Emne

kulturkamp

Det neoliberale asociale skred

Når den snusfornuftige bjærgsomhed hives i land som vunden kulturkamp

En dyr post billigt til salg

Venstrefløjen bør tage det problem seriøst, som det lykkedes Anders Fogh Rasmussen at adressere med sin kulturkamp: den almindelige danskers totale fremmedgørelse over for den definerende klasses kultursyn

Ingen kulturelle rødgardister i gaderne

Frem for at blæse til ny kulturkamp, som Informations lederskribent plæderer for, vil Socialdemokraterne samarbejde med kunstnere og kulturliv om at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden, hvor der er mere kærlighed til kunsten end kamp

Nej til heksejagt, ja til samtale

I stedet for at jage borgerlige smagsdommere bør en eventuel rød regering sætte kræfterne ind på at genskabe den demokratiske dialog. Kun en totalitær stat bedriver kulturkamp fra oven den frisindede stat skaber rum for debat mellem modstandere

De to kulturer

En særlig variant af kulturkampen udspiller sig mellem to vidt forskellige opfattelser af, hvordan den offentlige sektor skal styres og ledes

Debattør på en ministertaburet

Danmarks ny integrationsminister, Søren Pind, erkender, at man i det store hele har nået grænsen, når det gælder stramninger på udlændingeområdet. I stedet er planen at bruge taburetten til at hæve sig højt over alle andre og tale så overbevisende om de danske værdier, at danskerne ikke lader den kulturelle arv udvande af formørkede tilflyttere og multikulturalister

Fra egotripper til pladderhumanist

Nullerne blev det årti, hvor skældsordene skiftede politisk kulør. Pladderhumanisterne erstattede egotripperne, konkurrencestatens sportsmetaforer overtog institutionerne, og managementkulturen trængte helt ind i privatsfæren med ord som coaching, selvledelse og kompetenceudvikling

Til kamp for foreningerne

Tiden er inde til at blæse til kulturkamp for Foreningsdanmark, for folkeoplysning, for deltagelse og for medansvar. Vores kultur er andet og mere end museale kanonbidrag

Kulturpolitik uden kamp

Den borgerlige kulturpolitik blev lagt i graven her i avisen i lørdags. Trods en lang række højprofilerede projekter har kulturministeriets resortområde ikke spillet nogen rolle i den kulturkamp, som Anders Fogh Rasmussen indledte i 2001

Den borgerlige kulturpolitik er kollapset

Ugens største kulturbegivenheder, filmforliget og Kenneth Plummers afgang, betød to nye stød til de seneste ni års borgerlige kulturpolitik

Sider

Mest læste

  1. En kulturkamp om at sætte grænser for ytringsfrihed i debatten om ligestilling og opgør med historiske skikkelser ryster USA’s førende dagblad The New York Times. Først blev en debatredaktør fyret, nu går en konservativ skribent i protest
  2. Når man lytter til Natasjas ’I Danmark er jeg født’ i dag – præcis ti år efter udgivelsen, emmer den stadig af livslyst og kampvilje. Natasja åndede for sine sager både i livet og kunsten
  3. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  4. I har som alle andre danske unge ret til ligestilling, seksualitet og ytringsfrihed. Derfor gør vi op med muslimske privatskoler, der undertrykker jer. Hjælp os i den kamp, og vis os, hvordan vi sammen kan tage et opgør med alle de andre former for undertrykkelse og indoktrinering, I udsættes for
  5. Historiens progressive bevægelser er blevet elementer i konservative kulturkanoner, mens nutidige progressive bliver kaldt konservative, når de kalder til kamp for velfærdsstaten. Det kan se ud som om, at det progressive og det konservative er blevet identiske. Men sandheden er, at det konservative kun tillader det progressive som passiv statist fra fortiden
  6. »I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«
  7. Man skulle tro, Danmark havde fået en ny statsminister. Nu optræder Anders Fogh Rasmussen i alverdens medier med forsvar for alt, han ellers har lagt for had. Manden, der har hånet danskernes lalleglade tolerance, forsikrer nu i udenlandske aviser, at vi er et af de mest tolerante samfund i verden. Manden, der har sagt, at kulturkampen afgør alt, benægter nu over for Spiegel, at der skulle findes en dansk kulturkamp. Anders Fogh Rasmussen, der har holdt kamptaler mod den slappe politik, den misforståede tolerance, tossegodheden og pladderhumanisme, praler nu med den særlige danske tradition for konsensus og dialog. Statsministeren taler med to tunger – heldigvis
  8. Skal den offentlige skole i Danmark være en dansk, en multikulturel eller en interkulturel skole?