Emne: kunst

Seneste artikler

Er religiøsitet i kunst et spørgsmål om fortolkning?

Læserbrev
Leder
»Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn,« skrev Hanno Rauterberg her i avisen med henvisning til værker om race og oprindelige folk, der af nogen var blevet udskældt for at undertrykke og udnytte, og om værker af minoriteter på Documenta 14, der fra Rauterbergs synspunkt var udvalgt til festivalen udfra identitetspolitiske fremfor kunstneriske kriterier.

Lad den frie kunst vokse ud over vores egne grænser

Kunsten lever, når vi ikke censurerer og destruerer den, så længe vi kritiserer den åbent fremfor at forbyde eller helt at afvise det, der strider imod vores egne idealer og kunstsyn
Interview
Documenta i Kassel har inviteret flere oprindelige folk med end nogensinde før. Blandt andet Máret Ánne Saras rensdyrkranier (billedet) og sågar porcelænskæder fremstillet af knogleaske fra rensdyr – det hele medbragt til lejligheden af kunstnere, der tilhører det samiske folk. Men hvorvidt der er tale om kunstnerisk vellykkede genstande, er ifølge den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg sekundært. Foto fra Documenta, 2017.

’Forestil jer, at kunstnere fra Bayern kun beskæftigede sig med øl og pølser. Alle ville protestere og kalde det en kliché’

Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg svarer nu sine kritikere efter de seneste par ugers kunstdebat. Han siger, at med Documenta i Kassel har identitetspolitikken for alvor holdt sit indtog i den europæiske kunstverden, og han fastholder, at den samiske udstilling på Documenta er folklore og et udtryk for, at æstetikken er skubbet i baggrunden til fordel for etik og politik. Det truer kunstens frihed, siger han

Mikkel Bolt: ’Kunst er altid politisk’

Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
Foto fra udstillingen.

Et glimt af evigheden

Den amerikanske videokunstner Bill Viola skaber med raffineret teknologi simple visuelle udtryk, som går i dialog med dybe bevidsthedslag

Vi mistænkeliggør kunsterne, men gør intet selv

Læserbrev
Udstillingens titelværk, ’This Will Also Change’ , består af en karrusel på hjul med fem indtagende jernfigurer, der blander abstrakte geometriske former med figurative elementer såsom et nylonstrømpebryst, en glaspenis og en langhåret, syntetisk paryk.

Et helt rum fyldt med åndedrætsværker risikerer også at blive en lidt banal konstatering

På Overgadens aktuelle soloudstilling med Sophie Dupont har geometriske skulpturer og abstrakte streger en elegant og intim samtale med kroppen. Udstillingen er bedst, der hvor vi ikke blot får lov til at trække vejret, men også må tabe pusten i en hvirvlende karrusel eller en klaustrofobisk glaskuppel

Kunst som debatindlæg har lav levetid

Læserbrev

Medierne diskuterer etik, men i kunstverdenen diskuterer man æstetik

Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi
Ny udstilling
I videoinstallationen ’Instinkt’ transmitteres optagelserne via en højtaler ind i en kæmpe parabol, som reflekterer lyden ud i rummet og over i en anden parabol, der er placeret overfor.

Hvalsang på kanten af den kendte verden

Kunstneren Gry Bagøien laver billedmættet lydkunst i værket ’Instinkt’, hvor hun synger med hvaler i Gråfjord

Sider

Mest læste

  1. Enfoldigheden triumferer. Dette er afslutningen på kunsten
    Hvad blev der af kunstens frihed? Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn, skriver førende tysk forfatter og kunstkritiker i essay
  2. Per Kirkeby-biografi fortæller om svigt, tvivl, misundelse, utroskab, orgasmer – og stor kunst
    I kraft af adgang til hidtil ikke offentliggjorte dagbøger fra kunstneren har Erik Steffensen skrevet en fremragende biografi om Per Kirkeby og hans opvækst i Københavns Nordvestkvarter til en af de største internationale billedkunstnere
  3. ’Forestil jer, at kunstnere fra Bayern kun beskæftigede sig med øl og pølser. Alle ville protestere og kalde det en kliché’
    Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg svarer nu sine kritikere efter de seneste par ugers kunstdebat. Han siger, at med Documenta i Kassel har identitetspolitikken for alvor holdt sit indtog i den europæiske kunstverden, og han fastholder, at den samiske udstilling på Documenta er folklore og et udtryk for, at æstetikken er skubbet i baggrunden til fordel for etik og politik. Det truer kunstens frihed, siger han
  4. Miraklet i Holstebro
    Da Holstebro Kommune i 1965 købte Giacometti-skulpturen ’Kvinde på kærre’ for 210.000 kroner, var borgene utilfredse: Hun var dyr og mager. I dag er ’Maren å æ woun’, som skulpturen hurtigt blev døbt, en lille milliard værd, og borgerne hylder hende med hymner, fester, vogtere og riddere. Missionen var at få kunsten ud til folket – den ser ud til at være lykkedes
  5. Medierne diskuterer etik, men i kunstverdenen diskuterer man æstetik
    Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi
  6. Gallerierne er blevet til slagmarker
    Kan en hvid kunstner tillade sig at male et ikon for sort smerte? Må avantgardegallerier slå sig ned i arbejderkvarterer? Et stigende antal protester rammer kunstens verden
  7. Camille Claudel stod i skyggen af Rodin. Nu er der endelig et museum, der bærer hendes navn
    Billedhuggeren Camille Claudel træder endelig ud af Rodins skygge: Atomkraftværksbyen Nogent-sur-Seine har skabt det museum, der gør Rodin og andre kunstnere til kontekst for hende. I alt for mange år var det omvendt, og måske var det det, der gjorde hende sindssyg
  8. Vi mistænkeliggør kunsterne, men gør intet selv
    Læserbrev