Emne

kunstig befrugtning

Hvem skal bestemme hvordan det er rigtigt for et andet menneske at få et barn?

Er det morbidt eller tværtimod livsbekræftende at få barn med sin afdøde elskede?

Kritikere: Etisk Råd stempler nye familieformer

Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer

’Etisk Råd er ude af trit med virkeligheden’

Det er ikke helt gratis, når Etisk Råd konsekvent tager afstand fra den teknologiske udvikling inden for reproduktion. For dermed er Rådet med til at bremse mulighederne for alternative familieformer, mener flere eksperter, fagfolk og organisationer, der desuden kritiserer rådet for ikke at have tilstrækkelig føling med den praktiske virkelighed

Regeringspartier: Børn er ikke en menneskeret

Selv om brugen af rugemødre er stigende, har regeringen ingen planer om at bløde lovgivningen op for at give de vordende forældre bedre rettigheder. Man risikerer at gøre kvinden til en handelsvare, mener politikerne

Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn

Advarsler mod nye familieformer er unuancerede

Donorbørn er dømt til uforløst jagt på deres genetiske ophav, lyder advarslen. Men børnenes søgen kan også bare opfattes som en form for tidstypisk søgen efter fortællinger om en selv og behøver ikke i sig selv at være et problem

Mødre uden fædre udfordrer kernefamilien

Singlekvinder, der skaber sig en familie med hjælp af en sæddonor, har skabt bekymring. Kan børn blive glade og lykkelige, når 50 procent af deres genetiske ophav for altid er ukendt? Underligt nok gælder bekymringen primært børn af singlemødre

Kan man arve sæd?

Skal en kvinde kunne bruge sin afdøde partners sæd til at lave børn? Det spørgsmål har skabt fornyet debat om lovgivningen om kunstig befrugtning. I virkeligheden handler slagsmålet om, hvordan vi ’bør’ leve som familie, og om nogle familieformer skal marginaliseres

De rødhårede bliver måske heller ikke scoret først på Crazy Daisy

Reproducerer man sig gennem kunstig insemination eller via andre alternativer til ægtesengen, stiger forventningerne til, at børneprojektet skal være særlig ædelt og uegennyttigt. Forfatterinden Kristina Nya Glaffey tager fertilitsindustrien og forældreskabet under behandling i en ny roman og opfordrer til, at vi fremhæver ligheder frem for at lede efter forskelle

Skal staten virkelig bøde for mine egoår?

Er det en menneskeret at få børn? Det virker absurd i en tid med overbefolkning og økonomisk krise, at staten skal betale for, at jeg bare har udskudt, udskudt og udskudt at få børn og snart får brug for hjælp

Sider

Mest læste

  1. Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...
  2. Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  3. Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
  4. Hvis en kvinde vil have drengebørn, skal hun finde sig en ældre mand. Vil hun have piger, skal hun finde en yngre, siger britiske forskere Det er nu forbudt at få børn, hvis man er kvinde og over 45 år...
  5. Flere og flere singlekvinder, dropper jagten på den eneste ene, og vælger i stedet at opfylde drømmen om et barn på egen hånd ved hjælp af kunstig befrugtning
  6. I dag marcherer bøsser og lesbiske igen. Striden for lige rettigheder, mod Folketingets politiske hykleri, har været lang. Og så mangler vi endda stadig bl.a. befrugtning af lesbiske og i fremtiden særlige plejehjem for homoseksuelle Lørdagskronikken Den homoseksuelle ligestillingsproces begyndtefor alvor at tage fart i 1976...
  7. Singlekvinder, der skaber sig en familie med hjælp af en sæddonor, har skabt bekymring. Kan børn blive glade og lykkelige, når 50 procent af deres genetiske ophav for altid er ukendt? Underligt nok gælder bekymringen primært børn af singlemødre
  8. Etisk Råd finder det uacceptabelt, at læger ved kunstig befrugtning planter mulighed for tre liv, hvis de på forhånd ved, at et af fostrene senere skal fjernes, fremgår det af redegørelse, der offentliggøres i dag Selv om pludrende babyer i pastelfarvede sparkedragter er nuttede, er tre af dem i barnevognen på én gang i overkanten for de fleste forældrepar...