Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kunstig befrugtning

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Læserbrev
26. maj 2020

Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
Leder
26. maj 2020

Der er ingen grund til at smide gamle æg ud

Som det er nu, skal æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling destrueres efter fem år. Men det er der hverken sundhedsfaglige eller etiske argumenter for. Derfor bør loven ændres
Tre kvinder har sat fokus på et vigtigt spørgsmål i et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har fået 24.291 ud af de krævede 50.000 underskrifter. Det handler om, at æg, som er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, i dag skal destrueres efter fem år. De tre medstillere mener, at kvinder skal have ret til at opbevare dem i længere tid, helt indtil de er fyldt 46 år.
Læserbrev
24. februar 2018

Brevkassen: Skal mit barn kende sit ophav?

Efter mange forsøg er jeg blevet gravid med ægdonation – det vil sige, at min mand er sæddonor, men ægget er en fremmed kvindes. Skal vi fortælle vores kommende barn om disse omstændigheder?
Baggrund
12. januar 2017

Er designerbabyer et etisk mareridt?

Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
Interview
17. oktober 2014

’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne
Tre franske læger, René Friedman (t.v), Jacques Testart (midten) og Emile Papiernick viser et par billeder af Frankrigs første reagensglasbarn, Amandine – ’frugten’ af deres samarbejde. Det skete den 24. februar 1982 på fødegangen på det hospital i Paris, hvor hun blev født netop den dag.
Baggrund
15. marts 2014

’Kunstig insemination producerer halve væsner’

’Reproduktionsmedicin’ skaber ’afskyvækkende væsner’, siger den tyske forfatter Sibylle Lewitscharoff, der har udløst en heftig debat om kunstens forhold til moralske afvigelser
’Reproduktionsmedicin’ skaber ’afskyvækkende væsner’, siger den tyske forfatter Sibylle Lewitscharoff, der har udløst en heftig debat om kunstens forhold til moralske afvigelser
Baggrund
18. oktober 2013

Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol
Den palæstinensiske baby, Muhanad, og hans mor i barselssengen på Vestbredden. Han er en af de tre drengebørn, der er kommet til verden takket være sæd fra faderen, der er blevet smuglet ud af fængslet og få timer efter befrugtede moderens æg i reagensglas.
Kronik
2. februar 2013

Når forestillinger om sex skaber syndebukke og tabuer

Assisteret befrugtning adskiller sex og reproduktion. Alligevel sniger forestillinger sig ind om seksualitet i de beretninger, der fortælles på fertilitetsklinikker og i den offentlige debat. Det skaber stigmatiseringer, syndebukke og tabuer. Derfor er det på tide at fortælle nye ansvarlige historier om, hvordan børn bliver til på fertilitetsklinikker
De evigt svømmende sædcellers jagt på ægget er blevet en kliché. I mange graviditeter i dag er det denne proces i mikroskop, der skaber undfangelsen, hvor der prikkes i ægget og sædcellen afleveres med en mikropipette
Interview
6. august 2012

Infertilitet er en sygdom – det er adoptionsønsket ikke

Adoption og fertilitetsbehandling er to vidt forskellige systemer, der ikke kan sammenlignes, lyder det fra Radikale Venstre
Interview
6. august 2012

Donorlandene stiller sig i vejen for lempelser

Adoption foregår stadig langt hen ad vejen på donorlandenes præmisser, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, som dog medgiver, at det måske er tid til at løsne kravene til adoptivforældre

Sider

  • Baggrund
    12. januar 2017

    Er designerbabyer et etisk mareridt?

    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  • Kronik
    21. oktober 1998

    Staten kirken og tørklædet

    Også Frankrig har sine 'tørklædesager'. De rejser en ofte heftig debat - nemlig dybest set om, hvordan moderne ikke-religiøse samfund skal integrere store befolkningsgrupper, for hvem religionen er meningsgivende for hele samfundslivet Danskernes folkekirke kan næppe forstås helt af andre end danskerne selv...
  • Læserbrev
    26. maj 2020

    Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

    Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  • Kronik
    11. juni 2012

    Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

    Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
    Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham
  • 1. juni 2006

    Etik i politik

    Der kan argumenteres for det fornuftige i, at der historisk er en tradition for, at politikeres religiøse overbevisning eller moralske livssyn giver ham eller hende ret til at stemme anderledes end partiet. Men netop fordi disse sager er så følsomme og komplekse, og især fordi de teknologiske muligheder og udfordringer vil fylde mere og mere - også i den politiske debat - er tiden løbet fra den tradition. Det er blevet for vigtigt til at overlade til mavefølelser og religiøse forestillinger
  • 17. juli 1998

    Den synd vi ikke (længere) kan begå

    Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  • Kronik
    10. september 1999

    Hjerner i et kar

    Filmen The Matrix er en moderne udgave af Descartes' tankeeksperiment, om kroppen kan adskilles fra sjælen Det virtuelle rumOver sommeren har der gået en populær - og filosofisk set interessant - film i de danske biografer...
  • Kronik
    23. januar 1998

    Hvis vi aldrig skulle dø

    Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...