Emne

kvindefrigørelse

Feature
26. oktober 2019

Kvindefrigørelse er ikke et resultat af vækst og velstand – det er omvendt

At den industrielle revolution fandt sted lige præcis i Europa, og Vesten blev så rigt, skyldtes først og fremmest, at kontinentet havde én ressource, som ikke fandtes andre steder i verden: relativt frie kvinder. Det siger den kontroversielle feministiske økonom Victoria Bateman til Information
Mange steder i verden bliver en kvindes værdi og anstændighed bedømt ud fra hendes kropslige tilbageholdenhed. Det er det, jeg gerne vil afsløre og udfordre gennem min nøgne aktivisme, siger Victoria Bateman – her fotograferet med slogans mod Brexit skrevet på kroppen.
Baggrund
21. september 2019

Et liv er forbi: Lydia Lunding var en af Danmarks tidligste programmører

Som barn blev Lydia Lunding opdraget til at blive hjemmegående husmor. I stedet endte hun som en af Danmarks første programmører
Lydia Lunding var selv vokset med konservative tyske normer for, hvad en kvinde måtte. Det gjorde hun og hendes mand, Niels, op med i opdragelsen af deres egne børn.
Anmeldelse
23. august 2019

Feminint manifest går antifeminismens ærinde

Hvorfor være feminist, når du kan gå spadestikket dybere og være feminin? Birgitte Baadegaard opfordrer i sin bog ’ManiFEST for kvinder’ til skabelsen af den næste bølge i kvindebevægelsen, en bølge, som er feminin i sin essens. Det er en uigennemtænkt opfordring
Birgitte Baadegaard har skrevet bogen ’ManiFEST for kvinder’.
Læserbrev
21. august 2019

Der er ingen kvindefrigørelse i fortrydelsespillen, hvis manden forventer, vi skal tage den

Mænd forventer med den største selvfølgelighed, at kvinden tager en fortrydelsespille, hvis uheldet er ude. På den måde kan præventionsmidler blive endnu en måde at kontrollere kvinder på, skriver Louise Merian i dette debatindlæg
Klumme
1. juli 2019

Vi skal tale meget mere om kussen – uden skam

På museer, på tv, i podcasts og i bøger skyder nye kusse-relaterede projekter frem. Fælles for dem er et ønske om at gøre op med al skam, som omgiver kvindekroppen, og kæmpe for en ny og åben samtale, skriver kulturjournalist Fiona Sturges i dette debatindlæg
På museer, på tv, i podcasts og i bøger skyder nye kusse-relaterede projekter frem. Fælles for dem er et ønske om at gøre op med al skam, som omgiver kvindekroppen, og kæmpe for en ny og åben samtale, skriver kulturjournalist Fiona Sturges i dette debatindlæg
Læserbrev
28. juni 2019

Det bedste middel mod overbefolkning er ikke etbarnspolitik og p-piller. Det er uddannelse

Det er fordomsfuldt at fremstille kvinder i ulande som udslidte fødemaskiner, der overbefolker jorden og trækker på dens ressourcer. Uddannelse er det bedste præventionsmiddel mod overbefolkning, skriver generalsekretær for UNICEF Danmark i dette debatindlæg
Anmeldelse
7. juni 2019

Jomfruhinder og grænseløs magi

30 år efter udgivelsen i Iran udkommer eksilforfatterens Shahrnush Parsipurs ’Kvinder uden mænd’ på dansk. Det er et fuldkommen magisk og enestående stykke litteraturhistorie, man skal bære på kroppen som en talisman
Læserbrev
28. maj 2019

Kristendemokraterne står stadig for skam over abort

Det var stemmer som Stig Grenovs, der fik mig til at skamme mig over at få en abort. Det er frigørende, at folk som ham ikke længere har noget at skulle have sagt om, hvordan jeg forvalter min krop, skriver studerende i dette debatindlæg
Kronik
28. maj 2019

Statsbetalt solomoderskab er ikke kvindefrigørelse, det er skadeligt for barnet

Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
Feature
14. maj 2019

Syriske Noor Haddad spyer satire fra sit køkkenbord, og syrerne elsker det

En tilsløret kvinde, der sarkastisk kommenterer syrisk politik fra sit køkkenbord, er blevet et hit blandt millioner af seere i og uden for Syrien. »Hvis de siger, kvindens plads er i et køkken, skal jeg vise dem, hvad den plads kan bruges til,« fortæller Noor Haddad, da Information følger hende en dag på arbejde
Mellem optagelserne til talkshowet befinder Noor Haddad sig i omklædningsrummet for at gøre sig klar eller tage en pause. Redaktionen har blandt andet til opgave at holde øje med de nyheder og det mediebillede, som det syriske regime søger at udbrede – og så imødegå det med sarkastiske og satiriske kommentarer.

Sider

  • Afghanistan
    14. september 2021

    Taleban: Kvinder skal føde og opdrage børn, så der er ikke brug for dem i politik

    Kvinder kan dog godt studere på universitetet, fastslår Afghanistans nye regime, men kun hvis de undervises af kvinder og undervisningen er kønsopdelt. I praksis kan konsekvensen blive eksklusion, siger Human Rights Watch
    Afghanske kvinder demonstrerer i Kabul, efter at Taleban har overtaget magten. Mange frygter, at styret vil tilbagerulle de rettigheder, som de afghanske kvinder har opnået i løbet af de seneste 20 år.
  • Anmeldelse
    14. september 2021

    ’Ditte Menneskebarn’ er stærkt teater, der er lige til at tude over

    Teaterfortolkningen af ’Ditte Menneskebarn’ lykkes med stærke scenebilleder på Sydhavn Teater. Med masser af livsglæde, men endnu mere smerte over historien om den evige arbejderkvinde, der slider sig selv op for andre
    Kvindekroppen misbruges, føder og knokler, når Mille Maria Dalsgaard og Marie Carmen Lindegaard fortolker ’Ditte Menneskebarn’ i Sydhavn Teaters følelsesstærke forestilling.

 
  • Kronik
    30. marts 2021

    Feminismen undertrykker kvinder, der ønsker at bruge det meste af deres tid med børnene

    Måske handlede feminismen engang om at give kvinder et valg. Men i dag tvinger den i ligestillingens navn kvinder til at prioritere arbejdet over familien. Når børnepasning og kødgryder ikke har værdi for feminismen, er vi mange, der ikke vil kalde os feminister, skriver syv kvinder i dette debatindlæg
    »Hvis feminismen ønsker at repræsentere alle kvinder, må den give moderskabet og børnene værdi – ellers er vi mange, der ikke kan kalde os feminister,« skriver de syv kronikører.
  • Kommentar
    18. januar 2010

    Mig & mit tørklæde

    15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker?
    Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model
  • Anmeldelse
    7. juni 2019

    Jomfruhinder og grænseløs magi

    30 år efter udgivelsen i Iran udkommer eksilforfatterens Shahrnush Parsipurs ’Kvinder uden mænd’ på dansk. Det er et fuldkommen magisk og enestående stykke litteraturhistorie, man skal bære på kroppen som en talisman
  • Anmeldelse
    23. august 2019

    Feminint manifest går antifeminismens ærinde

    Hvorfor være feminist, når du kan gå spadestikket dybere og være feminin? Birgitte Baadegaard opfordrer i sin bog ’ManiFEST for kvinder’ til skabelsen af den næste bølge i kvindebevægelsen, en bølge, som er feminin i sin essens. Det er en uigennemtænkt opfordring
    Birgitte Baadegaard har skrevet bogen ’ManiFEST for kvinder’.
  • Kronik
    29. februar 2020

    Islamisk ret fastholder mange kvinder i ødelæggende forhold. Men den kan også hjælpe dem ud

    En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
    En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
  • Interview
    4. januar 2016

    ’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’

    Da Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig, var det ikke bare et opgør med den vold, hendes storebror udsatte hende for. Det var også et opgør med ’det rådne kvindesyn’, som, hun mener, hersker i mange minoritetsmiljøer. Og netop den kamp har gjort hende til en etableret debattør i den offentlige debat
    ’Det øjeblik, man tager emnet mødom op, bliver man mødt med fordomme om, at man er promiskuøs,’ siger Geeti Amiri, der håber, at flere nydanskere vil tale om seksualitet. 
 Arkiv