Emne

kulturradikalisme

’Kulturradikalismen er ikke en slægtsgård på tvangsauktion’

Den historiske og aktuelle betydning af den måske mest indflydelsesrige idéstrømning og reformbevægelse i det 20. århundredes Danmark er stadig et varmt emne. Senest i en antologi og en debat i Georg Brandes Selskabet

Det omstridtes nødvendighed

Efter en uge med royalistfis og røgelse

Solidaritet skaber frihed

Kun et stærkt forpligtende fællesskab, hvor pligter og rettigheder går hånd i hånd – og hvor det personlige ansvar rækker ud over ens egen næsetip – sikrer frihed til flest mulige mennesker

Danmarks Rasmus Modsat

Måske skete der slet og ret det, som sker for alle store generationseksponenter, at tiderne overhaler dem. For Rifbjerg skete det ikke som digter. Men nok som debattør. Så længe tressermodernismen var toneangivende i kulturdebatten, boltrede han sig som en fisk i vandet, men allerede med '68-oprøret begyndte han at være lidt bagud for den nye toneangivende generation.

Kulturens danske radikaler

Et los i løgsovsen for at få lidt luft

Frisindets arvinger

Den kulturradikale arv er en slidt gammel liebhavervilla, hvor der er udbrudt strid om ejerskabet til skødet. Yngre liberalister anklager de tidligere ejere for misligholdelse. Men de lyder som et ekko af 1970’ernes munkemarxister

R: Kulturen skal inkludere udsatte

De Radikale vil afsætte ’en lille sjat penge’ fra Satspuljen, til at kommuner igennem kulturelle institutioner kan nå ud til socialt udsatte grupper. Det er en god idé, men midlerne skal være mere sikre, mener Dansk Folkeparti

Bernadotteskolen er ikke en skole – det er et begreb

Den begyndte som reformpædagogisk eksperiment, et opgør med autoriterne og en modgift mod nazismen. I dag er Bernadotteskolen kendt som skolen for filminstruktørernes, reklamefolkets, kunstnernes og musikernes børn. Men selv om ingen anden skoles elever har sat så stort præg på dansk kulturliv, understreger skolens rektor, at det er en helt almindelig skole. For helt almindelige børn

Fortidens stemme(r)

Ridderslag fra Bertel Haarder til Informations klummist, der kaldes en fortidig røst

’Op i røven med dit klassehad’

På den anden side af Øresund skændes svenske kulturpersonligheder om klassehad, fattigdom, kulturradikalisme, leninisme og tolkningen af Socialdemokratiets historie. Centralt står Dagens Nyheters og Aftonbladets kulturredaktører

Sider

Mest læste

  1. Hans Hauge ser ret: Det Radikale Venstre er blevet mere radikalt. Og jeg tilføjer: Mere sig selv. Kommentar til Hans Hauges artikel 9.-10. juli
  2. Den begyndte som reformpædagogisk eksperiment, et opgør med autoriterne og en modgift mod nazismen. I dag er Bernadotteskolen kendt som skolen for filminstruktørernes, reklamefolkets, kunstnernes og musikernes børn. Men selv om ingen anden skoles elever har sat så stort præg på dansk kulturliv, understreger skolens rektor, at det er en helt almindelig skole. For helt almindelige børn
  3. Læserbrev
  4. I dag udkommer den tysk-amerikanske politiske tænker Hannah Arendts 'Menneskets vilkår' fra 1958. En række Arendt-kendere vurderer hendes aktualitet i dag, hvor offentligheden smuldrer, og de teknologiske muligheder i menneskelivet er anderledes, end da Arendt skrev sin bog Hannah Arendts ærinde i hovedværket Menneskets vilkår, der udkommer på dansk i dag, er at genindsætte politikken som det vigtigste område for menneskelig handling...
  5. Hvad betyder det for statsministeren, at klassekampen er slut? Det betyder, at staten skal skabe værdier og ændre danskernes bevidsthed. Anders Fogh Rasmussen har indledt en kulturkamp i tiden efter de store ideologier
  6. Juraen og politiet har altid haft besvær med at skelne mellem tugt og utugt Ny bog I 1983 stødte jeg på Broby Johansens digt, "Bordelpige Dræber Ufødt". Det stammer fra digtsamlingen, Blod, fra 1922 og er en ganske usentimental beskrivelse af, hvordan en prostitueret fremprovokerer en abort ved hjælp af en strikkepind...
  7. Hvis vi vil dulme gymnasieelevernes stress, er det ikke nok at gøre op med curlingforældre, 12-talspiger eller konkurrencestaten. Vi bliver også nødt til at kritisere samfundets grundfortællinger, hvor individet selv er både skaber og opretholder af himmel og helvede
  8. 'Kampen om sandhederne' er den første bog, der forstår og forklarer valget 2001 og det, der skete derefter. Men den undslipper ikke den kulturradikalisme, den med slet skjult skadefryd betragter som museal