Emne

kulturhistorie

Europa ifølge Mann

Nobels Fredspris hylder Den Europæiske Union som fredens projekt. Men Europas evigt tilbagevendende konflikt mellem demokrati og mytologi lurer under overfladen. Ny bog om Thomas Mann udlægger Europas aktuelle krise

Al den fortid

Ligesom museumsdirektøren blot passer sit arbejde ved at råbe op om museets problemer, passer politikerne også deres ved at opstille bevillingsmæssige rammer

Et værk der sprænger alle grænser

Nybrud: Med sin store roman ’Parallelhistorier’ har ungarske Péter Nádas kastet alle kulturelle bindinger bort og skrevet et epokeværk, der favner hele den nyere europæiske kulturhistorie

Afgrunden er en kvinde

Hitchcocks ’Vertigo’ er nylig blevet kåret som filmhistoriens bedste film af et internationalt kritikerpanel. Filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen giver her sit bud på filmens betydning: Den beskriver kulturens kærlighedsbegreb som en thriller uden bund

Den kultiverede natur

Pragtværk om de danske landskabshavers kulturhistorie

Kære venner, I er heldigvis ikke så dumme, som I ser ud

Nogle venskaber er flygtige, andre for livet. Nogle er lige, andre pilskæve. Nogle handler om samtale og fortrolighed, andre om leg og handling, nogle om det hele i en skøn blanding. De er alle vigtige

’For en intellektuel er det ingen beroligelse at have ret’

En af Tysklands førende intellektuelle, den 85-årige forfatter Martin Walser, har besøgt Danmark. Information mødte ham til en samtale om Kierkegaard, retfærdiggørelse og uafhængighed

Hvorfor vi skal søge fundamentet

Michael Böss (MB) fremsætter 15. maj en kritik af, hvad han anser som forsøg på at reducere dansk kultur til demokratikultur. Præmissen er, at det er vigtigt at have en idé om, hvad dansk kultur er. Men hvorfor ikke tale om kultur i Danmark frem for dansk kultur?

Skolelærere skal kunne løfte blikket

Det er mærkeligt, at det ikke ønskes af skolens kommende lærere, at de skal kunne forstå den virkelighed, de står midt i.

Filosofi som verdenshistorisk våben

Det er over 3.000 sider lykkedes den engelske idehistoriker Jonathan I. Israel at genskrive Oplysningens historie – det begynder med stor filosofi og ender med Den Franske Revolution

Sider

Mest læste

  1. Efter 200 års fravær skal vi nok vænne os til risikoen for at møde Europas næststørste rovdyr i de danske skove. På grund af dens rolle i mytologien, litteraturhistorien og populærkulturen vækker ulven flere følelser end noget andet dyr. Og i en tid, hvor misinformation trives, er det svært for eksperterne at få formuleret et ordentligt svar på spørgsmålet: Skal vi være bange?
  2. Friedrich Nietzsche afdækker, hvordan demokratiske og oplyste mennesker fremtræder som sejrende slaver i verdenshistorien
  3. En nyfilmatisering af Scott Fitzgeralds berømte kærlighedsfortælling fra jazzalderen er på vej, men romanen om smugleren og sydstatsskønheden har altid fungeret dårligt på film, for dens vigtigste appel beror ikke på fortællingens intrige
  4. Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
  5. Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  6. Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri
  7. Dødedansene i de istrisiske kirker fungerer den dag i dag som et påtrængende memento mori: Husk, at du skal dø!
  8. Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander