Emne

kvindekamp

Med #MeToo står KVINFO pludselig med en gylden chance for at genrejse sig selv

Det blev beskrevet som et politisk dødsstød til KVINFO, da videnscentret fik frataget sit bibliotek i 2017. Men med sexismedebatten har centret fået fornyet relevans, og nu sætter politiske partier lid til, at institutionen kan være med til at løse de problemer, #MeToo har blotlagt

Rune Lykkeberg: #MeToo er en arbejdskamp

Efterårets vidnesbyrd om overgreb på arbejdsmarkedet afslører en krise for den danske model og kammeratskabet på de danske arbejdspladser. De demonstrerer også, at fælles regler og organisering er en forudsætning for personlig frihed, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme

Vejen til samtykke: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land

Elisabeth Møller Jensen: »Jeg har været på den her bane i 50 år. Nu skal jeg videre«

Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun

Pernille Ipsen har skrevet et historisk mesterværk om Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse

Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse har med Pernille Ipsens ’Et åbent øjeblik’ fået et kollektivbiografisk mesterværk, der viser – på godt og ondt – at intet varer evigt

Den nye feminisme er optaget af særhensyn og glemmer det, rødstrømperne kæmpede for

Den nye kvindekamp ført an af elitære feminister går op i symboler og sprogpolitik. Men at udskifte ’gravid kvinde’ med ’gravid ansat’ har ingen praktisk betydning for de kvinder, der lever under social kontrol, skriver Helle Birk i dette debatindlæg

En hvid kvinde er blevet en fjende og ikke den solidariske søster, hun var for 40 år siden

Efter at ’gæstearbejderne’ kom til landet, så vi, at nogle af dem slet ikke ønskede det samfund og den kvindefrigørelse, vi havde skabt. Men venstrefløjens tolerance over for de muslimske minoriteter medførte, at ligestillingsspørgsmålet blev redefineret og den oprindelige kvindekamp spaltet i fraktioner, skriver Karen West i denne kronik

Klassekampen er ikke forbi: Bertel Haarder og Emma Holten læser ’Stolthed og Fordom’

Jane Austens roman fra 1813 handler om Elizabeth, der til sidst får sin Mr. Darcy. Dens kvindeskæbner er ikke fortidslevn, men spejlinger af nutidens diskussioner om hævnporno og skrøbelig maskulinitet. Det mener Bertel Haarder og Emma Holten, som i det første afsnit af Informations sommerlæseklub sætter gang i snakken om klassekamp og kærlighed

Vi skal bekæmpe, at det stort set kun er mænd, der styrer verden. Lad os smadre glasloftet

Forandringer sker ikke af sig selv – og slet ikke, når de skal bryde med, at verden stort set styres af mænd. Det afspejler ikke samfundet, det er spild af talent, og det er hamrende udemokratisk

Her er fem positioner, du kan indtage i ligestillingsdebatten – hvor står du?

Ligestillingsdebatten føles indimellem som en regulær kampzone. Fronterne er trukket op, og følelserne sidder uden på tøjet. Vi dissekerer debatten og forklarer, hvilke fem grundpositioner, der er på spil, når vi diskuterer, hvordan vi får flere kvinder til tops

Sider

Mest læste

  1. Den nye kvindekamp ført an af elitære feminister går op i symboler og sprogpolitik. Men at udskifte ’gravid kvinde’ med ’gravid ansat’ har ingen praktisk betydning for de kvinder, der lever under social kontrol, skriver Helle Birk i dette debatindlæg
  2. Den tid er forbi, hvor vi må lede med lys og lygte efter kvindelige rappere. Også herhjemme. I stedet skriver danske kvinder deres egne regler i rimsmedjen med kropsrustning og verbalvåben ad libitum. Og de har boller af stål – og er stolte af det
  3. Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse har med Pernille Ipsens ’Et åbent øjeblik’ fået et kollektivbiografisk mesterværk, der viser – på godt og ondt – at intet varer evigt
  4. Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk
  5. ’Maria Stuart – Dronning af Skotland’ består stort set kun af elegant komponerede billeder, men har så travlt med at introducere nye komplekse konflikter mellem de to rivaliserende dronninger og alle rundt omkring dem, at man ikke når at blive bevæget
  6. For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
  7. Efter at ’gæstearbejderne’ kom til landet, så vi, at nogle af dem slet ikke ønskede det samfund og den kvindefrigørelse, vi havde skabt. Men venstrefløjens tolerance over for de muslimske minoriteter medførte, at ligestillingsspørgsmålet blev redefineret og den oprindelige kvindekamp spaltet i fraktioner, skriver Karen West i denne kronik
  8. Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land