Emne

kunstig befrugtning

28. oktober 2008

Velkommen til fagre nye livmoder

En kunstig livmoder kan hjælpe nogle barnløse par med at få deres største ønske opfyldt; det vil redde liv for tidligt fødte børn; aborttallet kan reduceres; flere vil kunne adoptere og kvinder vil i højere grad have et frit valg med hensyn til at gennemgå en graviditet
Hvis -produktet- bliver det samme i hhv. en ægte livmoder og en kunstig livmoder, så er der flere argumenter, der taler for at bruge kunstige livmodere til at komme udfordringer omkring reproduktion til livs.
Leder
25. juli 2008

Den største revolution

Problemstillinger, som for blot få år siden blev betragtet som ren science fiction, hører i dag til virkelighedens dilemmaer
25. juli 2008

Frugtbarhedens fremtid

30 år efter det første reagensglas barn blev født, findes der nærmest ingen grænser for, hvor, hvornår og hvordan man kan få børn. Men kloninger, frelsersøskende og nybagte forældre på 80 år udfordrer etikken
Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, blev født den 25. juli 1978 og ryddede straks overskrifterne verden rundt.
Kronik
2. juli 2008

Antidiskrimination på dagsordenen

EU har fremlagt en lovgivning, som ikke retter sig specifikt mod en udvalgt gruppe, som kvinder, homoseksuelle eller handicappede, men som sætter selve retten til ikke at blive diskrimineret i centrum. Det skal sikre lige rettigheder for alle grupper uanset race, religion, alder, køn, handicap eller seksuel orientering
Da EU i 2004 fik 10 nye medlemmer, var mange af dem lande, hvor retten til forskellighed ikke var en kerneværdi i lovgivningen. I mange af disse lande ser vi udbredt diskrimination af homoseksuelle. Senest ved gaypride-paraden i Tallinn, 2007
Læserbrev
5. april 2008

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Baggrund
1. april 2008

Den fri abort, paven og de katolske vælgere

Den fri abort er igen til debat i Italien. Emnet dominerer den italienske valgkamp, hvor de katolske vælgere udgør et ombejlet mindretal. Nu har abortmodstanden konstitueret sig som et politisk parti: Lista per la vita (Liste for Livet)
Pave Benedict XVI hilser på Il Folgios redaktør Giuliano Ferrara. Giuliano Ferrara er en fremtrædende Berlusconi- støtte, som har stiftet partiet Lista per la vita (Liste for livet). Ferrara har annonceret, at han stiller op til parlamentsvalget den 13.-14. april. Hans mærkesag er modstanden mod abort.
23. februar 2008

Svært comeback for SF's ensomme ulv

SF's Kamal Qureshi er dygtig til at profilere sig i medierne. Men han er ikke populær i sit eget parti og får derfor svært ved at forsætte karrieren på Christiansborg oven på balladen om snyd med lejekontrakter og eksamensbeviser
Ingen alliancer. Kamal Qureshi har ikke formået i fredstid at opbygge de politiske alliancer, der kunne støtte ham, når der blev brug for det. Det betaler han for nu.
15. februar 2008

Hvem er bange for Det Etiske Råd?

Argumenterne for og imod Det Etiske Råd har været mange, og i disse år står det ved en skillevej: Skal man fortsætte med at koncentrere sig om sundheds- og bioetik, eller skal man gå ind i andre etiske dilemmaer som f.eks. klima og biodiversitet? Skal man helt afskaffe rådet? Eller skal man have flere af slagsen?
Teknologiens dilemmaer. Lægers og barnløse pars ønske om at bruge en helt ny teknologi kaldet kunstig befrugtning fremkaldte en voldsom offentlig debat i 80-erne. Det Etiske Råd var den rette lynafleder til at omdirigere de største udladninger, for det skulle nok gå alt sammen, og den dag man havde forstået alle teknologiens konsekvenser, kunne Det Etiske Råd afskaffes igen. Siden er der kun kommet flere problemstillinger til. Og nu diskuteres det, om rådet er det rigtige forum for den moralske diskussion. På billedet den første klonede gris i Danmark, George Clooney.
8. februar 2008

Er feminismen skyld i færre børn?

Og kan man forestille sig, at reaktionære værdier som patriarkatet og ugentlig kirkegang vinder indpas, fordi kvindefrigørelse har medført så lave fødselstal, at gamle, gråhårede Europa ikke kan reproducere sig selv?
Et sjældent syn. USA er det eneste vestlige land, hvor fødselsraten ikke falder. I Europa derimod er feminismen ved at skabe en demografisk katstrofe, mener forfatteren Martin Amis. Her den amerikanske familie Arndt med 14 børn og det 15. på vej.
Note
15. januar 2008

V: K må selv slås med valgløfter

De konservative må selv rede trådene ud efter tidligere familieminister, nuværende transportminister Carina Christensens løfte fra valgkampen om, at ufrivilligt barnløse skal kunne få gratis kunstig befrugtning til mere end et barn

Sider

  • Læserbrev
    26. maj 2020

    Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

    Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
  • 17. juli 1998

    Den synd vi ikke (længere) kan begå

    Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  • Kronik
    11. juni 2012

    Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

    Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
    Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham
  • Kronik
    4. august 2011

    Født som reservedelslager til syge søskende

    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
    Nogle børn er udset til at være donorer for deres dødsyge ældre søskende, allerede før de bliver født.
  • Baggrund
    12. januar 2017

    Er designerbabyer et etisk mareridt?

    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
    Her godt 40 år efter den første britiske reagensglasbaby blev født, hvor tæt er vi så på at kunne korrigere alle vore genetiske uperfektheder – og bør vi overhovedet gøre forsøget?
  • Baggrund
    18. oktober 2013

    Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

    Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol
    Den palæstinensiske baby, Muhanad, og hans mor i barselssengen på Vestbredden. Han er en af de tre drengebørn, der er kommet til verden takket være sæd fra faderen, der er blevet smuglet ud af fængslet og få timer efter befrugtede moderens æg i reagensglas.
  • Interview
    17. oktober 2014

    ’Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning’

    Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn, men i dag bruger han sin tid på at kritisere disse reproduktionsteknikker. Senest i en ny bog, hvori han siger, vi er endt med en slags racehygiejne
    Tre franske læger, René Friedman (t.v), Jacques Testart (midten) og Emile Papiernick viser et par billeder af Frankrigs første reagensglasbarn, Amandine – ’frugten’ af deres samarbejde. Det skete den 24. februar 1982 på fødegangen på det hospital i Paris, hvor hun blev født netop den dag.
  • Kronik
    23. januar 1998

    Hvis vi aldrig skulle dø

    Den nye medicinske forskning kan måske gøre drømmen om evig ungdom til virkelighed. Men ville vi blive lykkeligere, hvis vi var udødelige? DET FILOSOFISKE RUM Menneskenes drømme om udødelighed er pludselig blevet konkrete...