Derfor kunne ministeren starte med at kræve, at ligestilling, køn og mangfoldighed er noget, man rent faktisk tager stilling til i statsstøttede institutioner
Kulturarv bruges i dag til at markere, at der findes en fælles arv, som folk skal hæge om og lade sig inspirere af. Det er således en måde at mobilisere folks fællesskabsfølelser, men samtidig udgør begrebet et våben i den kørende kulturkamp. Kulturarvspleje og borgerlig-national kulturkamp udgør ofte et sæt siamesiske tvillinger
Kulturpolitik i dag udgør en kampplads, hvor der udspiller sig de mest blodige kampscener siden Kulturministeriets grundlæggelse. Det mener kultursociolog Peter Duelund, der guider os igennem de seneste års udvikling
Hvor langt kan og skal vi gå i denne synkronisering af vore kroppe og sjæle? Lige nu virker det som om, at der er tale om en endeløs disciplinering af den danske befolkning. Først skulle smagsdommerne ud. Siden har vi set en kulturkanon, en litteraturkanon og nu også en demokratikanon. Mon der kommer en sundhedskanon?
Kanonen kommer til at ligne fuld pensum, og når så meget er med og der ikke er foretaget mere klare og afgrænsede valg, hvor tingene virkelig kunne blive sat på spil, så ender man med, at der i virkelighed ingenting er tilbage
Vi har allerede et utal af kanoner inden for stor set alle kulturelle områder. I dag lander så regeringens seneste tiltag: demokratikanonen, der skal bringe fællesskabsfølelsen tilbage i Danmark
Onsdag stemmer Folketinget om et beslutningsforslag, der skal sikre, at opvoksende generationer bliver undervist i Muhammedkrisen – fordi den er historisk lærerig og angår demokratiets grundværdier og for at byde voldsparate mørkemænd trods
Endelig! En debatbog fra kunstens felt, som ikke styrer uden om de centrale problematikker i udskillelsesløbet på kunstscenen. Merete Sanderhoff kører lige igennem dem med hånden fast på rattet med kunsthistoriens horisont i bakspejlet, hvori nutidskunsten spejler sig
Brexit, Trump og højrepopulisme i Europa kan være gode årsager til at debattere danske værdier netop nu, mener forskere. Men det forudsætter, at Danmarkskanonen ikke bare forpligter samfundet, men også regeringen til at beskytte de værdier, som danskerne mener, er vigtige.
Hvor langt kan og skal vi gå i denne synkronisering af vore kroppe og sjæle? Lige nu virker det som om, at der er tale om en endeløs disciplinering af den danske befolkning. Først skulle smagsdommerne ud. Siden har vi set en kulturkanon, en litteraturkanon og nu også en demokratikanon. Mon der kommer en sundhedskanon?
Kulturarv bruges i dag til at markere, at der findes en fælles arv, som folk skal hæge om og lade sig inspirere af. Det er således en måde at mobilisere folks fællesskabsfølelser, men samtidig udgør begrebet et våben i den kørende kulturkamp. Kulturarvspleje og borgerlig-national kulturkamp udgør ofte et sæt siamesiske tvillinger
