Menu
Log ind

Emne

kulturkamp

Kulturkampen på The New York Times debatsider har stået på i længere tid. Den kulminerede, da debatredaktør Bennett for nylig blev fyret for at have publiceret et kontroversielt indlæg af konservative senator Tom Cotton – en episode, der bekræfter, at der er noget grueligt galt med avisens åbenhed overfor divergerende synspunkter, skriver Martin Burcharth på lederplads.

Konservativ skribent træder tilbage i protest mod illiberal atmosfære på The New York Times

En kulturkamp om at sætte grænser for ytringsfrihed i debatten om ligestilling og opgør med historiske skikkelser ryster USA’s førende dagblad The New York Times. Først blev en debatredaktør fyret, nu går en konservativ skribent i protest
Rune Lykkeberg
Tre personer ejer mere end den nederste halvdel af den amerikanske befolkning, som Bernie Sanders påpegede ved demokraternes debat. Men kampen mod ulighed er også en kulturkamp, skriver Rune Lykkeberg. Milliardærer som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Neymar er offentlige idoler og belastet af sager om skattesvindel, alligevel går mennesker verden over rundt med deres ansigt på trøjerne og navne på ryggen.

Rune Lykkeberg: Kampen mod ulighed er også en kulturkamp

Det er ikke Saudi-Arabien eller Rusland, hvor tre mennesker ejer lige så meget som den nederste halvdel af befolkningen: Det er i det demokratiske USA
Anmeldelse
De unge, som fordrer tolerance og skærpet bevidsthed om sociale aggressioner, kæmper ikke mod vindmøller. Der er racisme, kvindeforagt og stammeritualer på de amerikanske universiteter. Det understreger Chemerinsky og Gillman, og de præsenterer selv deres bog, ’Free Speech on Campus’, som et forsøg på at finde et kompromis mellem kravet om hensyn og ytringsfrihed. Billedet er fra en demonstration mod racisme på Yale-universitetet.

Den politiske korrekthed er død i amerikansk politik, men den lever på de amerikanske universiteter

De gamle vil have frihed, de unge vil have forbud på amerikanske universiteter. En væsentlig, engageret ny bog, ’Free Speech on Campus’, undersøger kampen om ytringsfrihed og imod diskrimination på campus i USA
Ti år efter ’I Danmark er jeg født’
Natasja havde for vane at sparke døre ind. Og mange af sangene på I Danmark er jeg født har en efterklang af flækkede dørkarme. Her ses hun ved en koncert med Bikstok Røgsystem.

Natasja er stadig en vigtig kulturkriger ti år efter sin død

Når man lytter til Natasjas ’I Danmark er jeg født’ i dag – præcis ti år efter udgivelsen, emmer den stadig af livslyst og kampvilje. Natasja åndede for sine sager både i livet og kunsten
I sin forhippelse på at fremstille Bamberskis kamp loyalt, kommer ’I min datters navn’ til at indskrænke perspektivet.

Film om drab på teenager er en klaustrofobisk affære

Den lille mands kamp mod det store system skildres loyalt i det virkelighedsbaserede, franske retssalsdrama ’I min datters navn’. Desværre får filmen ikke sagens nuancer godt nok formidlet
7 ud af 26 muslimske friskoler er under skærpet tilsyn, skriver kronikøren.

Unge muslimer, hjælp os i kampen for jeres frihed

I har som alle andre danske unge ret til ligestilling, seksualitet og ytringsfrihed. Derfor gør vi op med muslimske privatskoler, der undertrykker jer. Hjælp os i den kamp, og vis os, hvordan vi sammen kan tage et opgør med alle de andre former for undertrykkelse og indoktrinering, I udsættes for
Ifølge professor Vincent Hutchings er amerikanerne egentlig ikke så optagede af sydstatssymbolerne som sådan. Men mange reagerer på ønsket om at fjerne dem og ser det som udtryk for en aggressiv ’liberal elitekultur’, der udfordrer en i forvejen presset gruppe hvide amerikanere. Her beskytter politiet et monument mod demonstranter.

Mange amerikanere føler sig hørt, når Trump forsvarer sydstatsmonumenter

Forargelsen er stor over Trumps udtalelser på et massemøde i Arizona, hvor han forsvarede sin håndtering af urolighederne i Charlottesville. Men et flertal i befolkningen er enige med Trump i, at monumenterne bør bestå – og mange vender sig mod liberale værdier, som de mener, truer deres kultur

Højreradikalisterne har erklæret os kulturkrig

Charlottesville er et wakeup call for progressive overalt. Om du bor i en universitetsby eller i en forarmet multietnisk arbejderby, er Kessler og hans allierede kloden over i færd med at mobilisere for at straffe dit lokalsamfund for dets ’kulturmarxisme’. Hvis nogen fører kulturkrig imod dig, må du før eller siden begynde at slå tilbage
Borgmester i Baltimore, Catherine Pugh, gav i denne uge ordre til at nedtage fire monumenter til minde om sydstatstiden. Hun begrundede det med hensynet til offentlig orden og sikkerhed efter voldsudbruddet i Charlottesville. Ondag før daggry blev statuerne fjernet.

Nu fjernes sydstatsmonumenterne i ly af natten

Der er over 700 sydstatsmonumenter i USA, flere opført lang tid efter borgerkrigen. Men Sydstaterne har forandret sig, i dag bliver flere stemmer hørt, og derfor ryger monumenterne nu ud. Flere konservative beklager, at demokraterne scorer billige point i kulturkampen
Ove Korsgaard mener, at befolkningsgrupperne i 1920’erne og 30’erne var langt mere splittede end i dag: ’Hvis nogen skulle komme med den påstand, at Danmark aldrig har været så delt som i dag, ville jegsige, at de er helt ude i hampen.’ Her er han fotograferet ved sit hjem i Viby Sjælland.

’Det er slet ikke rigtigt, at Danmark er ved at knække over’

Danmark har tidligere være præget af langt dybere splittelse end den, vi ser i dag. Tidligere tiders ideologiske kampe var voldsommere end de kulturelle stridigheder, der aktuelt får debattører til at frygte for amerikanske tilstande, mener professor emeritus Ove Korsgaard

Sider

Mest læste

  1. Natasja er stadig en vigtig kulturkriger ti år efter sin død
    Når man lytter til Natasjas ’I Danmark er jeg født’ i dag – præcis ti år efter udgivelsen, emmer den stadig af livslyst og kampvilje. Natasja åndede for sine sager både i livet og kunsten
  2. Myten om '68
    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  3. Virkeligheden har sejret- men hvordan?
    Det diskuteres i ny debatbog, hvor Søren Krarup også undsiger Anders Fogh, mens Ebbe Kløvedal Reich og Per Stig Møller reviderer deres egne profetiske evner
  4. Unge muslimer, hjælp os i kampen for jeres frihed
    I har som alle andre danske unge ret til ligestilling, seksualitet og ytringsfrihed. Derfor gør vi op med muslimske privatskoler, der undertrykker jer. Hjælp os i den kamp, og vis os, hvordan vi sammen kan tage et opgør med alle de andre former for undertrykkelse og indoktrinering, I udsættes for
  5. Disneyborgerlighed
    De konservative romantikeres kritik af liberalisterne er en tom æstetikdebat blandt overklasseaspiranter. Den skygger for konservatismens grundlæggende svigt af dansk kultur og traditioner
  6. Fra egotripper til pladderhumanist
    Nullerne blev det årti, hvor skældsordene skiftede politisk kulør. Pladderhumanisterne erstattede egotripperne, konkurrencestatens sportsmetaforer overtog institutionerne, og managementkulturen trængte helt ind i privatsfæren med ord som coaching, selvledelse og kompetenceudvikling
  7. Nu fjernes sydstatsmonumenterne i ly af natten
    Der er over 700 sydstatsmonumenter i USA, flere opført lang tid efter borgerkrigen. Men Sydstaterne har forandret sig, i dag bliver flere stemmer hørt, og derfor ryger monumenterne nu ud. Flere konservative beklager, at demokraterne scorer billige point i kulturkampen
  8. Evangeliet ifølge Gibson
    Den stærkt katolske Hollywood-stjerne Mel Gibson har brugt 25 mio. af sine egne dollars på at skildre de sidste 12 timer i Jesu liv i filmen ’The Passion of the Christ’. Filmen, der har amerikansk premiere på onsdag, er blevet anklaget for at være antisemitisk og har skabt ophedet debat blandt jøder og kristne om, hvem der egentlig slog Guds søn ihjel