Emne

kunstig intelligens

Teoretisk set er der stadig håb for Europa

Europas suverænitet er truet af amerikanske techgiganter, målrettede kinesere og arabiske milliardfonde. De er ved at sætte sig på fremtidens teknologi: den kunstige intelligens. Vi må bryde radikalt med EU’s spændetrøjer, og venstrefløjen og fagbevægelsen må vågne op til en ny virkelighed, siger teknologikritikeren Evgeny Morozov

»Vi har hørt om den fjerde industrielle revolution i ti år, men meget lidt har forandret sig«

Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse

Henry Kissinger: Det haster med at tage magten over den kunstige intelligens

Kunstig intelligens er ved at forandre verden i en målestok, menneskeheden hverken har sprog eller begreber for. Hvis teknologiens utilsigtede bivirkninger ikke skal overskygge dens potentielle fremskridt, skal lande og regeringer gøre forskning og udvikling til nationale målsætninger. Og perspektivet må være at knytte kunstig intelligens til humanistiske traditioner, skriver den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry A. Kissinger

Yuval Noah Harari: Jo mere folk tror på den frie vilje, jo nemmere er de at manipulere

Big data, kunstig intelligens og fake news. Verden ændrer sig hurtigere end nogensinde, og det er langt fra sikkert, at mennesket er i stand til at følge med. Den israelske succesforfatter Yuval Noah Harari har skrevet en ny bog, om menneskehedens udfordringer i det 21. århundrede

Kunstig intelligens kan ikke besvare etiske spørgsmål

Potentialet ved kunstig intelligens er enormt. Men vi skal sikre, at maskinerne handler i overensstemmelse med vores værdier, og derfor har vi brug for dygtige humanister

Teknologigiganterne ved, at vi har luret dem

Google og Apples årlige konferencer handlede om fordelene ved deres teknologier, men med en smule kremlologi opdager man hurtigt, at de også har en mere dyster side

Kunstig intelligens lænker os i en hule foran et drømmespejl

Hvis vi glemmer at diskutere, hvilke dele af teknologien der gør os klogere og lykkeligere og hvilke dele, der gør os dummere og deprimerede, er der en oplagt risiko for, at kunstig intelligens – det største og hurtigste evolutionære skridt, mennesket nogensinde har taget – lænker os i en hule foran et drømmespejl frem for at sætte os fri.

Deprimerede robotter gemmer på nye erkendelser om psykisk sundhed

Det lyder måske absurd, at kunstige intelligenssystemer kan rammes af ’depression’, men selv om de ikke lider i menneskelig forstand, kan de fortælle os meget om dysfunktionelle menneskehjerner

Robotten Sophia vil ikke føle det mindste, mens hun bliver lagt på hjul og stejle

Hvis Sophia var en bil, ville jeg ikke have skrupler, men hvis Sophia var et menneske, ville det være aldeles uacceptabelt at sende tyende til ophugning. Hvad nu hvis Sophia var en androide, en maskinel kopi af et menneske?

Det er svært at smide robotten Sophia i en affaldskværn, når hun ligner et menneske

Når vi ikke længere kan skelne robotter fra personer med tanker og følelser, opstår der et hav af både juridiske og menneskelige problemer

Sider

Mest læste

  1. Europas suverænitet er truet af amerikanske techgiganter, målrettede kinesere og arabiske milliardfonde. De er ved at sætte sig på fremtidens teknologi: den kunstige intelligens. Vi må bryde radikalt med EU’s spændetrøjer, og venstrefløjen og fagbevægelsen må vågne op til en ny virkelighed, siger teknologikritikeren Evgeny Morozov
  2. Kunstig intelligens er ved at forandre verden i en målestok, menneskeheden hverken har sprog eller begreber for. Hvis teknologiens utilsigtede bivirkninger ikke skal overskygge dens potentielle fremskridt, skal lande og regeringer gøre forskning og udvikling til nationale målsætninger. Og perspektivet må være at knytte kunstig intelligens til humanistiske traditioner, skriver den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry A. Kissinger
  3. Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  4. Big data, kunstig intelligens og fake news. Verden ændrer sig hurtigere end nogensinde, og det er langt fra sikkert, at mennesket er i stand til at følge med. Den israelske succesforfatter Yuval Noah Harari har skrevet en ny bog, om menneskehedens udfordringer i det 21. århundrede
  5. Kunstig intelligens er kommet for at blive, og det vil betyde automatisering af job fra sekretærer til læger. Men hvordan håndterer vi som samfund, at en tredjedel af befolkningen er permanent arbejdsløse?
  6. Robotter, robotter, robotter! Robotterne kommer og tager vores job, hører vi hele tiden. Men det er en stor misforståelse. Det er nemlig kunstig intelligens, vi skal bekymre os om, og den tager jobbene fra helt andre grupper, end vi er klar over
  7. Intelligent teknologi lokker os væk fra virkeligheden. Det gør os til lette ofre for manipulation, og vi risikerer at blive både dummere og mere deprimerede
  8. I fremtiden kan maskiner som de førerløse biler, der allerede kører på californiske veje, blive langt mere intelligente end os – så hvordan underviser vi dem i morallære?