Emne

kunstig befrugtning

29. maj 2010

'Man lever fint med tunge øjenlåg, men barnløshed er noget andet'

Regeringens bebudede besparelser på kunstig befrugtning lukker op for brugerbetaling på offentlige sygehuse. Det mener Danske Regioners formand Bent Hansen strider imod sygehusvæsenets principper - og ultimativt vil besparelserne få en uønsket social slagside, siger han
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forstår ikke, at regeringen lægger op til en besparelse på 200 mio. på kunstig befrugtning på de offentlige klinikker. Man burde i stedet spare på kosmetiske operationer som f.eks. tunge øjenlåg.
Leder
28. juli 2009

Kvinder uden mænd

Derfor ligger den tanke også nær, at opstandelsen først og fremmest skyldes, at det nu er det allermest grundlæggende i patriarkatet, der trues, nemlig mænds kontrol over afkommet
Læserbrev
28. juli 2009

Singlekvinder vil opleve moderskabet

Singlekvinder får ikke børn for at forbedre arvemassen i den danske befolkning – de har det samme egoistiske behov som det forelskede par, mener Gerda Skovmand-Madsen
Baggrund
27. juli 2009

Professor: Inseminerede singlekvinder er godt for den 'selektive avl'

Samfundet er på vej mod afgrunden. Nogenlunde sådan lød udmeldingen fra flere politikere, da det kom frem, at flere og flere kvinder vælger at føde børn uden en mand. Psykologiprofessor er dog glad for udviklingen, fordi man med insemination kan fremavle både klogere og stærkere børn
Antallet af inseminationer af enlige kvinder, der ikke har tid eller lyst til at vente på at finde den rette mand, er ifølge Berlingske Tidende steget fra 34 til 158 på blot fire år. Hverken Konservative eller Dansk Folkeparti (DF) er begejstrede for den udvikling. De mener, at det bedste er både en mor og en kendt far til ethvert barn.
Leder
13. juli 2009

Sex - ikke for småbørn

Lad os forestille os, at en forsker i dag søgte om tilladelse til forsøg med denne nye forplantingsmetode: Lad to mennesker, der tilfældigvis synes, at hinanden dufter godt, udveklse ukontrollerede kropsvæsker og vent derefter ni måneder på, at der måske kom et barn af en slags ud af det
Nyhed
11. juli 2009

Det er uetisk at bruge kunstig sæd til forplantning

To medlemmer af etisk råd mener, at opfindelsen af kunstig sæd er vigtig for forskningen - men den bør ikke bruges til at fremstille børn, mener de. Teknikken er for usikker - og det vil adskille mennesket fra forplantningen
De må gerne bruges til forskning, men der går formentlig lang tid, før laboratoriesæd bruges til egentlig reproduktion, mener eksperter.
Nyhed
9. juli 2009

Forskere skaber reagensglassæd

Gennembrud giver nyt håb for behandling af barnløse mænd - men vækker også frygt for, at manden fremover vil have udspillet sin reproduktive rolle
Forskere fra Newcastle University har præsteret at skabe menneskelige sædceller ad kunstig vej. Professor Nayernia siger: 'I teorien ville det være muligt at undvære mænd. Men kun hvis ønsket er at producere en population, hvor alle har samme størrelse og kropsform (fordi den mandlige genetiske oprindelse er identisk for alle).'
Kronik
14. april 2009

Moralsk lovgivning diskriminerer

Kunstigt befrugtede enlige kvinder vil ikke længere kunne modtage det særlige børnetilskud, idet 'de selv har valgt at være alene om at forsørge et barn'. Handler denne lov mon om at spare, at rette op på en tidligere forkert lov eller noget helt andet?
Kunstigt befrugtede enlige kvinder vil efter vedtagelsen af lovforslag L57 ikke længere kunne modtage det særlige børnetilskud.
31. januar 2009

30 år med reagensglasbørn

Tre millioner nulevende er i dag kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning - alligevel har metoden stadig sine modstandere, især i kirkelige kredse
Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, holder her sin søn. Siden hendes fødsel har over tre millioner børn - undfanget ved reagensglasmetoden - set dagens lys til stor frustration for Vatikanet. Arkiv
12. januar 2009

Ny fertilitetsbehandling: Frosne fostre

Der er godt nyt for barnløse par, der døjer med hormonterapi: Chancerne for graviditet kan markant forbedres, hvis overskydende fostre nedfryses

Sider

  • Kronik
    23. januar 1998

    Hvis vi aldrig skulle dø

    Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...
  • Læserbrev
    26. maj 2020

    Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

    Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  • Kronik
    4. august 2011

    Født som reservedelslager til syge søskende

    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
    Nogle børn er udset til at være donorer for deres dødsyge ældre søskende, allerede før de bliver født.
  • Kronik
    11. juni 2012

    Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

    Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
    Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham
  • Baggrund
    12. januar 2017

    Er designerbabyer et etisk mareridt?

    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  • 17. juli 1998

    Den synd vi ikke (længere) kan begå

    Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  • 20. januar 2006

    Den tabte seksuelle frihed

    "Det hele skal tænkes på ny. Hvis de venstreorienterede igen blev i stand til at tænke en frigørelse, ville det kunne lade sig gøre. Men til højre er de konservative, og til venstre er de autoritære, nærmest bolsjevistiske...
  • Interview
    17. oktober 2014

    ’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

    Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne
    Tre franske læger, René Friedman (t.v), Jacques Testart (midten) og Emile Papiernick viser et par billeder af Frankrigs første reagensglasbarn, Amandine – ’frugten’ af deres samarbejde. Det skete den 24. februar 1982 på fødegangen på det hospital i Paris, hvor hun blev født netop den dag.