Menu
Log ind

Emne

kunst

Kunsten bliver kvalt i konkurrencestaten

Regeringens nye talentindsats repræsenterer et kunstsyn, hvor kunsten først og fremmest er en vare, og den gode kunstner er den, der kan sælge sine varer på markedet. Man kan overveje, hvilken kunst der kommer ud af det
Billedkunster Bolatta Silis-Høegh konfronterede sin vrede over forudsætningen for selvstændigheden, Grønlands mineraludvinding, i en billedserie, hvor dette selvportræt ’Uranophobia’ stammer fra.

»Lige nu er der rigtig mange, der ønsker sig forandring, og det er smukt«

Den 24. april er der valg i Grønland. Det store spørgsmål i valgkampen er diskussionen om Grønlands selvstændighed. Grønlandsk kunst og mode undersøger i disse år, hvad grønlandsk identitet er, og hvad en potentiel løsrivelse fra Rigsfællesskabet vil betyde for Grønland. Det er en debat, som går helt ind til kernen af den grønlandske selvforståelse. Vi har spurgt tre kunstnere om deres syn på selvstændighed, og hvordan de behandler det i deres kunst
Anmeldelse
Lea Guldditte Hestelunds nye udstilling ’Consumed Future Spewed Up As Present’ er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ er en del af.

Hos Hestelund og Ravn er vi kodet med et begær efter forbrug, selv om vi ikke selv forstår hvorfor

Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen

Kunstneren har et privilegium, der forpligter

Den enkelte skal ikke slå sig selv i hovedet over at være rædselsfuld, men kunstneren derimod har et ansvar for at konfrontere fællesskabet med vanens grimhed. Kunstneren skal mønstre at bære det pres, som individet ikke er »klar« til.

Københavns nye dronning skal betales

Forhåbentlig kommer der snart et skilt med information om, hvordan man kan bidrage økonomisk til hendes permanente ophold
Fra filmen ’Looking for Oum Kulthum’.

Flersporede eftersøgninger uden resultat

Shirin Neshats nye, billedskønne filmværk søger efter kvinden bag den egyptiske diva Oum Kulthums stemme, men ender i flerstemmig forvirring
Igennem sin karriere har Anders Lauge Meldgaard, der er medstifter af det kollektive pladeselskab Yoyooyoy og sidste sommer var med til at stifte sammenslutningen År & Dag, gang på gang sprængt de vante formater. Her spiller han koncert under navnet Frisk Frugt i Palmehuset, Botanisk Have i København.

Anders Lauge Meldgaard finder stemmer og systemer til de nye tider

Meget få musikskabere er i stand til at iføre sig tynde konceptuelle gevandter og samtidig skabe noget med stor vægt. Den danske lydkunstner Anders Lauge Meldgaard, kendt som Frisk Frugt, er en af dem. Med sit nye konceptuelle album skaber han rørende, nysgerrig musik
I ’Faces Places’ kører kunstneren JR og filminstruktøren Agnès Varda rundt i en bil, som er en overdimensioneret rullende fotoautomat, hvor de billeder, der bliver taget inde i lastrummets studie, bliver printet ud af siden på bilen i stort format og tapetseret på forskellige bygninger.

Det er sympatisk, men også super nutidstypisk, når filmen ’Faces Places’ vil redde almindelige uberømte mennesker fra anonymiteten

To kunstnere fra hver sin kunstart og generation tager på biltur gennem Frankrig for at tapetsere gamle bygninger med portrætter af de mennesker, der har haft deres gang i dem. Mødet mellem de to er præget af god stemning, men slår meget få gnister
Anmeldelse
Fem mænd og seks kvinder over Atlanten på en tømmerflåde for at udforske, om mennesker under stærkt pres bliver mere voldelige. Seks provokerende chokoladeskulpturer. Og et detektivbureau af kunstnere og arkitekter, der kan omstøde domme. Der er mange bud på social forandring på Kunsthal Charlottenborg. De bedste viser solidaritet med udsatte og forholder sig ydmygt til fiasko, tid og politisk forandring

Charlottenborgs syv bud på ideen om social forandring

Fem mænd og seks kvinder over Atlanten på en tømmerflåde for at udforske, om mennesker under stærkt pres bliver mere voldelige. Seks provokerende chokoladeskulpturer. Og et detektivbureau af kunstnere og arkitekter, der kan omstøde domme. Der er mange bud på social forandring på Kunsthal Charlottenborg. De bedste viser solidaritet med udsatte og forholder sig ydmygt til fiasko, tid og politisk forandring
Ursula Reuter Christiansens kønspolitiske hovedværk, filmen ’Skarpretteren’ fra 1972, blev i sin tid buet ud af feminister i Berlin. Nu fortryller den på Statens Museum for Kunst omgivet af sine tørre montrer. Hos galleri Sabsay, hvor kunstnerens nye malerier udstilles, er eventyrdrømmen stadig skramlet og tvivlende

Ursula Reuter Christiansens ’Skarpretteren’ var måske ikke frihedskæmpende nok i 70’erne – men den virker i dag

Ursula Reuter Christiansens kønspolitiske hovedværk, filmen ’Skarpretteren’ fra 1972, blev i sin tid buet ud af feminister i Berlin. Nu fortryller den på Statens Museum for Kunst omgivet af sine tørre montrer. Hos galleri Sabsay, hvor kunstnerens nye malerier udstilles, er eventyrdrømmen stadig skramlet og tvivlende

Sider

Mest læste

  1. Miraklet i Holstebro
    Da Holstebro Kommune i 1965 købte Giacometti-skulpturen ’Kvinde på kærre’ for 210.000 kroner, var borgene utilfredse: Hun var dyr og mager. I dag er ’Maren å æ woun’, som skulpturen hurtigt blev døbt, en lille milliard værd, og borgerne hylder hende med hymner, fester, vogtere og riddere. Missionen var at få kunsten ud til folket – den ser ud til at være lykkedes
  2. Hos Hestelund og Ravn er vi kodet med et begær efter forbrug, selv om vi ikke selv forstår hvorfor
    Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen
  3. ’Badehotellet’ er folkelig og æstetisk opdragelse
    Hvis man vægter stor sproglig præcision højt i kunst, vil man være tilbøjelig til at afvise værker, hvor andre æstetiske dimensioner vejer tungere. Det kan være et problem, fordi kunstværker med en mere folkelig appel bliver udgrænset som dårlig kunst på et forkert grundlag
  4. Kan man tage manden ud af kunsten?
    Problemet er ikke, om man kan skille manden (m/k) fra værket. Sagen er, at det i enhver forstand er ’so last millenium’
  5. Vi må begrave det ensomme geni, hvis kunsten skal have ordentlige vilkår
    Med Time’s Up-manifestet, der for nylig blev underskrevet af over 1.000 danske film- og teaterfolk, slår de udøvende kunstnere et slag for mere solidaritet i branchen. Men de traditionelle foreningsstrukturer matcher ikke behovet hos samtidens kulturarbejdere. Tiden kalder på nye kollektive organiseringsmodeller, mener ph.d.-studerende fra Københavns Universitet
  6. Ursula Reuter Christiansens ’Skarpretteren’ var måske ikke frihedskæmpende nok i 70’erne – men den virker i dag
    Ursula Reuter Christiansens kønspolitiske hovedværk, filmen ’Skarpretteren’ fra 1972, blev i sin tid buet ud af feminister i Berlin. Nu fortryller den på Statens Museum for Kunst omgivet af sine tørre montrer. Hos galleri Sabsay, hvor kunstnerens nye malerier udstilles, er eventyrdrømmen stadig skramlet og tvivlende
  7. Vor forståelse af begrebet islam trænger til udvidelse
    Islamisk kultur har været kendetegnet ved en forfinet sans for æstetik, digtning, humor og det gode liv. Det er på tide, at vi tænker det ind i vor forståelse af selve begrebet islam
  8. Tyrkisk kunstner: ’Som feminist har jeg råbt og skreget for kvinders rettigheder, men som kunstner vil jeg ikke gøre det’
    Den tyrkiske kunstner CANANs soloudstilling ’Behind Mount Qaf’ er en ærlig, intim og provokerende bearbejdelse af de personlige traumer, som sociale, religiøse og politiske tabuer har skabt for hende i Tyrkiet. Et indspark i en kønsdebat, der stadig er present overalt i det tyrkiske samfund