Emne

kunstig befrugtning

Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg

Der er ingen grund til at smide gamle æg ud

Som det er nu, skal æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling destrueres efter fem år. Men det er der hverken sundhedsfaglige eller etiske argumenter for. Derfor bør loven ændres

Brevkassen: Skal mit barn kende sit ophav?

Efter mange forsøg er jeg blevet gravid med ægdonation – det vil sige, at min mand er sæddonor, men ægget er en fremmed kvindes. Skal vi fortælle vores kommende barn om disse omstændigheder?

Er designerbabyer et etisk mareridt?

Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?

’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne

’Kunstig insemination producerer halve væsner’

’Reproduktionsmedicin’ skaber ’afskyvækkende væsner’, siger den tyske forfatter Sibylle Lewitscharoff, der har udløst en heftig debat om kunstens forhold til moralske afvigelser

Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol

Når forestillinger om sex skaber syndebukke og tabuer

Assisteret befrugtning adskiller sex og reproduktion. Alligevel sniger forestillinger sig ind om seksualitet i de beretninger, der fortælles på fertilitetsklinikker og i den offentlige debat. Det skaber stigmatiseringer, syndebukke og tabuer. Derfor er det på tide at fortælle nye ansvarlige historier om, hvordan børn bliver til på fertilitetsklinikker

Infertilitet er en sygdom – det er adoptionsønsket ikke

Adoption og fertilitetsbehandling er to vidt forskellige systemer, der ikke kan sammenlignes, lyder det fra Radikale Venstre

Donorlandene stiller sig i vejen for lempelser

Adoption foregår stadig langt hen ad vejen på donorlandenes præmisser, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, som dog medgiver, at det måske er tid til at løsne kravene til adoptivforældre

Sider

Mest læste

  1. Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
  2. Der er mere i arven end gæld og DNA. Nye data peger på, at vi kan påvirke vores genetiske materiale igennem aktivt erhvervede træk fra omverdenen EVOLUTION Selvom visse forskere måske har haft held med at formidle ideen om, at naturvidenskaben bestandigt bevæger sig hen imod simplere teorier om livet og kosmos, så forholder det sig efter al sandsynlighed omvendt...
  3. Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  4. Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer
  5. Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  6. Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
  7. Tre millioner nulevende er i dag kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning - alligevel har metoden stadig sine modstandere, især i kirkelige kredse
  8. Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...