Emne

kulturkamp

Staten styrer ikke mere

Hvad enten statsministeren ignorerer kampen eller går ind i den: Kulturkamp bliver der alligevel

Guds fodboldbane og fandens kirke

Fodbold er ikke længere et felt for kulturkamp, fodbold er tværtimod stedet for ophævelse af kulturkampen

Kultur holder det hele sammen

Kasper Støvrings bog om sammenhængskraft har mange præcise iagttagelser, men er også forudsigelig i sit kultursyn og sine nationalkonservative konklusioner

Langt ude er ingen vej ud

Regeringen kommer med forslag, som strider mod Grundloven og udfordrer demokratiet: Det er ikke fordi kulturkampen er for meget, den er efterhånden blevet til latterligt lidt

Kulturkamp eller skyggedans

I Norge kridtes banen i disse dage op under parolen 'Kulturkamp'. Umiddelbart kunne det minde om Rindal-debatten i 60'ernes Danmark. Men noget er vendt på hovedet. Højrefløjen maner til kunstnerisk provokation, mens venstrefløjen ønsker bred folkelig appel. Eller er det omvendt?

Kulturkamp forvandlet til farce

Forudsætning for at være en god kulturminister er, at man træder i karakter og leverer nogle klare holdninger til, hvad man ønsker sig for området. Og det har Carina Christensen ikke gjort

Vi finder os ikke i noget

Sejren i den borgerlig kulturkamp ligner et nederlag for forvaltningen i velfærdsstaten: Skat skal afsætte 56 medarbejdere i to år til at håndtere tusindvis af nye klager fra klagekompetente borgere...

Kritik - eller brok

Venter man på tilbagekomsten af de uddannelsesmæssige naturparker, hvor tilliden var blind, venter man formentligt på den forkerte perron

Fogh og de konservative i strid om værdipolitik

Statsministeren afviser, at lettelser i topskatten handler om værdikamp. Men de konservative er lodret uenige og betegner topskat som udtryk for jantelov

Skal nogen eje skolefaget historie?

Skal den offentlige skole i Danmark være en dansk, en multikulturel eller en interkulturel skole?

Sider

Mest læste

  1. En kulturkamp om at sætte grænser for ytringsfrihed i debatten om ligestilling og opgør med historiske skikkelser ryster USA’s førende dagblad The New York Times. Først blev en debatredaktør fyret, nu går en konservativ skribent i protest
  2. Når man lytter til Natasjas ’I Danmark er jeg født’ i dag – præcis ti år efter udgivelsen, emmer den stadig af livslyst og kampvilje. Natasja åndede for sine sager både i livet og kunsten
  3. I har som alle andre danske unge ret til ligestilling, seksualitet og ytringsfrihed. Derfor gør vi op med muslimske privatskoler, der undertrykker jer. Hjælp os i den kamp, og vis os, hvordan vi sammen kan tage et opgør med alle de andre former for undertrykkelse og indoktrinering, I udsættes for
  4. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  5. Historiens progressive bevægelser er blevet elementer i konservative kulturkanoner, mens nutidige progressive bliver kaldt konservative, når de kalder til kamp for velfærdsstaten. Det kan se ud som om, at det progressive og det konservative er blevet identiske. Men sandheden er, at det konservative kun tillader det progressive som passiv statist fra fortiden
  6. Man skulle tro, Danmark havde fået en ny statsminister. Nu optræder Anders Fogh Rasmussen i alverdens medier med forsvar for alt, han ellers har lagt for had. Manden, der har hånet danskernes lalleglade tolerance, forsikrer nu i udenlandske aviser, at vi er et af de mest tolerante samfund i verden. Manden, der har sagt, at kulturkampen afgør alt, benægter nu over for Spiegel, at der skulle findes en dansk kulturkamp. Anders Fogh Rasmussen, der har holdt kamptaler mod den slappe politik, den misforståede tolerance, tossegodheden og pladderhumanisme, praler nu med den særlige danske tradition for konsensus og dialog. Statsministeren taler med to tunger – heldigvis
  7. Skal den offentlige skole i Danmark være en dansk, en multikulturel eller en interkulturel skole?
  8. Et år efter mordet på den armensk-tyrkiske redaktør Hrant Dink har demokratibevægelsen tabt til den voldelige nationalisme, siger en fremtrædende kommentator ved Hrant Dinks avis. I løbet af det sidste år har Tyrkiet set flere blodige drab og overfald på kristne