I sin tredje bog puster Rakel Haslund-Gjerrild sørgelig storhed i Kristian Zahrtmanns homoerotiske malerier. Romanen ’Adam i Paradis’ er helt oppe at ringe sprogligt og helt nede i kulkælderen menneskeligt
Karen Blixen har fået følgeskab. For rundt omkring på nettet dukker stadigt flere sider og skribenter op, der fortæller om alle de kvinder, der på subtil vis er blevet ’udrenset’ af kunst- og litteraturhistorien
På Rønnebæksholm skriver kunsthistoriker Hanne Abildgaard med stor ivrighed den glemte maler Astrid Holm og hendes kvindelige kunstnerkolleger ind i dansk kunsthistorie. Det er godt! Og det hele bliver kun bedre af, at fem kvindelige samtidskunstnere ødelægger den gode samvittighed
Marcel Duchamps berømte pissekumme fra 1917 gælder for at være verdens første readymade og et værk, der viste nye veje for kunsten – men alt tyder på, at det snarere var den dadaistiske baronesse Elsa von Freytag-Loringhoven, der både fik ideen og indsendte værket til kunstnerisk bedømmelse. Hvad ligger der bag den udbredte modvilje mod at kreditere kvindelige kunstnere og tænkere for deres originalitet, spørger forfatter Siri Hustvedt
Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen er vokset op under barske kår i Humlum ved Limfjorden, som de seneste år er blevet omdrejningspunkt for hans forfatterskab. Han mener, at Danmark er ved at miste sin identitet
En selvbestaltet italiensk kunsthistoriker er blevet berømt på at løse kunsthistoriens gåder fra mystikken omkring Caravaggios død til Mona Lisas sande identitet – hans yndlingsmetode er opgravning af berømte lig
Matisse er blevet omklamret af tanteri, men han er stadig den største, mener billedkunstneren Tal R. Information mødte den franske malers danske discipel til en snak om at turde at begå fejl – og lære af dem
Den jødiske kunsthistoriker Erwin Panofskys banebrydende Michelangelo-disputats ansås for tabt for altid efter Hitlers magtovertagelse. Nu er den dukket op i et tidligere NSDAP-panserskab. Panofsky regnes for en af det 20. århundredes største kunsthistorikere. Hans nærmeste elev stjal manuskriptet i 1933
I sin tredje bog puster Rakel Haslund-Gjerrild sørgelig storhed i Kristian Zahrtmanns homoerotiske malerier. Romanen ’Adam i Paradis’ er helt oppe at ringe sprogligt og helt nede i kulkælderen menneskeligt
Karen Blixen har fået følgeskab. For rundt omkring på nettet dukker stadigt flere sider og skribenter op, der fortæller om alle de kvinder, der på subtil vis er blevet ’udrenset’ af kunst- og litteraturhistorien
Kristian von Hornsleth kalder det et ligeligt bytteforhold, når han køber en fattig afrikaners navn for en gris. Organisationer som Folkekirkens Nødhjælp kalder det grov udnyttelse af mennesker
*Hvordan skal en barnekrop være skabt, hvis den skal kunne holde til elitekarrieren som balletdanser ved Den Kgl. Ballet? Og hvordan vil Det Kgl. Teaters Balletskole sikre, at nogle af de udvalgte barnetalenter fra dette års optagelsesprøve engang bliver dansere ved kompagniet? Informations Anne Middelboe Christensen og fotografen Søren Hartvig har fulgt årets udvælgelse
af ballettens idealbørn...
Filosoffen Merleau-Ponty søgte at hele den klassiske splittelse mellem krop og tanke. Uadskilleligheden illustrerede han med maleren Cézannes værker: Øjets og tankens gensidige virke
DET FILOSOFISKE RUM
Øjet ser - og tanken fødes...
Sir Ernst Gombrich, 92
*Forfatteren, kunsthistorikeren og teoretikeren E.H. Gombrich, der skrev den mest populære vesterlandske kunsthistorie, er død. Ingen kunsthistoriker har haft større betydning for formidlingen af viden om kunsten end Gombrich, der tilbragte det meste af sit liv i England, hvortil han flygtede med sin familie i 1936...
Jytte Rex har med sin nye bog om Palle Nielsen samlet et fremragende billedværk i dansk kunsthistorie. Men hvorfor har hun ikke benyttet lejligheden til samtidig at fortolke værket?
Marcel Duchamps berømte pissekumme fra 1917 gælder for at være verdens første readymade og et værk, der viste nye veje for kunsten – men alt tyder på, at det snarere var den dadaistiske baronesse Elsa von Freytag-Loringhoven, der både fik ideen og indsendte værket til kunstnerisk bedømmelse. Hvad ligger der bag den udbredte modvilje mod at kreditere kvindelige kunstnere og tænkere for deres originalitet, spørger forfatter Siri Hustvedt
