Emne

kunstig befrugtning

Nyhed
31. oktober 2011

Hvad hvis borger nr. syv milliard er et dansk reagensglasbarn?

Mens vi arbejder hård på at få Den Tredje Verden til at holde op med at få børn, kæmper vi som gale for selv at få dem — til trods for, at en baby født i Danmark belaster det fælles ressourcegrundlag uendeligt meget mere. Hvorfor gør vi det igen og igen på et så oplyst grundlag?
Drengen her, der endnu ikke har fået et navn, blev født i går kl. 00.20 på Hvidovre Hospital. Han er med i opløbet som nr. syv milliard på vores klode.
Nyhed
12. september 2011

Rød regering vil give gratis fertilitets-behandling

Antallet af børn født ved hjælp af fertilitetsbehandling er faldet markant med regeringens brugerbetaling. Barnløse vil igen kunne få gratis behandling, hvis en rød regering kommer til, lyder løftet. Venstre kalder det 'ren populisme'
Barnløshed er en lidelse som kan afhjælpes. Desværre har danske mænd en dalende sædkvalitet blandt andet på grund af de mange kemikalier, som påvirker fertiliteten. Der er rigeligt med brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen — den ligger bare de forkerte steder, siger den radikale næstformand Morten Østergaard
Kommentar
12. august 2011

Skal vi ikke snart komme videre?

10 procent af de børn, der fødes i Danmark kommer til verden via kunstig befrugtning og de er præcis lige så sunde som alle andre børn så skal vi ikke lægge fordommene fra os?
Kronik
4. august 2011

Født som reservedelslager til syge søskende

Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
Nogle børn er udset til at være donorer for deres dødsyge ældre søskende, allerede før de bliver født.
31. maj 2011

Svære vilkår for de barnløse

Som den eneste patientgruppe har barnløse en særlig CTR-saldo, så medicinen ikke udløser samme tilskud som al anden medicin. 'Det at få børn er jo en privatsag'
Barnløse modtager ingen støtte fra det offentlige, selvom WHO klassificerer det som en sygdom.
14. maj 2011

Når celler mødes, og rigtige mennesker opstår

På få årtier er der blevet vendt op og ned på forestillingen om at få børn. Reproduktion, biologi, længsel, drifter og genetik har fået nyt indhold. Og mens fødselsraterne falder i den rige verden, dyrkes opfattelsen, at du først bliver et rigtigt menneske, når du får et barn. Dit eget barn
Identitet. Jeg følte, at hvis det ikke lykkedes, skulle jeg totalt omdefinere, hvem jeg var. Den fremtid, jeg forestillede mig, var en fremtid med børn, siger Karen Strandbygaard, der måtte gennem to års fertilitets- behandlinger, inden hun blev mor.
Kommentar
11. maj 2011

Sortering af æg er et tvivlsomt eksperiment

Nutidens tilsyneladende kritiske teknologidebat om genetisk screening og sortering af æg ved kunstig befrugtning deler et grundtræk med 1960'ernes naive teknologioptimisme: Tvivl lades ude
Interview
11. marts 2011

'Vikingernes blod ruller allerede i mine årer'

Jessica McCallin ønskede at få et barn ved hjælp af donorsæd, men det er ikke så let i Storbritannien. Så hørte hun om den blomstrende befrugtningsindustri i Danmark. Hun fortæller her sin historie
Jessica McCallins datter skal hedde Freja °© lige som vikingernes frugtbarheds°©gudinde.
Baggrund
11. marts 2011

Den danske sædbranche boomer

Antallet af udlændinge på danske fertilitetsklinikker stiger voldsomt. Vi har nemlig masser af donorsæd og en liberal lovgivning modsat det meste af Europa. Og så kan vi endda levere vikingegener
Antallet af udlændinge på danske fertilitetsklinikker stiger voldsomt.  Vi har nemlig masser af donorsæd og en liberal lovgivning modsat det meste af Europa. Og så kan vi endda levere vikingegener
Leder
31. maj 2010

Børnefjendtligt

Det er ud fra enhver demografisk og samfundsøkonomisk vinkel svært at se, hvorfor netop kunstig befrugtning skal holde for i ’behovet for at prioritere de offentlige udgifter’

Sider

  • Læserbrev
    26. maj 2020

    Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

    Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  • Kronik
    11. juni 2012

    Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

    Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
    Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham
  • 17. juli 1998

    Den synd vi ikke (længere) kan begå

    Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  • Kronik
    4. august 2011

    Født som reservedelslager til syge søskende

    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
    Nogle børn er udset til at være donorer for deres dødsyge ældre søskende, allerede før de bliver født.
  • Baggrund
    18. oktober 2013

    Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

    Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol
    Den palæstinensiske baby, Muhanad, og hans mor i barselssengen på Vestbredden. Han er en af de tre drengebørn, der er kommet til verden takket være sæd fra faderen, der er blevet smuglet ud af fængslet og få timer efter befrugtede moderens æg i reagensglas.
  • Interview
    17. oktober 2014

    ’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

    Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne
    Tre franske læger, René Friedman (t.v), Jacques Testart (midten) og Emile Papiernick viser et par billeder af Frankrigs første reagensglasbarn, Amandine – ’frugten’ af deres samarbejde. Det skete den 24. februar 1982 på fødegangen på det hospital i Paris, hvor hun blev født netop den dag.
  • Baggrund
    12. januar 2017

    Er designerbabyer et etisk mareridt?

    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  • Kronik
    23. januar 1998

    Hvis vi aldrig skulle dø

    Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...