Emne

kunstig befrugtning

Brevkassen: Skal mit barn kende sit ophav?

Efter mange forsøg er jeg blevet gravid med ægdonation – det vil sige, at min mand er sæddonor, men ægget er en fremmed kvindes. Skal vi fortælle vores kommende barn om disse omstændigheder?

Er designerbabyer et etisk mareridt?

Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?

’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne

’Kunstig insemination producerer halve væsner’

’Reproduktionsmedicin’ skaber ’afskyvækkende væsner’, siger den tyske forfatter Sibylle Lewitscharoff, der har udløst en heftig debat om kunstens forhold til moralske afvigelser

Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol

Når forestillinger om sex skaber syndebukke og tabuer

Assisteret befrugtning adskiller sex og reproduktion. Alligevel sniger forestillinger sig ind om seksualitet i de beretninger, der fortælles på fertilitetsklinikker og i den offentlige debat. Det skaber stigmatiseringer, syndebukke og tabuer. Derfor er det på tide at fortælle nye ansvarlige historier om, hvordan børn bliver til på fertilitetsklinikker

Infertilitet er en sygdom – det er adoptionsønsket ikke

Adoption og fertilitetsbehandling er to vidt forskellige systemer, der ikke kan sammenlignes, lyder det fra Radikale Venstre

Donorlandene stiller sig i vejen for lempelser

Adoption foregår stadig langt hen ad vejen på donorlandenes præmisser, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, som dog medgiver, at det måske er tid til at løsne kravene til adoptivforældre

Hvem skal bestemme hvordan det er rigtigt for et andet menneske at få et barn?

Er det morbidt eller tværtimod livsbekræftende at få barn med sin afdøde elskede?

Kritikere: Etisk Råd stempler nye familieformer

Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer

Sider

Mest læste

  1. Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...
  2. Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
  3. Derfor ligger den tanke også nær, at opstandelsen først og fremmest skyldes, at det nu er det allermest grundlæggende i patriarkatet, der trues, nemlig mænds kontrol over afkommet
  4. Flere og flere singlekvinder, dropper jagten på den eneste ene, og vælger i stedet at opfylde drømmen om et barn på egen hånd ved hjælp af kunstig befrugtning
  5. Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  6. Tre millioner nulevende er i dag kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning - alligevel har metoden stadig sine modstandere, især i kirkelige kredse
  7. Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  8. Homoseksuelle familier tydeliggør både nogle traditionelle elementer i det nutidige familieideal, og samtidig bryder familierne med normer for, hvordan familieliv og forældreskab kan tænkes og praktiseres. Det bør vi have med, når vi diskuterer for og imod lesbiskes ret til kunstig befrugtning