Menu
Log ind

Emne

kunstkritik

Internettets alternativer til dagbladsanmeldelserne

Savner du andre steder end aviserne at få filmkritik eller inspiration til, hvad der rykker på kunstscenen? Vi guider til de bedste steder inden for de store kunstarter
Kulturstoffet skal strammes op, og redaktionen vælge sine ad hoc-medarbejdere efter nådesløse kriterier, mener kunstner Per Arnoldi.

Per Arnoldi: Hvis der er et anmelderproblem, er det et redaktionelt problem!

Plakatkunstner, tv-vært og verdensberømt modernistisk kunstner, Per Arnoldi, synes hverken at kunstnerne eller læserne er tjent med kriterieslappe medarbejdere på de danske dagblade
Hvis Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, blev redaktør i dag, ville han ikke tøve med at opprioritere de anmeldelser, der indeholder begavede samtaler om, hvad der sker i kunsten og dermed i verden.

Louisianas direktør: Uden kunstanmeldelser ville aviserne først og fremmest være … kedelige

I en verden uden kunstanmeldelser ville både aviserne, kunsten og den demokratiske samtale tabe, mener direktør på kunstmuseet Louisiana Poul Erik Tøjner
Adrian Hughes medgiver, at de optrædende i Smagsdommerne ikke altid vidste nok om de kunstarter, de udtalte sig om. Lejlighedsvis bad de ordblinde om at læse Nobel-litteratur og sportsignoranter om at se speedway

Smagsdommerne anede ikke hvilken Pandoras æske de brækkede låget op på

Hvis dagbladsanmelderi ophørte, ville tv-vært Adrian Lloyd Hughes havde sejret ad helvede til med sit tv-kulturdebatform Smagsdommerne
»Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn,« skrev Hanno Rauterberg her i avisen med henvisning til værker om race og oprindelige folk, der af nogen var blevet udskældt for at undertrykke og udnytte, og om værker af minoriteter på Documenta 14, der fra Rauterbergs synspunkt var udvalgt til festivalen udfra identitetspolitiske fremfor kunstneriske kriterier.

Lad den frie kunst vokse ud over vores egne grænser

Kunsten lever, når vi ikke censurerer og destruerer den, så længe vi kritiserer den åbent fremfor at forbyde eller helt at afvise det, der strider imod vores egne idealer og kunstsyn
Ifølge Henriette Bretton-Meyer, der er kurator på Kunsthal Charlottenborg, trækker den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg linjerne lidt for hårdt op i sin kunstkritik

’Kunsten skal være fri. Men …’

Ord som respekt og hensyn har principielt ikke noget at gøre i kunsten, mener kurator på Kunsthal Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer. Men de har noget at gøre i verden, og derfor er debatten om kunstens politiske korrekthed ’kompliceret’, mener hun
Documenta
Syrisk flygtning i lejr i Grækenland denne sommer. I et værk af den italienske kunstner Franco Berardi sammenligner han lejrene med Auschwitz. Installationen blev dog droppet af Documenta i Kassel på grund stor kritik i Tyskland.

Man må ikke sammenligne flygtningelejre med Auschwitz. Heller ikke i kunsten

’Nutidens flygtningelejre er at sammenligne med Auschwitz.’ Sådan hed det i den omdiskuterede kunstperformance ’Auschwitz on the Beach’ af den italienske filosof og forfatter Franco Berardi, som i weekenden skulle have været opført på Documenta-festivalen i Kassel. Efter kraftig fordømmelse blev performancen aflyst
Ferdinand Ahm Krag er uddannet fra Kunstakademiets Billedkunstskoler. Hans værker er bl.a. repræsenteret i samlinger på Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum.

’Er det ikke en lidt sølle sejr at stå på en gold planet, men have retten til at kalde en sort mand for en neger?’

Den politiske korrekthed har taget livet af kunsten, skrev Hanno Rauterberg for nylig her i avisen. Det er gode nyheder, mener nyslået professor på Kunstakademiet Ferdinand Ahm Krag. I hvert fald hvis dødsfaldet gælder Rauterbergs egen eurocentriske kunstforståelse

Medierne diskuterer etik, men i kunstverdenen diskuterer man æstetik

Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi
Forfatter og kunstkritiker Hanno Rauterberg fremhæver i sit essay blandt andre den hvide maler Dana Schutz, som blev udsat for hård kritik, da hun portrætterede liget af ​​den sorte dreng Emmett Till.

Bliver kunsten smadret af en ny identitetspolitisk tankegang?

Har Hanno Rauterberg ret i sin kritik af kunstverdenen? Vi har spurgt to museumsdirektører og en professor

Sider

Mest læste

  1. Lad den frie kunst vokse ud over vores egne grænser
    Kunsten lever, når vi ikke censurerer og destruerer den, så længe vi kritiserer den åbent fremfor at forbyde eller helt at afvise det, der strider imod vores egne idealer og kunstsyn
  2. ’Kunsten skal være fri. Men …’
    Ord som respekt og hensyn har principielt ikke noget at gøre i kunsten, mener kurator på Kunsthal Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer. Men de har noget at gøre i verden, og derfor er debatten om kunstens politiske korrekthed ’kompliceret’, mener hun
  3. Man må ikke sammenligne flygtningelejre med Auschwitz. Heller ikke i kunsten
    ’Nutidens flygtningelejre er at sammenligne med Auschwitz.’ Sådan hed det i den omdiskuterede kunstperformance ’Auschwitz on the Beach’ af den italienske filosof og forfatter Franco Berardi, som i weekenden skulle have været opført på Documenta-festivalen i Kassel. Efter kraftig fordømmelse blev performancen aflyst
  4. Medierne diskuterer etik, men i kunstverdenen diskuterer man æstetik
    Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi
  5. Louisianas direktør: Uden kunstanmeldelser ville aviserne først og fremmest være … kedelige
    I en verden uden kunstanmeldelser ville både aviserne, kunsten og den demokratiske samtale tabe, mener direktør på kunstmuseet Louisiana Poul Erik Tøjner
  6. Der er ting, jeg skal have gjort færdig
    Jeg tror alle kvinder er forfængelige, også jeg, men jeg har ikke tænkt så meget over det. Nu bevæger jeg mig meget i Kina og den arabiske verden, og der bliver jeg jo mere og mere forkælet, jo ældre jeg bliver, siger professor og tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, om det at ældes
  7. Kunstnere afviser rosende kritikers kunstsyn
    De kunstnere, som kunstkritikeren Tom Jørgensen her i avisen spænder for sin kunstkritiske vogn, slår sig i tøjret. De ville helst have været fri
  8. Smagsdommerne anede ikke hvilken Pandoras æske de brækkede låget op på
    Hvis dagbladsanmelderi ophørte, ville tv-vært Adrian Lloyd Hughes havde sejret ad helvede til med sit tv-kulturdebatform Smagsdommerne