Emne: kulturpolitik

Seneste artikler

Kulturpolitik er et våben

Der kan være andre og bedre ideer. Men uanset hvad må det stå klart, at man ikke kan skabe blivende samfundsforandringer uden en kulturpolitik i bevægelse: »God kunst er et forsøg på at tænke noget nyt. Og det er også venstrefløjens dna,« som Søren Søndergaard selv formulerede det. Kulturpolitik er stadig »et våben«. Men det skal bruges til angreb, ikke til forsvar.

EL: Venstrefløjen er for dårlig til at føre kulturpolitik

Kulturpolitisk er venstrefløjen blevet mere optaget af at bevare og forsvare end af at forandre og udvikle, mener Enhedslistens kulturordfører Søren Søndergaard. Man har svigtet det at blive en del af den kulturpolitiske diskussion. Nu er det på tide, at de røde kommer tilbage i kulturkampen
De blå partier løber for tiden med den kulturpolitiske dagsorden. På Information vil vi gerne hjælpe venstrefløjen med at komme tilbage i kulturkampen. Vi har derfor nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til, hvilke kulturpolitiske emner en progressiv venstrefløj kan – og bør – beskæftige sig med
De blå partier løber for tiden med den kulturpolitiske dagsorden. På Information vil vi gerne hjælpe venstrefløjen med at komme tilbage i kulturkampen. Vi har derfor nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til, hvilke kulturpolitiske emner en progressiv venstrefløj kan – og bør – beskæftige sig med

Tips til Alex Ahrendtsen

I stedet for at bruge krudt på at få erstattet Robert Jacobsen-skulpturen foran Rådhuset i Odense med en H. C. Andersen-skulptur, skære i støtten til Louisiana-museet og igen rase mod Klaus Rifbjerg, så vil jeg anbefale den lærde Alex Ahrendtsen, der heller ikke bryder sig om kvindelige forfattere, at læse den litteratur, der blev skrevet i skyggen af den danske konfrontationsmodernisme
Leder
I onsdagens Information udtaler DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, at han bedst kan lide kunstnere med »mandig følsomhed«. Da han bliver bedt om at uddybe, tilføjer han: »Når jeg kigger tilbage på den kunst, jeg godt kan lide, kan jeg konstatere, at den er lavet af vestlige, mandlige kunstnere«

Et uskyldigt kunstsyn

I onsdagens Information udtaler DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, at han bedst kan lide kunstnere med »mandig følsomhed«. Da han bliver bedt om at uddybe, tilføjer han: »Når jeg kigger tilbage på den kunst, jeg godt kan lide, kan jeg konstatere, at den er lavet af vestlige, mandlige kunstnere«
Der har længe været en tendens til, at man ser ned på den store fortælling og den folkelige kunst, mener Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti.

Alex Ahrendtsen: Hvis der ikke er kærlighed mellem folk og kunstner, er der ikke et ægte kulturliv

Danske kunstnere har længe ’bekriget folket’, men nu vinder den folkelige kunst frem, mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen. Han vil gøre op med ’modernismens kvælertag’ på dansk kulturliv, og han kan bedre lide vestlige, mandlige kunstnere end kvindelige

Kultur til tjeneste

Jo, kultur kan være fællesskab og sammenhæng, men det er også det afvigende, det radikalt anderledes og det, der er forskelligt fra politik. Lige præcis det har politikken sjældent et sprog for, men det er afgørende for et samfund at give plads til det
Hvert år stiller folketingets politikere en lang række § 20-spørgsmål til kulturministeren. De handler om stort og småt. Af og til meget småt. I alt 114 forskellige spørgsmål har skiftende ministre måttet svare på siden 2015. Vi har samlet otte af dem. Tilsammen giver de et lille indblik i, hvordan dansk kulturpolitik ser ud i praksis

’Vil ministeren tage initiativer for at sikre, at gamle træskibe får samme status som veteranbiler?’

Hvert år stiller folketingets politikere en lang række § 20-spørgsmål til kulturministeren. De handler om stort og småt. Af og til meget småt. I alt 114 forskellige spørgsmål har skiftende ministre måttet svare på siden 2015. Vi har samlet otte af dem. Tilsammen giver de et lille indblik i, hvordan dansk kulturpolitik ser ud i praksis

Sider

Mest læste

  1. Danske kunstnere har længe ’bekriget folket’, men nu vinder den folkelige kunst frem, mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen. Han vil gøre op med ’modernismens kvælertag’ på dansk kulturliv, og han kan bedre lide vestlige, mandlige kunstnere end kvindelige
  2. De blå partier løber for tiden med den kulturpolitiske dagsorden. På Information vil vi gerne hjælpe venstrefløjen med at komme tilbage i kulturkampen. Vi har derfor nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til, hvilke kulturpolitiske emner en progressiv venstrefløj kan – og bør – beskæftige sig med
  3. Hvert år stiller folketingets politikere en lang række § 20-spørgsmål til kulturministeren. De handler om stort og småt. Af og til meget småt. I alt 114 forskellige spørgsmål har skiftende ministre måttet svare på siden 2015. Vi har samlet otte af dem. Tilsammen giver de et lille indblik i, hvordan dansk kulturpolitik ser ud i praksis
  4. Kulturpolitisk er venstrefløjen blevet mere optaget af at bevare og forsvare end af at forandre og udvikle, mener Enhedslistens kulturordfører Søren Søndergaard. Man har svigtet det at blive en del af den kulturpolitiske diskussion. Nu er det på tide, at de røde kommer tilbage i kulturkampen
  5. I onsdagens Information udtaler DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, at han bedst kan lide kunstnere med »mandig følsomhed«. Da han bliver bedt om at uddybe, tilføjer han: »Når jeg kigger tilbage på den kunst, jeg godt kan lide, kan jeg konstatere, at den er lavet af vestlige, mandlige kunstnere«
  6. Emil Nolde og nazisterne – de fleste tænker på maleforbud og modernistisk kunst, der af nazisterne blev betegnet ’entartet’. Men sandheden er en anden
  7. Kulturpolitikken i Danmark har skiftet farve fra rød til blå. Mens partierne på højrefløjen har travlt med at stække DR, omlægge museumsstøtten og kanonisere danske værdier, er de røde på venstrefløjen tilsyneladende mere optaget af at forsvare status quo.
  8. Kunsten gør os til bedre demokrater, lyder et velkendt refræn. Men historisk har den statslige kunststøtte handlet mere om imagepleje og formynderi, siger professor Jens Engberg. Resultatet har været én lang folkelig protest