Emne

kunstig befrugtning

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Artikler

Kronik

23. november 2022

Der er ingen gode argumenter imod, at min kæreste kan blive gravid med mit æg

Etisk Råd anbefalede i 2016 at tillade partnerægdonation i forbindelse med, at man lavede om i loven på området. Men politikerne lader til at have glemt LGBTQ+-familier og lovliggjorde kun dobbeltdonation i medicinsk nødvendige tilfælde

Donation

10. september 2022

Brevkassen: Skal jeg lukke øjnene for ægbankens profitmotiv?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar

Leder

26. juli 2022

Fertilitetsproblemer er blevet en folkesygdom, men den offentlige hjælp er utilstrækkelig

Der er heldigvis sket meget med de teknologiske muligheder for at hjælpe ufrivilligt barnløse i de 25 år, der er gået, siden Danmark fik en samlet lov om fertilitetsbehandling. Derfor giver det ikke mening, at den offentlige hjælp på området stadig er så begrænset. Det skaber ulighed og en privatisering, vi næppe ville acceptere andre steder i sundhedsvæsenet

Mænds sædkvalitet er markant forringet siden 19070’erne, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger stødt. Alligevel tilbyder det offentlige sundhedsvæsen kun tre forsøg med reagensglasbehandling.

Læserbrev

26. maj 2020

Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg

Leder

26. maj 2020

Der er ingen grund til at smide gamle æg ud

Som det er nu, skal æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling destrueres efter fem år. Men det er der hverken sundhedsfaglige eller etiske argumenter for. Derfor bør loven ændres

Tre kvinder har sat fokus på et vigtigt spørgsmål i et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har fået 24.291 ud af de krævede 50.000 underskrifter. Det handler om, at æg, som er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, i dag skal destrueres efter fem år. De tre medstillere mener, at kvinder skal have ret til at opbevare dem i længere tid, helt indtil de er fyldt 46 år.

Læserbrev

24. februar 2018

Brevkassen: Skal mit barn kende sit ophav?

Efter mange forsøg er jeg blevet gravid med ægdonation – det vil sige, at min mand er sæddonor, men ægget er en fremmed kvindes. Skal vi fortælle vores kommende barn om disse omstændigheder?

Baggrund

12. januar 2017

Er designerbabyer et etisk mareridt?

Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?

Interview

17. oktober 2014

’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne

Tre franske læger, René Friedman (t.v), Jacques Testart (midten) og Emile Papiernick viser et par billeder af Frankrigs første reagensglasbarn, Amandine – ’frugten’ af deres samarbejde. Det skete den 24. februar 1982 på fødegangen på det hospital i Paris, hvor hun blev født netop den dag.

Baggrund

15. marts 2014

’Kunstig insemination producerer halve væsner’

’Reproduktionsmedicin’ skaber ’afskyvækkende væsner’, siger den tyske forfatter Sibylle Lewitscharoff, der har udløst en heftig debat om kunstens forhold til moralske afvigelser

Baggrund

18. oktober 2013

Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol

Den palæstinensiske baby, Muhanad, og hans mor i barselssengen på Vestbredden. Han er en af de tre drengebørn, der er kommet til verden takket være sæd fra faderen, der er blevet smuglet ud af fængslet og få timer efter befrugtede moderens æg i reagensglas.

Sider

Baggrund

12. januar 2017

Er designerbabyer et etisk mareridt?
Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
Læserbrev

26. maj 2020

Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation
Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
Kronik

23. november 2022

Der er ingen gode argumenter imod, at min kæreste kan blive gravid med mit æg
Etisk Råd anbefalede i 2016 at tillade partnerægdonation i forbindelse med, at man lavede om i loven på området. Men politikerne lader til at have glemt LGBTQ+-familier og lovliggjorde kun dobbeltdonation i medicinsk nødvendige tilfælde
Kronik

23. januar 1998

Hvis vi aldrig skulle dø
Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...
Kronik

11. juni 2012

Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn
Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
14. maj 2011

Når celler mødes, og rigtige mennesker opstår
På få årtier er der blevet vendt op og ned på forestillingen om at få børn. Reproduktion, biologi, længsel, drifter og genetik har fået nyt indhold. Og mens fødselsraterne falder i den rige verden, dyrkes opfattelsen, at du først bliver et rigtigt menneske, når du får et barn. Dit eget barn
Kronik

4. august 2011

Født som reservedelslager til syge søskende
Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
17. juli 1998

Den synd vi ikke (længere) kan begå
Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...