frankenstein i Budapest

Viktor Orbán manipulerer ikke så meget med den ungarske nation, som han giver den mæle: Ungarerne sidder fast i et mytisk selvbillede fra en traumatiseret fortid

’Den store Gatsby’ er stadig den vigtigste roman om den amerikanske psyke

En nyfilmatisering af Scott Fitzgeralds berømte kærlighedsfortælling fra jazzalderen er på vej, men romanen om smugleren og sydstatsskønheden har altid fungeret dårligt på film, for dens vigtigste appel beror ikke på fortællingens intrige

Kulturhistorie light

Jan Guillous anden roman i hans ambitiøse krønike om det 20. århundrede er en lidt stivbenet kulturhistorie om homoseksuelle og kunstnerstereotyper i London fra 1901 til 1919. Selv sproget stritter demonstrativt med lillefingeren i ’Dandy’

Kunsten at kringle en københavner

Integrationsdebatten og diskussionen om de ’gode’ og de ’dårlige’ indvandrere begyndte ikke i 00’erne. Et studie af Københavns indvandrere i 1700-tallet viser, hvordan udlændinge ikke alene har tilpasset sig byen, men i lige så høj har tilpasset københavnerne til en verden i forandring

Den sprællende og myldrende PH

Til de kønsforskrækkede gav PH dette gok: »Forargelse er den billigste og mest vellystige form for usædelighed.«

Tyk og forstuvet arkitekturhistorie

Bogen om en ny dansk arkitekturbølge er skabt til at lade ligge og flyde i både hjemlige og oversøiske loungesofaer. Eller er den snarere et humpende politisk statement?

Sider

Mest læste

  1. Efter 200 års fravær skal vi nok vænne os til risikoen for at møde Europas næststørste rovdyr i de danske skove. På grund af dens rolle i mytologien, litteraturhistorien og populærkulturen vækker ulven flere følelser end noget andet dyr. Og i en tid, hvor misinformation trives, er det svært for eksperterne at få formuleret et ordentligt svar på spørgsmålet: Skal vi være bange?
  2. Friedrich Nietzsche afdækker, hvordan demokratiske og oplyste mennesker fremtræder som sejrende slaver i verdenshistorien
  3. En nyfilmatisering af Scott Fitzgeralds berømte kærlighedsfortælling fra jazzalderen er på vej, men romanen om smugleren og sydstatsskønheden har altid fungeret dårligt på film, for dens vigtigste appel beror ikke på fortællingens intrige
  4. Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
  5. Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  6. Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri
  7. Dødedansene i de istrisiske kirker fungerer den dag i dag som et påtrængende memento mori: Husk, at du skal dø!
  8. Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander