Emne

kunstig befrugtning

Klumme
19. juli 2012

Hvem skal bestemme hvordan det er rigtigt for et andet menneske at få et barn?

Er det morbidt eller tværtimod livsbekræftende at få barn med sin afdøde elskede?
Nyhed
17. juli 2012

Kritikere: Etisk Råd stempler nye familieformer

Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer
Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer
Nyhed
17. juli 2012

’Etisk Råd er ude af trit med virkeligheden’

Det er ikke helt gratis, når Etisk Råd konsekvent tager afstand fra den teknologiske udvikling inden for reproduktion. For dermed er Rådet med til at bremse mulighederne for alternative familieformer, mener flere eksperter, fagfolk og organisationer, der desuden kritiserer rådet for ikke at have tilstrækkelig føling med den praktiske virkelighed
Flere eksperter og fagfolk finder det problematisk, at Etisk Råd via dets retorik er med til at stigmatisere familier, der har valgt en anden løsning end den traditionelle kernefamilieløsning.
Nyhed
12. juli 2012

Regeringspartier: Børn er ikke en menneskeret

Selv om brugen af rugemødre er stigende, har regeringen ingen planer om at bløde lovgivningen op for at give de vordende forældre bedre rettigheder. Man risikerer at gøre kvinden til en handelsvare, mener politikerne
Kronik
11. juni 2012

Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham
Kronik
30. maj 2012

Advarsler mod nye familieformer er unuancerede

Donorbørn er dømt til uforløst jagt på deres genetiske ophav, lyder advarslen. Men børnenes søgen kan også bare opfattes som en form for tidstypisk søgen efter fortællinger om en selv og behøver ikke i sig selv at være et problem
Kunstig befrugtning er kommet under beskydning på det seneste. Men der eksisterer mange forkerte fordomme om de nye børn og deres familier.
Baggrund
21. april 2012

Mødre uden fædre udfordrer kernefamilien

Singlekvinder, der skaber sig en familie med hjælp af en sæddonor, har skabt bekymring. Kan børn blive glade og lykkelige, når 50 procent af deres genetiske ophav for altid er ukendt? Underligt nok gælder bekymringen primært børn af singlemødre
Kan børn blive glade og lykkelige, når 50 procent af deres genetiske ophav for altid er ukendt? spørger dagens kronikør, Pia Olsen.
Kronik
7. marts 2012

Kan man arve sæd?

Skal en kvinde kunne bruge sin afdøde partners sæd til at lave børn? Det spørgsmål har skabt fornyet debat om lovgivningen om kunstig befrugtning. I virkeligheden handler slagsmålet om, hvordan vi ’bør’ leve som familie, og om nogle familieformer skal marginaliseres
Hvordan kan det være morbidt at anvende sæd fra en afdød, når det er tilladt at genbruge hans hjerte?, spørger dagens kronikør.
Baggrund
20. januar 2012

De rødhårede bliver måske heller ikke scoret først på Crazy Daisy

Reproducerer man sig gennem kunstig insemination eller via andre alternativer til ægtesengen, stiger forventningerne til, at børneprojektet skal være særlig ædelt og uegennyttigt. Forfatterinden Kristina Nya Glaffey tager fertilitsindustrien og forældreskabet under behandling i en ny roman og opfordrer til, at vi fremhæver ligheder frem for at lede efter forskelle
Reproducerer man sig gennem kunstig insemination eller via andre alternativer til ægtesengen, stiger forventningerne til, at børneprojektet skal være særlig ædelt og uegennyttigt. Forfatterinden Kristina Nya Glaffey tager fertilitsindustrien og forældreskabet under behandling i en ny roman og opfordrer til, at vi fremhæver ligheder frem for at lede efter forskelle
Klumme
5. november 2011

Skal staten virkelig bøde for mine egoår?

Er det en menneskeret at få børn? Det virker absurd i en tid med overbefolkning og økonomisk krise, at staten skal betale for, at jeg bare har udskudt, udskudt og udskudt at få børn og snart får brug for hjælp
En menneskeret? Det er, som om, familieliv i dag er ophøjet til at være den eneste sande livsform. Men er det en basal menneskeret, vi bør have?

Sider

  • Læserbrev
    26. maj 2020

    Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

    Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  • Kronik
    11. juni 2012

    Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

    Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
    Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham
  • 17. juli 1998

    Den synd vi ikke (længere) kan begå

    Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  • Kronik
    4. august 2011

    Født som reservedelslager til syge søskende

    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
    Nogle børn er udset til at være donorer for deres dødsyge ældre søskende, allerede før de bliver født.
  • Baggrund
    18. oktober 2013

    Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

    Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol
    Den palæstinensiske baby, Muhanad, og hans mor i barselssengen på Vestbredden. Han er en af de tre drengebørn, der er kommet til verden takket være sæd fra faderen, der er blevet smuglet ud af fængslet og få timer efter befrugtede moderens æg i reagensglas.
  • Interview
    17. oktober 2014

    ’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

    Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne
    Tre franske læger, René Friedman (t.v), Jacques Testart (midten) og Emile Papiernick viser et par billeder af Frankrigs første reagensglasbarn, Amandine – ’frugten’ af deres samarbejde. Det skete den 24. februar 1982 på fødegangen på det hospital i Paris, hvor hun blev født netop den dag.
  • Baggrund
    12. januar 2017

    Er designerbabyer et etisk mareridt?

    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  • Kronik
    23. januar 1998

    Hvis vi aldrig skulle dø

    Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...