Menu
Log ind

Emne

kunstfonde

Michael Bjørn Nellemann, direktør i Det Obelske Familiefond, mener ikke, at fondet har et specifikt kunstsyn

Det Obelske Familiefond: »Hvis fonde er magtfulde, så er det en magt, vi er meget forsigtige med«

Fra sine lokaler i Indre København uddeler tobaksfonden Det Obelske Familiefond hvert år et trecifret millionbeløb til især kunstinstitutioner og udstillinger. Det er en klassisk mæcenfunktion, siger direktøren, som dog afviser, at fonden skulle drive kulturpolitik: »Vi har ingen interesse i at promovere et givent kunstsyn«
De magtfulde kulturfonde
Både kunstnere og institutioner kan mærke, at de private fondes støtte til kulturen stiger, siger de. Og de siger, at det i udgangspunktet er godt, for rigtig megen kunst ville ikke eksistere uden fondene. Men hvad betyder fondenes magt for kunsten og projekterne? Vi har talt med et forlag, en kulturfestival, to kunstmuseer og en billedhugger om udviklingen

»Man er som kunstner enormt afhængig af, at nogen tilsmiler en med begejstring og økonomiske midler«

Både kunstnere og institutioner kan mærke, at de private fondes støtte til kulturen stiger, siger de. Og de siger, at det i udgangspunktet er godt, for rigtig megen kunst ville ikke eksistere uden fondene. Men hvad betyder fondenes magt for kunsten og projekterne? Vi har talt med et forlag, en kulturfestival, to kunstmuseer og en billedhugger om udviklingen
»Hvis nogen skriver, at de gerne vil have penge til den og den skulptur, så siger vi nej. Altid. For de har jo et projekt, de vil bare have nogle penge. Det kan de gå alle mulige andre steder hen og få. Vi vil som faglig fond være en del af en proces,« siger Morten Kyndrup, fungerende formand for Ny Carlsbergfondet.

»Demokratiske beslutninger harmonerer ikke med den måde, kunsten selv fungerer på«

I Ny Carlsbergfondet sidder tre mennesker, som egenrådigt – og uden nødvendigvis at være enige – vælger, hvem der skal have støtte, og hvem der ikke skal. Det er også de tre, der udpeger de kunstnere, som bliver sat i sving med stort anlagte kunstprojekter. Sådan må det nødvendigvis være, siger fondets fungerende formand, Morten Kyndrup, for kunsten er i sin natur udemokratisk
Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet

Private fonde styrer dansk kulturliv

Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet
Forfattere og penge
»Problemet med penge og kunst er jo, at man et eller andet sted, gerne skriver sine bøger gratis, fordi det er så vigtigt for en. Det er ens hjerteblod. Jeg er nærmest villig til at sælge alt min inventar for at skrive, men det går jo ikke.« siger Thomas Korsgaard.

Thomas Korsgaard: »Man er villig til at sælge alt for at skrive«

Thomas Korsgaard debuterede i 2017 med sin hjemstavnsroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, i denne serie fortæller han om mikrolån, skodlejligheder og telefonsælgerjob

Sæsonbetinget forargelse

Der er god grund til at diskutere ændringer af den nuværende kunststøtte, men igen at hive Rifbjerg og Arnoldi frem som skrækeksempler er ikke andet end populisme og med til at afspore en vigtig debat

Fornyelse i Kunstfonden

Tonekunst er vel tonekunst, uanset genre. Man har da ikke særlige udvalg og puljer til voksenlitteraturens forskellige genrer og skelner ikke mellem, om der skrives tynde eller tykke bøger
Oplagt. Vil kulturminister Uffe Elbæk gribe chancen til at gøre op med sine forgængeres beslutninger?

Altså, Uffe Elbæk!

Et lille tilbageblik på, hvad vores nye kulturminister får chancen for at gøre op med — hvis han griber den. Men det ser sørme ud til, at han tøver

Gættekonkurrence for håbefulde kunstnere

Hvert år deltager mange kunstnere i Kunstrådets store statslige gætte-konkurrence, hvor millioner udloves i præmie. Hvis du er heldig og god til at gætte, hvad dommerne tænker, får du gevinst. Får du afslag, får du aldrig at vide hvorfor — din eneste mulighed er at foretage endnu et blindt gæt året efter. Hvorfor vil smagsdommerne ikke gå i dialog med de skabende?
Kunstnergruppen Solvognens happening i 1974, hvor julemænd delte gratis varer især bøger ud i Magasin. Det skabte udbredt forargelse eller respekt afhængig af synsvinkel.

Professor: Kunststøtten er et statsligt magtinstrument

Kunsten gør os til bedre demokrater, lyder et velkendt refræn. Men historisk har den statslige kunststøtte handlet mere om imagepleje og formynderi, siger professor Jens Engberg. Resultatet har været én lang folkelig protest

Sider

Mest læste

  1. Det Obelske Familiefond: »Hvis fonde er magtfulde, så er det en magt, vi er meget forsigtige med«
    Fra sine lokaler i Indre København uddeler tobaksfonden Det Obelske Familiefond hvert år et trecifret millionbeløb til især kunstinstitutioner og udstillinger. Det er en klassisk mæcenfunktion, siger direktøren, som dog afviser, at fonden skulle drive kulturpolitik: »Vi har ingen interesse i at promovere et givent kunstsyn«
  2. Det Kongelige Hærværk
    Anskrig lød fra en kunstner i Information i nov. 1989: Væveren Anna Thommesen havde på bestilling af Statens Kunstfond afleveret en tekstiludsmykning af alteret ved Roskilde Domkirke. Året efter havde Margrethe II søgt at overtale hende til, at udsmykning lavet af Dronningen kunne træde i stedet. Det afviste hun, men majestæten blev ved med at baldyre. Efter Informations artikel udsendte hoffet en meddelelse om, at dronningen ville standse sin husflid. Det gjorde hun alligevel ikke, og hendes private udsmykning har ved to lejligheder fortrængt Thommesens - og endda udøvet hærværk på den. Nu må statsministeren ved sin rådgivning standse pinligheden, inden majestæten begår videre hærværk – også på sin forfatningsmæssige stilling.
  3. Fødselsdag med 40 års folkelige protester
    Skiftende regeringer har holdt hånden over Statens Kunstfond på trods af mere end 40 års folkelige protester. Den er ikke, og har aldrig været, folkets fond, lyder det i ny jubilæumsbog, der fortæller kunstfondens omtumlede historie fra begyndelsen og frem til i dag
  4. Kultur og erhverv skal nurses
    Private penge er ofte lig med en kommercialisering af kunsten. Men det kan omvendt også ofte betyde, at et givet værk eller projekt kommer bredere ud til offentligheden
  5. Thomas Korsgaard: »Man er villig til at sælge alt for at skrive«
    Thomas Korsgaard debuterede i 2017 med sin hjemstavnsroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, i denne serie fortæller han om mikrolån, skodlejligheder og telefonsælgerjob
  6. »Man er som kunstner enormt afhængig af, at nogen tilsmiler en med begejstring og økonomiske midler«
    Både kunstnere og institutioner kan mærke, at de private fondes støtte til kulturen stiger, siger de. Og de siger, at det i udgangspunktet er godt, for rigtig megen kunst ville ikke eksistere uden fondene. Men hvad betyder fondenes magt for kunsten og projekterne? Vi har talt med et forlag, en kulturfestival, to kunstmuseer og en billedhugger om udviklingen
  7. Debatten om modernismen
    Ny bog om modernismen forener på forunderlig vis det akademiske og det folkelige, det rationelle og det åndelige
  8. Private fonde styrer dansk kulturliv
    Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet