Menu
Log ind

Emne

kvindefrigørelse

»Der gik nok fem år, før jeg havde vænnet mig til, at jeg er en fri kvinde. Det tager lang tid, for det er ikke nemt at få al den frihed på én gang,« siger Kefa Abu Ras om sin første tid i Danmark.

Kefa Abu Ras vil sætte gang i nyt kvindeoprør med forening mod vold og social kontrol

Kefa Abu Ras kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har igennem mange år hjulpet kvinder med at bryde ud af ægteskaber præget af social kontrol og vold. Nu har hun sammen med to andre kvinder stiftet foreningen Søstre mod vold og kontrol, som skal sætte skub i en ny frihedskamp
’Det er en frigørelsesbevægelse, som ikke knuser de gamle patriarker, men vil skabe trygge, retfærdige og frie rum for de næste generationer’, skriver Rune Lykkeberg i denne leder om bevægelsen, der startede med Sofie Linde, som stod frem med sin beretning – uden at nævne navnet på den mand, der havde truet hende.

De unge er i gang med en opbyggelig og frigørende kulturrevolution i mediebranchen

De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen
»Jeg tænker ikke, at ligestillingen er i mål, men det er bare ikke mig, der skal ud på barrikaderne længere,« siger Elisabeth Møller Jensen.

Elisabeth Møller Jensen: »Jeg har været på den her bane i 50 år. Nu skal jeg videre«

Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun

Når bare bryster stadig skaber debat, har vi foruroligende lang vej til ligestilling

Mens vi kæmper for en samtykkelov og retten til at bestemme over egen krop, stemmer B.T.’s læsere om, hvorvidt kvinders bryster er pæne nok til at være blottede på stranden. Det er foruroligende, at vi ikke er længere, end at kvinder stadig bliver gjort til sexobjekter, skriver Sarah Rostrup Abildskov Nielsen i dette debatindlæg
De to afroamerikanske rappere Cardi B og Megan Thee Stallions hyperseksuelle rap-sang og -video WAP har sat sindene i kog i USA.

To våde kusser giver et undertrykkende USA tørt på

Den hyperseksuelle rapsang og -video »WAP« har vakt væmmelse og begejstring i USA. Den er en hyldest til den våde kusse, men den er også en uddrivelse af nogle af de spøgelser, der har kategoriseret den afroamerikanske kvinde som seksuelt umætteligt og promiskuøs
Center for Vild Analyse
Cardi B og Megan Thee Stallion skriver sig med »WAP« ind i en smuk tradition – og tilmed en, der er overraskende gammel. I eposset »Inanna nedstigning«, der blev forfattet omkring år 1.700-1.800 før vor tidsregning, møder vi en heltinde, Inanna, der også kendes som Ishtar. Og hun er lige så lidt bange for at tale om sin vagina, som de to amerikanere er det: »Hvem vil pløje min vulva?/ Hvem vil pløje mine græsgange?/ Hvem vil pløje min våde jord?«

Cardi B viser os, hvor lille og ubetydelig penis er i forhold til den kvindelige nydelse

For nylig udgav den amerikanske rapper Cardi B sammen med Megan Thee Stallion en single med den fængende titel »WAP«, der er et akronym for Wet-Ass Pussy. Dermed skriver de sig ind i en smuk tradition – og tilmed en, der er overraskende gammel
Kommentar
Saoirse Ronan (øverst) spiller Jo, der skriver teaterstykker, som søstrene optræder i, i Greta Gerwigs filmatisering af Louisa May Alcotts ’Little Women’. Til venstre Florence Pugh som Amy og Emma Watson som Meg.

Kvinder har talent for andet end kærlighed, erklærer Jo fra ’Little Women’ og gifter sig

Louisa May Alcotts ’Little Women’ filmatiseres igen og igen, optræder løbende i populærkulturen og utallige moderne kvinder er inspireret af dens frigørelseshistorie. Men både i bog og fortolkninger kan det for den rebelske hovedperson stadig ikke ende med andet end kærlighed

Kvinder i Mellemøsten var langt friere før deres samfund blev islamiseret

Udbredelsen af hovedtørklædet er et biprodukt af de seneste årtiers islamisering af de mellemøstlige lande. Det er et problematisk symbol, der ikke hører hjemme i et oplyst samfund, skriver historiker Maradona Isho i dette debatindlæg
En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg

Islamisk ret fastholder mange kvinder i ødelæggende forhold. Men den kan også hjælpe dem ud

En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
Retssagen mod Harvey Weinstein er den foreløbige kulmination på opgøret, og en frifindelse ville have været et hårdt slag mod #MeToo, mens skyldigkendelsen også juridisk understreger bevægelsens berettigelse og giver oprejsning til de mange kvinder, der for første gang er trådt frem med historier om krænkelser og overgreb, skriver Christian Monggaard på lederplads.

Efter Weinstein-dom: #MeToo-bevægelsen har nu rettens ord for, at den har kæmpet den rigtige kamp

Harvey Weinstein-dommen er både en vigtig sejr for hans ofre og for #MeToo-bevægelsen, som nu har rettens ord for, at den har kæmpet den rigtige kamp

Sider

Mest læste

  1. Jomfruhinder og grænseløs magi
    30 år efter udgivelsen i Iran udkommer eksilforfatterens Shahrnush Parsipurs ’Kvinder uden mænd’ på dansk. Det er et fuldkommen magisk og enestående stykke litteraturhistorie, man skal bære på kroppen som en talisman
  2. Kefa Abu Ras vil sætte gang i nyt kvindeoprør med forening mod vold og social kontrol
    Kefa Abu Ras kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har igennem mange år hjulpet kvinder med at bryde ud af ægteskaber præget af social kontrol og vold. Nu har hun sammen med to andre kvinder stiftet foreningen Søstre mod vold og kontrol, som skal sætte skub i en ny frihedskamp
  3. Elisabeth Møller Jensen: »Jeg har været på den her bane i 50 år. Nu skal jeg videre«
    Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun
  4. Islamisk ret fastholder mange kvinder i ødelæggende forhold. Men den kan også hjælpe dem ud
    En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
  5. ’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’
    Da Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig, var det ikke bare et opgør med den vold, hendes storebror udsatte hende for. Det var også et opgør med ’det rådne kvindesyn’, som, hun mener, hersker i mange minoritetsmiljøer. Og netop den kamp har gjort hende til en etableret debattør i den offentlige debat
  6. Jeg bader topløs. Gør det mig til en heltinde? Ja, gu gør det så
    Hold nu op med at begræde de andres kropforskrækkelse og smid den bikinitop. I har én – jeg gentager én – sommer til, girlfriends. Ellers giver jeg også op
  7. Hej, jeg hedder Lars, jeg er mandschauvinist
    Det er blevet tid til selverkendelse på direktionsgangene, hvor maskuline normer opretholder en skæv kønsfordeling. En svensk personalechef har taget første skridt og er gået til bekendelse
  8. Anne med E-kstra mange problemer
    Antydningens kunst gør de det ikke så meget i i Netflix-versionen af den klassiske historie om Anne fra Grønnebakken: ’Anne with an E’