Emne

kulturkritik

’Dårligste levende engelske digter’: Sådan lød dommen over T.S. Eliot i midten af 1920’erne

En lille bog med litterære bekendelser er dukket frem af papirbunkerne på Somerset College i Oxford. Den afslører, at samtidens litterære kredse ikke havde meget tilovers for T.S. Eliot, D.H. Lawrence og James Joyce. Homer, Catul og Shakespeare derimod – deres genialitet kunne man enes om

Fremtiden er borgerlig

Det borgerlige har sejret og er i dag næsten enerådende. Men borgerlighed er ikke længere et politisk projekt eller en ideologi. Det er en identitet

Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår

Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Klumme

De borgerlige klager, når de taber, men åbenbart også, når de har vundet

DR’s ’Historien om Danmark’ er antikulturradikal, anti-Sovjetunionen, og den bekræfter de borgerliges egen fortælling om de rødes dominans i efterkrigstidens Danmark. Vi er dog enige i, at der mangler én ting

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

Den danske kritiker er en underbetalt løsarbejder uden rettigheder

Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
Tilbageblik

Brandes endte i pistolduel over en anmeldelse. Strunge anmeldte bare sig selv

De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord

Hvad sker der, hvis vi smider anmelderne på porten?

Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet

Vi har smidt anmelderne på porten. Hvad nu?

Måske har vi brug for en tænkepause? I fredagens kulturtillæg giver vi ordet til de kunstnere og branchefolk, der normalt udsættes for vores anmelderi, og beder dem forestille sig det utopiske, dystopiske eller status quo-agtige scenarie, hvor alle dagblade skrottede deres anmelderi

Sider

Mest læste

  1. Den altid kontrære litteraturprofessor, Howard Bloom fortæller, hvorfor H.C. Andersen fortjener sin kanonisering af helt uventede grunde
  2. De sociale medier har ikke dræbt musikanmelderen. Behovet for en kompetent kritiker, der kan sortere i alt det hurtige fanhysteri og fælde en faglig dom, er større end nogensinde
  3. Jean-Jacques Rousseaus 'Samfundskontrakten' fra 1762 er en problematisk, men uomgængelig klassiker, der nu igen udkommer på dansk
  4. Ha ha, fuck jer! En galning? Eller et intellektuelt geni, der har løsningen på finanskrisen? Den slovenske filosof og kulturkritiker Slavoj Žižek fortæller om sex, kærlighed og alt det, han hader
  5. I sin nye bog afdækker den amerikanske sociolog Richard Sennett et alt for menneskeligt træk ved human ressource-tænkningen og kompetence-perspektivet som umenneskeligt
  6. Maja Lee Langvads sprælske debut leger med, hvor svært det er at blive "dansk"
  7. Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi
  8. Jantemennesket er det gennemkonforme menneske, massemennesket, der terroriserer andre mennesker til konformitet. Men inden for de seneste 75 år er der - heldigvis - sket en kæmpe bevægelse væk fra Janteloven