Emne

kunstkritik

Baggrund
6. maj 2022

Jorns modifikationer handlede om at genoplive glemt kunst – ikke om at ødelægge

Da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en forfejlet opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller to eksperter
Da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en forfejlet opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller to eksperter
Anmeldelse
18. november 2020

En afmålt strandbred under de urbane brosten

Tue Greenfort er en kunstner, der kan tænke og formgive naturens store økopolitiske spørgsmål på sin helt egen spekulative måde – men når den allemandsejede danske strand bliver motivet i hans nye soloudstilling, vokser kedsomheden frem i sandet
»Det er ikke, fordi koncepterne ikke er interessante og gennemtænkte, Greenfort er en mester i præcision. Men jeg får hurtigt en fornemmelse af kedsomhed, af et for magert arbejde med temaet,« skriver Ida Marie Hede i sin anmeldelse af Tue Greenforts udstilling på Gl. Strand.
Kommentar
6. december 2019

Asger Schnacks indlæg om ’diagnoselitteratur’ er gammel værdikamp på nye flasker

Kunstsynet, som forfatter Asger Schnack gør sig til fortaler for i sin kritik af ’diagnoselitteratur’, er ikke bare et syn på kunst, men en hierarkisering af menneskelige erfaringer og udtryksformer, hvor der skelnes mellem ’privatistisk litteratur’ og ’(nøgtern) visionær poesi om sandheden’
Schnacks indlæg er vagt, uden eksempler og derfor upræcist, og det er en skam. For han har ret i, at det for mange forfattere er et salgsvilkår, at de gør sig selv og deres private liv til genstand for præsentationen af deres værker. Men er det en retning i litteraturen? Nej, lyder det fra forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen. 
Baggrund
6. oktober 2017

Internettets alternativer til dagbladsanmeldelserne

Savner du andre steder end aviserne at få filmkritik eller inspiration til, hvad der rykker på kunstscenen? Vi guider til de bedste steder inden for de store kunstarter
Klumme
6. oktober 2017

Per Arnoldi: Hvis der er et anmelderproblem, er det et redaktionelt problem!

Plakatkunstner, tv-vært og verdensberømt modernistisk kunstner, Per Arnoldi, synes hverken at kunstnerne eller læserne er tjent med kriterieslappe medarbejdere på de danske dagblade
Kulturstoffet skal strammes op, og redaktionen vælge sine ad hoc-medarbejdere efter nådesløse kriterier, mener kunstner Per Arnoldi.
Interview
6. oktober 2017

Louisianas direktør: Uden kunstanmeldelser ville aviserne først og fremmest være … kedelige

I en verden uden kunstanmeldelser ville både aviserne, kunsten og den demokratiske samtale tabe, mener direktør på kunstmuseet Louisiana Poul Erik Tøjner
Hvis Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, blev redaktør i dag, ville han ikke tøve med at opprioritere de anmeldelser, der indeholder begavede samtaler om, hvad der sker i kunsten og dermed i verden.
Kronik
6. oktober 2017

Smagsdommerne anede ikke hvilken Pandoras æske de brækkede låget op på

Hvis dagbladsanmelderi ophørte, ville tv-vært Adrian Lloyd Hughes havde sejret ad helvede til med sit tv-kulturdebatform Smagsdommerne
Adrian Hughes medgiver, at de optrædende i Smagsdommerne ikke altid vidste nok om de kunstarter, de udtalte sig om. Lejlighedsvis bad de ordblinde om at læse Nobel-litteratur og sportsignoranter om at se speedway
Leder
20. september 2017

Lad den frie kunst vokse ud over vores egne grænser

Kunsten lever, når vi ikke censurerer og destruerer den, så længe vi kritiserer den åbent fremfor at forbyde eller helt at afvise det, der strider imod vores egne idealer og kunstsyn
»Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn,« skrev Hanno Rauterberg her i avisen med henvisning til værker om race og oprindelige folk, der af nogen var blevet udskældt for at undertrykke og udnytte, og om værker af minoriteter på Documenta 14, der fra Rauterbergs synspunkt var udvalgt til festivalen udfra identitetspolitiske fremfor kunstneriske kriterier.
Interview
9. september 2017

’Kunsten skal være fri. Men …’

Ord som respekt og hensyn har principielt ikke noget at gøre i kunsten, mener kurator på Kunsthal Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer. Men de har noget at gøre i verden, og derfor er debatten om kunstens politiske korrekthed ’kompliceret’, mener hun
Ifølge Henriette Bretton-Meyer, der er kurator på Kunsthal Charlottenborg, trækker den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg linjerne lidt for hårdt op i sin kunstkritik
Baggrund
28. august 2017

Man må ikke sammenligne flygtningelejre med Auschwitz. Heller ikke i kunsten

’Nutidens flygtningelejre er at sammenligne med Auschwitz.’ Sådan hed det i den omdiskuterede kunstperformance ’Auschwitz on the Beach’ af den italienske filosof og forfatter Franco Berardi, som i weekenden skulle have været opført på Documenta-festivalen i Kassel. Efter kraftig fordømmelse blev performancen aflyst
Syrisk flygtning i lejr i Grækenland denne sommer. I et værk af den italienske kunstner Franco Berardi sammenligner han lejrene med Auschwitz. Installationen blev dog droppet af Documenta i Kassel på grund stor kritik i Tyskland.

Sider

  • Baggrund
    6. maj 2022

    Jorns modifikationer handlede om at genoplive glemt kunst – ikke om at ødelægge

    Da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en forfejlet opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller to eksperter
    Da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en forfejlet opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller to eksperter
  • Kronik
    6. december 2007

    Kunstkritikeren må træde tydeligere frem

    Som kunstkritiker befinder man sig i et underligt vakuum uden formelle redskaber, der kan danne skelet for en analytisk tilgang til værker som Marco Evaristti, der indtog en ret, tilberedt i hans eget fedt
    Betingelserne for kunstkritik er hårde, for det kræver tid og plads at få nuancerne med, men det vil nyhedsmedierne ikke. Marco Evaristti (th.) har forstået at ægge medierne til at få omtale af sin kunst bl.a. guldfisk i blender og her overmaling af Cobra-malerier.
  • Leder
    20. september 2017

    Lad den frie kunst vokse ud over vores egne grænser

    Kunsten lever, når vi ikke censurerer og destruerer den, så længe vi kritiserer den åbent fremfor at forbyde eller helt at afvise det, der strider imod vores egne idealer og kunstsyn
    »Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn,« skrev Hanno Rauterberg her i avisen med henvisning til værker om race og oprindelige folk, der af nogen var blevet udskældt for at undertrykke og udnytte, og om værker af minoriteter på Documenta 14, der fra Rauterbergs synspunkt var udvalgt til festivalen udfra identitetspolitiske fremfor kunstneriske kriterier.
  • 19. januar 2008

    Kunst er for det 21. århundrede, hvad slankemad var for det 20.

    Miljøet omkring kunsten er mest af alt sprudlende og ikke gearet til intellektuel debat. Men er kunsten blevet overfladisk?
    Kunst? Racerbiler på ARoS, Arne Jacobsen på Louisiana og kunstsamlere på ARKEN er bare nogle af de udstillinger, der i de sidste år har antydet en varm relation til markedet, samtidig med at få kritikere har forholdt sig analytisk og kritisk til disse kulturelle bredsider på kunstscenen. Debatten handler om at udfordre kunsten, så den ikke forfladiger sig selv.
  • 27. november 2001

    Beruset som et barn

    I dag udkommer Baudelaires klassiske kunstkritik med et signalement af det evigt moderne for første gang på dansk i sin helhed
  • Læserbrev
    14. november 2008

    For høje tanker om Jeppesen

    At Holst Henckel og Kaj Asmussen i sidste fredags Information 7. november kritiserer Michael Jeppesen for kurspleje, fordi han selv køber kunst imens han anmelder kunst, vidner om en ringe viden om kunstscenen
    Michael Jeppesen har ikke indflydelse på priserne på kunstværker qua sine anmeldelser her i avisen. Kurspleje sker kun på det sekundære kunstmarked - som eksempelvis på auktioner over de -virkeligt store-.
  • Interview
    9. september 2017

    ’Kunsten skal være fri. Men …’

    Ord som respekt og hensyn har principielt ikke noget at gøre i kunsten, mener kurator på Kunsthal Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer. Men de har noget at gøre i verden, og derfor er debatten om kunstens politiske korrekthed ’kompliceret’, mener hun
    Ifølge Henriette Bretton-Meyer, der er kurator på Kunsthal Charlottenborg, trækker den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg linjerne lidt for hårdt op i sin kunstkritik
  • 19. januar 2000

    Spillemanden og nymfen

    William Heinesen blev hyldet i Thorshavn med taler, teater og musik i digterens ånd Reportage Thorshavn, i januar - Visse steder på Færøerne har man i gennemsnit nedbør 200 dage om året...