Emne

kvindefrigørelse

Læserbrev
18. februar 2022

Social kontrol finder ikke kun sted i islam. Vi må bekæmpe problemet uden at diskriminere

Når piger bliver udsat for overvågning, trusler og tvang af deres egne familier, skal vi selvfølgelig øge indsatsen mod social kontrol. Men det må ikke ende i diskrimination af etniske minoriteter, for problemet begrænser sig ikke til én trosretning, skriver teamleder i Institut for Menneskerettigheder Rasmus Brygger i dette debatindlæg
Anmeldelse
8. februar 2022

Kvindelig afblomstringsperformance med mandligt blik

Kristján Ingimarssons performance ’Bloom’ er tænkt som en kvindelig toer til det maskuline stunthit ’Blam!’. Men forestillingen hænger ikke sammen
Kvinderne kæmper energisk om pladsen i den trange køkkenscenografi i ’Bloom’. Men Kristján Ingimarssons forestilling overbeviser ikke.
Kronik
31. januar 2022

Alt for længe har børnene betalt prisen for feministers frigørelseskamp. Det skal være slut nu

Det er reaktionært, når feminister beskylder mødre, der hjemmepasser, for at melde sig ud af ligestillingsprojektet. Feminismen er kampen for de underprivilegerede, og dermed også børnene. Derfor må kampen for ligestilling ikke kæmpes på bekostning af børns rettigheder, skriver omsorgsaktivist og feminist Hye Secher Marcussen i denne kronik
Som nybagt mor begyndte jeg at føle, at min feministiske identitet var uforenelig med min tiltagende skepsis over for adskillelseskulturen, skriver Hye Secher Marcussen.
Nekrolog
18. december 2021

Hun sprængte det falske modsætningsforhold mellem det personlige og det akademiske i luften: bell hooks er død

I anerkendte værker som ’Ain’t I a Woman’ og ’All About Love’ delte forfatteren, professoren og aktivisten bell hooks med indlevelse og medfølelse sine ideer om race, feminisme og kærlighed
Kvinder verden over står i gæld til bell hooks, skriver forfatteren Margaret Atwood.
Julekalenderen 2021
18. december 2021

Jeg måtte vælge, om jeg ville være Barbie eller Ulla Terkelsen

Som barn elskede jeg Barbiedukker. Men i takt med at jeg blev ældre og fik mere ben i næsen, var det, som om Barbie fik mindre. Jeg forstod simpelthen ikke, at man som kvinde både kunne være lækker og ambitiøs, skriver journalist Lærke Cramon i denne juleklumme
Som barn elskede jeg Barbiedukker. Men i takt med at jeg blev ældre og fik mere ben i næsen, var det, som om Barbie fik mindre. Jeg forstod simpelthen ikke, at man som kvinde både kunne være lækker og ambitiøs, skriver journalist Lærke Cramon i denne juleklumme
Klumme
15. november 2021

I 70'erne var frigjorte kvinder korthårede. Nu er hestehalen blevet et frihedssymbol

Vi rødstrømper klippede håret af, fordi vi så det lange hår som symbol for den undertrykte kvindelighed. I dag opfatter unge kvinder det tilsyneladende som udtryk for deres frihed, når de lader håret flyde frit eller vaje efter sig som en fane, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Når kvinder spiller fodboldkamp, vajer hestehalerne flyvende efter dem, når de løber. Et elegant og meget kvindeligt syn.
Anmeldelse
14. september 2021

’Ditte Menneskebarn’ er stærkt teater, der er lige til at tude over

Teaterfortolkningen af ’Ditte Menneskebarn’ lykkes med stærke scenebilleder på Sydhavn Teater. Med masser af livsglæde, men endnu mere smerte over historien om den evige arbejderkvinde, der slider sig selv op for andre
Kvindekroppen misbruges, føder og knokler, når Mille Maria Dalsgaard og Marie Carmen Lindegaard fortolker ’Ditte Menneskebarn’ i Sydhavn Teaters følelsesstærke forestilling.

 
Afghanistan
14. september 2021

Taleban: Kvinder skal føde og opdrage børn, så der er ikke brug for dem i politik

Kvinder kan dog godt studere på universitetet, fastslår Afghanistans nye regime, men kun hvis de undervises af kvinder og undervisningen er kønsopdelt. I praksis kan konsekvensen blive eksklusion, siger Human Rights Watch
Afghanske kvinder demonstrerer i Kabul, efter at Taleban har overtaget magten. Mange frygter, at styret vil tilbagerulle de rettigheder, som de afghanske kvinder har opnået i løbet af de seneste 20 år.
Kronik
30. marts 2021

Feminismen undertrykker kvinder, der ønsker at bruge det meste af deres tid med børnene

Måske handlede feminismen engang om at give kvinder et valg. Men i dag tvinger den i ligestillingens navn kvinder til at prioritere arbejdet over familien. Når børnepasning og kødgryder ikke har værdi for feminismen, er vi mange, der ikke vil kalde os feminister, skriver syv kvinder i dette debatindlæg
»Hvis feminismen ønsker at repræsentere alle kvinder, må den give moderskabet og børnene værdi – ellers er vi mange, der ikke kan kalde os feminister,« skriver de syv kronikører.
Kronik
16. februar 2021

Lad os modernisere arbejdsmarkedet, så der er plads til både moderskab og karriere

Vi må gøre op med arbejdsmarkedets stive rammer ved at slå en streg over den ufleksible og gammeldags ’fysisk fremmøde fra otte til 16’-form. Den passer ikke sammen med familieliv og tvinger i yderste konsekvens kvinder ud af arbejdsmarkedet, skriver teamlead og speaker i TV 2 Marketing Maria Sejer Miller i denne kronik
Hvis vi vil skabe bæredygtig ligestilling, bør vi tænke i radikale løsninger og turde tale at opløse rammerne i det moderne arbejdsliv, skriver Maria Sejer Miller i denne kronik. Arkivfoto.

Sider

  • 4. august 2006

    Tak for sidst, Hanne-Vibeke

    I kæfter allesammen op lissom fisser så skriv et brev med de andre feminister så kan i sidde sammen med Hanne og kald mig kvindefjendsk det er cool der så laver jeg lidt penge imens fucking bitches - tror I jeg er færdig her tag jeres ord og æd dem, slug og spørg hvad de er værd Når Ålborg-rapperen Niels 'Niarn' Roos afleverer sit andet soloalbum Antihelt til publikum på mandag får forfatteren Hanne-Vibeke Holst en lille hilsen med på vejen...
  • Interview
    4. januar 2016

    ’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’

    Da Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig, var det ikke bare et opgør med den vold, hendes storebror udsatte hende for. Det var også et opgør med ’det rådne kvindesyn’, som, hun mener, hersker i mange minoritetsmiljøer. Og netop den kamp har gjort hende til en etableret debattør i den offentlige debat
    ’Det øjeblik, man tager emnet mødom op, bliver man mødt med fordomme om, at man er promiskuøs,’ siger Geeti Amiri, der håber, at flere nydanskere vil tale om seksualitet. 
 Arkiv
  • Kronik
    29. februar 2020

    Islamisk ret fastholder mange kvinder i ødelæggende forhold. Men den kan også hjælpe dem ud

    En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
    En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
  • Kronik
    30. marts 2021

    Feminismen undertrykker kvinder, der ønsker at bruge det meste af deres tid med børnene

    Måske handlede feminismen engang om at give kvinder et valg. Men i dag tvinger den i ligestillingens navn kvinder til at prioritere arbejdet over familien. Når børnepasning og kødgryder ikke har værdi for feminismen, er vi mange, der ikke vil kalde os feminister, skriver syv kvinder i dette debatindlæg
    »Hvis feminismen ønsker at repræsentere alle kvinder, må den give moderskabet og børnene værdi – ellers er vi mange, der ikke kan kalde os feminister,« skriver de syv kronikører.
  • Kronik
    31. januar 2022

    Alt for længe har børnene betalt prisen for feministers frigørelseskamp. Det skal være slut nu

    Det er reaktionært, når feminister beskylder mødre, der hjemmepasser, for at melde sig ud af ligestillingsprojektet. Feminismen er kampen for de underprivilegerede, og dermed også børnene. Derfor må kampen for ligestilling ikke kæmpes på bekostning af børns rettigheder, skriver omsorgsaktivist og feminist Hye Secher Marcussen i denne kronik
    Som nybagt mor begyndte jeg at føle, at min feministiske identitet var uforenelig med min tiltagende skepsis over for adskillelseskulturen, skriver Hye Secher Marcussen.
  • 9. september 2016

    Da kvinderne greb bøgerne

    I 1800-tallet blev det anset for at være særdeles skadeligt for kvinder at bruge hovedet, og da den første kvindelige studerende startede på Københavns Universitet i 1877 ventede der en lang kamp for anerkendelse
    Møde i Kvindelig Læseforening i 1890erne. Foreningen eksisterede fra 1872 til 1962 og havde til huse i Gammel Mønt i København. I foreningens bibliotek havde kvinder adgang til litteratur og aviser, og i foreningens hotel og tea rooms blev der afholdt koncerter, store fester og foredrag. Borgerskabets kvinder, der tørstede efter viden og diskussion, kunne her mødes med hinanden, ligesom deres mænd havde for vane at mødes med hinanden i herreværelserne.
  • Interview
    1. oktober 2020

    Kefa Abu Ras vil sætte gang i nyt kvindeoprør med forening mod vold og social kontrol

    Kefa Abu Ras kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har igennem mange år hjulpet kvinder med at bryde ud af ægteskaber præget af social kontrol og vold. Nu har hun sammen med to andre kvinder stiftet foreningen Søstre mod vold og kontrol, som skal sætte skub i en ny frihedskamp
    »Der gik nok fem år, før jeg havde vænnet mig til, at jeg er en fri kvinde. Det tager lang tid, for det er ikke nemt at få al den frihed på én gang,« siger Kefa Abu Ras om sin første tid i Danmark.
  • Kommentar
    18. januar 2010

    Mig & mit tørklæde

    15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker?
    Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model