Emne

kulturkamp

Kampen om ytringsfriheden afspores af forblindede argumenter

Hvis kritikken af islamismens ødelæggelse af de vestlige samfunds institutioner og normer ikke får modstand og kritik, ender den i forenklede svar og brutaliserede floskler, der overser, at demokratiet er kompliceret
11 Spørgsmål

»Man kan godt være humanist og venstreorienteret«

»I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«

Er det progressive blevet konservativt?

Historiens progressive bevægelser er blevet elementer i konservative kulturkanoner, mens nutidige progressive bliver kaldt konservative, når de kalder til kamp for velfærdsstaten. Det kan se ud som om, at det progressive og det konservative er blevet identiske. Men sandheden er, at det konservative kun tillader det progressive som passiv statist fra fortiden

Fællesskabet fordrer fælles vaner

I stedet for at lade Dansk Folkeparti bruge symbolerne til at slå muslimerne i hovedet med, skulle de andre partier bruge dem til at skabe fællesskab

Den konservative konditor og den liberalistiske bager

Når man lægger afstand til konservatismens æstetiske dimension, ender man i Herning bag rationalitetens rustfri gitter. Det virker, men det er ikke spændende, og uden spænding klinger lyrens strenge ikke

Toppolitikere er ude af trit med ny værdidebat

Efterårssæsonens første landsmøder udstiller, at politikerne på Christiansborg er flere omgange bagud i forhold til tidens nye kulturkampe, eksempelvis den øremærkede barselsorlov til mænd

Disneyborgerlighed

De konservative romantikeres kritik af liberalisterne er en tom æstetikdebat blandt overklasseaspiranter. Den skygger for konservatismens grundlæggende svigt af dansk kultur og traditioner

Selvfølgelig sørgede Blachman for udsolgt på Mors

Men til Kulturmødet i weekenden var det kulturminister Marianne Jelveds kløgt, Ulla Toftes analyseblik og Jørgen Leths kunstnersind, som fængede. Og som viste, at vi mangler en overordnet vision for den danske kulturpolitik

Dø, juleskam, dø!

Juleskammen er over mig. For har den varmt sitrende, kulturinseminerede ’julestemning’ overhovedet en skamfri plet at hvile på på denne jord? Ja, den har. Dø, juleskam, dø!

Holger K.’s folkefront

Den tidligere SF-formands varsling af kulturkamp

Sider

Mest læste

  1. En kulturkamp om at sætte grænser for ytringsfrihed i debatten om ligestilling og opgør med historiske skikkelser ryster USA’s førende dagblad The New York Times. Først blev en debatredaktør fyret, nu går en konservativ skribent i protest
  2. Når man lytter til Natasjas ’I Danmark er jeg født’ i dag – præcis ti år efter udgivelsen, emmer den stadig af livslyst og kampvilje. Natasja åndede for sine sager både i livet og kunsten
  3. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  4. I har som alle andre danske unge ret til ligestilling, seksualitet og ytringsfrihed. Derfor gør vi op med muslimske privatskoler, der undertrykker jer. Hjælp os i den kamp, og vis os, hvordan vi sammen kan tage et opgør med alle de andre former for undertrykkelse og indoktrinering, I udsættes for
  5. Historiens progressive bevægelser er blevet elementer i konservative kulturkanoner, mens nutidige progressive bliver kaldt konservative, når de kalder til kamp for velfærdsstaten. Det kan se ud som om, at det progressive og det konservative er blevet identiske. Men sandheden er, at det konservative kun tillader det progressive som passiv statist fra fortiden
  6. »I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«
  7. Man skulle tro, Danmark havde fået en ny statsminister. Nu optræder Anders Fogh Rasmussen i alverdens medier med forsvar for alt, han ellers har lagt for had. Manden, der har hånet danskernes lalleglade tolerance, forsikrer nu i udenlandske aviser, at vi er et af de mest tolerante samfund i verden. Manden, der har sagt, at kulturkampen afgør alt, benægter nu over for Spiegel, at der skulle findes en dansk kulturkamp. Anders Fogh Rasmussen, der har holdt kamptaler mod den slappe politik, den misforståede tolerance, tossegodheden og pladderhumanisme, praler nu med den særlige danske tradition for konsensus og dialog. Statsministeren taler med to tunger – heldigvis
  8. Skal den offentlige skole i Danmark være en dansk, en multikulturel eller en interkulturel skole?