Menu
Log ind

Emne

kulturpolitik

Med udspillet til en ny finanslov kommer kulturområdet i stigende grad under politisk kontrol, mener kritikere. På billedet er kulturminister Mette Bock på besøg hos nogle kunstnere  i Værebro nord for København.

Ny finanslov lægger op til alvorlig knægtelse af armslængdeprincip på kulturområdet

Når det omstridte omprioriteringsbidrag rulles tilbage i 2022, vil pengene gå tilbage til kulturområdet. Men det bliver regeringen og Folketinget, der kommer til at bestemme, hvad de skal bruges på. Forskere advarer mod en forkortning at den politiske armslængde – en taler ligefrem om »kulturstalinisme«, hvor øget politisk styring sniger sig ind
Det lugter lidt af valgflæsk, når regeringen på vej ind i et valgår sender en brøkdel af de midler, den indtil videre har skåret, tilbage til kulturområdet.

Regeringens kulturudspil lugter af valgflæsk

Den ekstra tilførsel af støttekroner til kulturen er både uventet og tiltrængt, men den ændrer ikke på, at der stadig skal spares på driften
»Det gavner ingen ud over DF’s ideologiske og kulturelle korstog og partiet selv, der kan gøre sig til over for kernevælgerne uden for hovedstaden – og Alex Ahrendtsen, hvis valgkreds i øvrigt ligger i Odense.« skriver Christian Monggaard.

Dansk Folkepartis uforståelige og unødvendige kulturkorstog

Dansk Folkeparti er med sit udspil til en kommende filmaftale ude på at sparke benene væk under dansk film
Kulturen skal samle danskerne. Det været målsætningen for kulturminister Mette Bock, siden hun tiltrådte. Men det kan vise sig, at hun har skabt grundlaget for det modsatte. 

Mette Bock tog 773 millioner fra DR for at give danskerne noget at samles om

Lige siden Mette Bock (LA) tiltrådte posten som kulturminister, har opgaven været at samle danskerne. Og det kan måske nås. Men indtil videre er det blevet til besparelser og en smal medieaftale. Og det ligner en udvikling mod et offentligt kulturudbud for eliten, der vil efterlade de fleste til det private marked, der ikke er forpligtiget til at producere public service-indhold
Danmarks politik er i opbrud, så Information har sat sig for at tegne ni politiske akser på forskellige områder. Vi er nået til kulturpolitikken, hvor to partier gør sig bemærket: Dansk Folkeparti og Alternativet

De to partier, der vil noget med kulturpolitik, vil vidt forskellige ting

Dansk Folkeparti og Alternativet har overhalet de traditionelt kulturbærende partier indenom. Det mener Mette Sandbye, der er institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Selv om de to partier vil forskellige ting med kulturpolitikken, ligner de hinanden i deres opfattelse af, at kulturen skal gennemsyre alt i samfundet. Særligt De Konservative står svækkede tilbage

Intermetzo: Ned med kulturen

DFVK og LA’s mediepolitik beretter pixibøger om motiv og mål
Kommentar
Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen har i årevis forsøgt at puste liv i rindalismens ånd ved at pege fingre ad samtidskunsten og ’de mennesker, der sidder på det kunstneriske flæsk i hovedstaden’.

Alex Ahrendtsen har domineret kulturpolitikken med nidkær detailstyring i 2017

Kulturpolitikken er blevet overladt til Dansk Folkeparti, som med en sværm af forslag til omfordeling af ressourcer har været dagsordensættende på kunstområdet. Informations kunstkritiker ser tilbage på et år i dansk kunst, hvor særligt én politiker styrede det politiske slags gang

Regeringen vil også have Statens Museum for Kunst i Thy

I regeringens finanslov indgår et forslag om at bruge seks mio. kr. på en afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy. Det er første gang, at museet åbner en filial uden for hovedstaden

Lykken på Mors

Kulturmødet på Mors er begyndt som en stolt idé nedefra. Dette lokale ejerskab er tydeligvis en stor del af succesen. Kulturmødet står i heftig kontrast til Aarhus 2017. Her er byens status som Europæisk Kulturhovedstad 2017 kommet til at virke som en topstyret ambition

Borgermøder er ikke markedsanalyser

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Der er brug for et identitetspolitisk opgør fra Jylland
    Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er. Ligesom mange minoritetsgrupper i samfundet er jyder frataget retten til at definere sig selv som andet end københavnernes karikatur. Der er brug for en ny jydewokeness, skriver aalborgenser Morten Ingemann Pedersen i denne kronik
  2. Giv unge mindst 1000 kroner til koncerter, litteratur og museumsbesøg
    Ungdommen har lidt kæmpe afsavn under corona. Derfor er det kun retfærdigt, at de, så snart samfundet bliver åbnet op, får et frikort på i hvert fald 1.000 kroner til at nyde godt af kulturen. Det vil ikke bare gavne kulturlivet, men også unge menneskers psyke, skriver unge-ordfører Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (Å) i dette debatindlæg
  3. Et kulturfrikort til unge må have det erklærede mål at ville løfte dannelsen
    SF vil løfte dannelsen, bringe de unge ud af coronatristese og genstarte kultursektorens økonomi med et kulturfrikort på 250 kroner til unge under 25. år. Det er en god idé, men det kræver, at politikerne tør pege på, hvilken kultur der har dannende potentiale
  4. Ja, Radio24syv lukker, men bruddet med armslængde-princippet er det mest sørgelige
    Man kan diskutere, om Radio- og tv-nævnet dømte korrekt, da de valgte Radio Loud. Det mest foruroligende er dog ikke afgørelsen, men at politikere nu står i kø for at undergrave den nødvendige armslængde mellem den politiske magt og den redaktionelle uafhængighed, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
  5. Ja, ja, det er synd for minkavlerne. Men hvad med de livsværk, der går tabt i kulturen?
    Hvis de danske minkfarme er livsværker, så må de danske kulturinstitutioner også kategoriseres således. Så hvorfor kan konkursbegæringen af kulturinstitutioner som Fredericia Teater ikke fremkalde samme politiske sympati som døde mink, spørger studerende Rebekka Bundgaard i dette debatindlæg
  6. De to partier, der vil noget med kulturpolitik, vil vidt forskellige ting
    Dansk Folkeparti og Alternativet har overhalet de traditionelt kulturbærende partier indenom. Det mener Mette Sandbye, der er institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Selv om de to partier vil forskellige ting med kulturpolitikken, ligner de hinanden i deres opfattelse af, at kulturen skal gennemsyre alt i samfundet. Særligt De Konservative står svækkede tilbage
  7. Ungarn fjerner jødiske forfattere fra deres litteraturkanon. Det er totalitær kulturpolitik
    Ungarn har ændret sin nationale litteraturkanon. Den jødiske forfatter Imre Kertész og andre af landets store forfattere er blevet erstattet med nationalistiske og antisemitiske forfattere, som idealiserer det gamle Ungarn
  8. Sognepræst Marie Høgh: Det er en sygdom i blå blok, at borgerlighed alene handler om økonomi
    Det borgerlige Danmark har glemt hele det menneskesyn, der ligger bag den borgerlige politik, og flere af de blå partier har helt fjernet sig fra deres idémæssige grundlag og kristne kulturarv. Det mener sognepræst og debattør Marie Høgh, der opfordrer borgerligheden til at samle sig om dyder som kultur, uddannelse, fælles arv og åndshistorie