Emne

kvindekamp

Vejen til samtykke: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land

Elisabeth Møller Jensen: »Jeg har været på den her bane i 50 år. Nu skal jeg videre«

Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun

Pernille Ipsen har skrevet et historisk mesterværk om Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse

Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse har med Pernille Ipsens ’Et åbent øjeblik’ fået et kollektivbiografisk mesterværk, der viser – på godt og ondt – at intet varer evigt

Den nye feminisme er optaget af særhensyn og glemmer det, rødstrømperne kæmpede for

Den nye kvindekamp ført an af elitære feminister går op i symboler og sprogpolitik. Men at udskifte ’gravid kvinde’ med ’gravid ansat’ har ingen praktisk betydning for de kvinder, der lever under social kontrol, skriver Helle Birk i dette debatindlæg

En hvid kvinde er blevet en fjende og ikke den solidariske søster, hun var for 40 år siden

Efter at ’gæstearbejderne’ kom til landet, så vi, at nogle af dem slet ikke ønskede det samfund og den kvindefrigørelse, vi havde skabt. Men venstrefløjens tolerance over for de muslimske minoriteter medførte, at ligestillingsspørgsmålet blev redefineret og den oprindelige kvindekamp spaltet i fraktioner, skriver Karen West i denne kronik

Klassekampen er ikke forbi: Bertel Haarder og Emma Holten læser ’Stolthed og Fordom’

Jane Austens roman fra 1813 handler om Elizabeth, der til sidst får sin Mr. Darcy. Dens kvindeskæbner er ikke fortidslevn, men spejlinger af nutidens diskussioner om hævnporno og skrøbelig maskulinitet. Det mener Bertel Haarder og Emma Holten, som i det første afsnit af Informations sommerlæseklub sætter gang i snakken om klassekamp og kærlighed

Vi skal bekæmpe, at det stort set kun er mænd, der styrer verden. Lad os smadre glasloftet

Forandringer sker ikke af sig selv – og slet ikke, når de skal bryde med, at verden stort set styres af mænd. Det afspejler ikke samfundet, det er spild af talent, og det er hamrende udemokratisk

Her er fem positioner, du kan indtage i ligestillingsdebatten – hvor står du?

Ligestillingsdebatten føles indimellem som en regulær kampzone. Fronterne er trukket op, og følelserne sidder uden på tøjet. Vi dissekerer debatten og forklarer, hvilke fem grundpositioner, der er på spil, når vi diskuterer, hvordan vi får flere kvinder til tops

For mig, som ikke vil hjælpes, opleves det store fokus på kvinder nogle gange ydmygende

Jeg forstår nødvendigheden af at gå tilbage i historien, gøre uret op og give de glemte kvinder chancen. Men det store kønsfokus støder mig, måske fordi jeg så længe selv har følt mig fri. Er vi kvinder så svage, at vi skal hjælpes frem med vores køn som krykke, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg

2019 overraskede positivt: Unge kvinder kom til magten, og Trump kommer for en rigsret

Greta Thunberg, Sanna Marin og Mette Frederiksen varsler forandring til det gode. Selv i USA er der godt nyt: Den evangeliske kirke støtter ikke entydigt Trump længere. Måske går det bedre i 2020, end vi har turdet håbe på, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Sider

Mest læste

  1. Den nye kvindekamp ført an af elitære feminister går op i symboler og sprogpolitik. Men at udskifte ’gravid kvinde’ med ’gravid ansat’ har ingen praktisk betydning for de kvinder, der lever under social kontrol, skriver Helle Birk i dette debatindlæg
  2. Den tid er forbi, hvor vi må lede med lys og lygte efter kvindelige rappere. Også herhjemme. I stedet skriver danske kvinder deres egne regler i rimsmedjen med kropsrustning og verbalvåben ad libitum. Og de har boller af stål – og er stolte af det
  3. Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun
  4. Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk
  5. Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
  6. Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse har med Pernille Ipsens ’Et åbent øjeblik’ fået et kollektivbiografisk mesterværk, der viser – på godt og ondt – at intet varer evigt
  7. Forandringer sker ikke af sig selv – og slet ikke, når de skal bryde med, at verden stort set styres af mænd. Det afspejler ikke samfundet, det er spild af talent, og det er hamrende udemokratisk
  8. Hvis kvinders indsats skal opnå fuld anerkendelse, må småselvhadende kvinder holde op med at spejde efter manden som målestok